Glem ikke værdighedspolitikken
– heller ikke i en Corona-tid

Det er forår i Danmark 2020, og vi håber allesammen, at vi snart kan vende tilbage til en form for normale tilstande - selvom der utvivlsomt vil gå længe, inden vi får den hverdag tilbage, vi kendte før Corona og COVID-19.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Er vores værdighedspolitik begyndt at krakelere her i Corona-krisens hverdag?

Gladsaxe Byråd har vedtaget en værdighedspolitik. Heri beskriver vi de overordnede værdier for den rehabilitering, træning, pleje og omsorg, som vi tilbyder alle borgere med brug for støtte fra kommunen. Det gælder såvel støtte til praktiske aktiviteter og personlig pleje i borgerens eget hjem som på kommunen seniorcentre.

Spørgsmålet er, om Corona-krisen i virkeligheden viser os, at der er stor forskel på vores politisk formulerede værdighed og den værdighed, vi praktiserer i dagligdagen, når det kommer til stykket. I byrådet taler vi også meget om FNs Verdensmål og den værdipolitik, som den også baserer sig på. Vi ønsker, at ”vore borgere skal have de bedste forudsætninger for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv, hvor den enkelte oplever bedre fysisk og mental sundhed”. Det lyder jo alt sammen rigtigt!
Som konservativ har jeg et medansvar for den overordnede politikformulering. Men ansvaret skal jo også kunne omsættes til praktisk hverdag, når det gælder. Hvordan behandler vi vores ældre, syge og svage borgere? Vi har isoleret vores ældre på omsorgscentrene – naturligvis for at beskytte dem imod virus-smitten. Vi har nedsat eller fjernet den praktiske hjælp, vi yder til vores ældre hjemmeboende ældre, som også er isoleret i deres eget hjem. Det centrale begreb er her: ”isoleret”. Hvad kunne eller kan vi ellers gøre? Det skal jo beskyttes, naturligvis.

Corona-krisen sætter spørgsmålstegn ved robustheden af dele af vores social- og sundhedsindsats

Netop i den krisesituation, vi befinder os i i disse uger, er det vigtigt, at vi som politikere reflekterer over, hvordan vi i det hele taget lever op til værdighedspolitikken, ikke mindst i den ”normale” hverdag, vi forhåbentlig kommer tilbage til på et eller andet tidspunkt. Samarbejde og dialog med borgeren og de pårørende er ”en hjørnesten i kommunens pleje”.

Den velfærd, vi synes, vi yder til vores ældre og svage borgere, har igennem mange år været drevet af en effektiviseringsstrategi - af økonomiske og finansielle årsager. I min optik skal den fremtidige sundhedspolitik – efter Corona-krisen – ikke været styret af en mekanisk effektivitet. Vi skal tage den værdi, sundhedssystemet bruger for patienter og for samfundet som helhed, ind i billedet. Naturligvis skal vi vurdere de omkostninger, som medgår til at løse opgaverne, men vi må nødvendigvis skubbe effektivitetshungeren til side og diskutere mere robuste og fleksible systemer. Der skal ske et paradigmeskift i vores sundhedspolitik. Vi skal drøfte de reelle værdier og andre måder at gøre tingene på. Er der andre der gør tingene bedre? Hvordan kan vi indrette hverdagen bedre for vores ældre og svage? Og ikke mindst vigtigt: hvordan kan vi sikre os, at vi reelt altid har et effektivt beredskab, når krisen pludselig rammer os? Det giver jo ikke mening at diskutere manglende masker, testudstyr, medicinsk udstyr og andre livsvigtige ting, når ulykken er sket. Vi skulle have tænkt os om tidligere. Der bliver noget at tale om i de forestående budgetforhandlinger i Gladsaxe Byråd.

Vi må under alle omstændigheder ikke tabe værdighedspolitikken på gulvet.

April 2020