Mød Henrik – din konservative spidskandidat til byrådsvalget
Henrik er 59 år og Konservatives spidskandidat til byrådsvalget i Gladsaxe. Til daglig arbejder han med skat og økonomi, og han har boet i Gladsaxe siden 1972. Henrik har gået på Søborg Skole og kender byen og borgerne særdeles godt.
Med mere end 10 års erfaring i Gladsaxe Byråd har Henrik stor indsigt i kommunens udfordringer og muligheder. Han sidder i dag i Økonomiudvalget, Undervisningsudvalget og Idrætsudvalget, hvor han arbejder målrettet for at sikre størst mulig konservativ indflydelse.
Henrik har blandt andet fået vedtaget og gennemført et forslag om at reducere unødvendigt bureaukrati i Gladsaxe Kommune – med fokus på at fjerne regler, der ikke skaber værdi for borgerne.
Henriks mærkesager:
- Styr på økonomien
- En folkeskole med et højt fagligt niveau
- Bedre forhold for idræt og kultur i Gladsaxe
Derfor skal du stemme på Henrik:
- Henrik er engageret og parat til at smøge ærmerne op for Gladsaxe
- Han er en erfaren byrådspolitiker med fokus på konservative mærkesager og konkrete resultater
- En sikker borgerlig stemme i Gladsaxe Byråd
Følg Henrik på Facebook

