Byrådsmøde april i Gladsaxe: Dobbeltdiagnoser, anbringelser og Varmeplan 2030

Selfie af Henrik Sørensen med kolleger

Aprils byrådsmøde i Gladsaxe rummede en omfattende dagsorden med flere tunge emner. Som formand for Psykiatri- og Handicapudvalget skulle jeg for første gang besvare politiske spørgsmål fra talerstolen, og samtidig ventede store afgørelser om anbringelsesområdet og fjernvarmens fremtid i kommunen.

Borgerspørgsmål og politiske forespørgsler indledte mødet

Inden den egentlige dagsorden blev behandlet, skulle byrådet håndtere henvendelser fra borgere samt syv forespørgsler fra politikerne. To af dem kom fra konservative: ét om borgere med dobbeltdiagnoser og ét om udsatte personer, der risikerede at miste deres bolig på grund af manglende huslejebetaling.

Det er en omfattende proces, når et byrådsmedlem stiller en forespørgsel. Forvaltningen skulle afdække fakta, udarbejde et oplæg, og som udvalgsformand gennemgik jeg svaret og tilføjede mine rettelser. Samlet blev der investeret adskillige timer i hvert enkelt spørgsmål for at sikre korrekte og fyldestgørende besvarelser.

Anbringelse af børn: Overholder Gladsaxe lovgivningen?

Rigsrevisionen offentliggjorde i april en rapport om kommunernes sagsbehandling ved anbringelse af børn og unge. Når et barn fjernes fra hjemmet, er det et alvorligt indgreb i både familiens og barnets liv, og derfor er korrekt sagsbehandling afgørende. Desværre afslørede rapporten, at mange kommuner havde betydelige udfordringer med at leve op til lovens krav om handleplaner.

Gladsaxe indgik ikke i undersøgelsen, fordi vi anvender et andet sagsbehandlingssystem. Jeg rejste derfor en forespørgsel for at få afklaret, om kommunen overholdt reglerne, eller om vi kæmpede med samme problemer som resten af landet. Spørgsmålet blev drøftet på mødet.

Børn, der anbringes uden for hjemmet, har typisk store udfordringer i deres liv og behøver netop ro og stabilitet. Den tryghed forsvinder, hvis sagsbehandlingen halter, og de små flyttes rundt mellem forskellige steder. Det skylder vi både børnene og forældrene at undgå.

Varmeplan 2030 etape 2 godkendt

Et andet centralt punkt var godkendelsen af Varmeplan 2030 og dens anden etape. Projektet løb op i flere milliarder kroner, og før udbygningen kunne sættes i gang, skulle Gladsaxe sammen med de øvrige ejerkommuner bag Vestforbrænding give grønt lys til den nødvendige låneoptagelse.

Blev planen vedtaget, kunne de sidste husstande i Bagsværd endelig kobles på fjernvarmenettet. Det var et vigtigt skridt mod en grønnere varmeforsyning og mere stabile energipriser for borgerne.

Indstillingen blev tiltrådt med 22 stemmer for (A, V, C, F, Ø, B, L) mod 3 imod (O, I). Gladsaxe hæfter pro rata med 7,69 procent af lånerammen på 10.538,2 mio. kr., svarende til ca. 810,4 mio. kr. Med beslutningen kan de sidste husstande i Bagsværd endelig kobles på fjernvarmenettet. Det var et vigtigt skridt mod en grønnere varmeforsyning og mere stabile energipriser for borgerne.

Et byrådsmøde med vidtrækkende konsekvenser

Aprils dagsorden viste, hvor bredt et spænd kommunalpolitik dækker: fra støtte til sårbare borgere over retssikkerhed for anbragte børn til langsigtet klimavenlig infrastruktur. Hver beslutning fik direkte betydning for hverdagen i Gladsaxe Kommune.

Henrik Sørensen

(redigeret af Ane Boa)

Scroll to Top