Hvad vil vi med Gladsaxe?


Skal der fortsat være åbne grønne områder i Gladsaxe Kommune? Eller skal der kunne bygges overalt? Konservative vil bevare Gladsaxe som en grøn forstadskommune.
Hvad vil vi med Gladsaxe? Hvor går grænsen for væksten i Gladsaxe? Vi skal have styr på, hvordan Gladsaxe skal se ud i 2030 – ja i 2050. Vi skal fortsat være en grøn kommune. Fortsætter den nuværende udvikling, bliver vi snart en integreret del af indre by i København og ikke en grøn forstad.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd (C)

Hvor går grænsen for væksten, når vi samtidig vil beholde "Vores Grønne Gladsaxe"?
Gladsaxe skal også i fremtiden være en grøn kommune. Byrådet har i juni 2018 vedtaget den grønne strategi: ”Vores Grønne Gladsaxe”. Strategien udstikker de langsigtede mål for udviklingen af Gladsaxe som en grøn by – i øvrigt tæt knyttet til Gladsaxestrategiens mål for den grønne og levende by.

Men samtidig oplever vi, at vækststrategien på en række områder presser kommunen i en anden retning end den grønne udvikling, vi alle helst ser. Det er byrådets opgave at holde fast i den grønne strategi, så flere Gladsaxeborgere får adgang til grønne rekreative oplevelser i deres nærområde. Naturen i Gladsaxe skal være rig og mangfoldig, og de grønne områder skal være inspirerende og rumme stor variation af oplevelser. Sådan har hele byrådet besluttet, det skal være. Vi skal selv styre udviklingen og værre mere bevidst om, hvad vi foretager os.

Vi må ikke tage beslutninger i blinde og gradvist bid for bid lade fortætningen tage livet af de grønne områder
Her opstår et skisma, som vi må adressere med åbne øjne. Vi ser naturligvis gerne, at Gladsaxe kommer til at rumme flere borgere, som kan være med til at sikre fremtidens velfærd for os alle. Konservative har derfor også gennem årene været med til at træffe beslutninger om nye og flere boligområder. Men udviklingen har sin pris, og det må vi hele tiden holde os for øje. Spørgsmålet er, hvor grænsen går for, hvor mange borgere vi med fordel skal give plads til. Hvor stor en rummelighed har vi, hvis vi skal have plads til at også forblive den grønne kommune, som vi også SKAL blive ved med at være? Hvor går grænsen?

Alt for mange beslutninger om Gladsaxes udvikling træffes som enkeltstående, løsrevne initiativer, uden vi på noget tidspunkt stiller alle de overordnede spørgsmål, der i virkeligheden burde være en del af beslutningsprocessen.

Fortætningspolitikken i bred forstand truer allerede nu med at begrænse de grønne muligheder. For hver nye bolig er der naturligvis behov for andre faciliteter, bl.a. børnehuse, skoler, omsorgscentre, idræts- og fritidsfaciliteter osv. Men har vi nu plads til det rent fysisk i vores kommune? Og har vi økonomisk råd til at vokse så meget, som det øgede antal borgere reelt kræver?

Et flertal i byrådet har netop besluttet at bygge store børnehuse på idrætsarealer og i grønne naturområder. Snart vil man nedlægge yderligere idrætsfaciliteter for at bygge endnu mere. Vi skal naturligvis have plads til alle børnene i fremtiden, men der er alternative placeringer, som bør undersøges grundigt, ligesom vi skal tænke os om, hvordan vi eventuelt kombinerer nogle af faciliteterne.

Utidssvarende trafikløsninger risikerer at ødelægge endnu flere grønne områder
Vi har fortsat brug for, at Gladsaxe har et sundt erhvervsliv med gode arbejdspladser. Vi rummer fysisk et par store erhvervsområder, som forudsætter en god trafikal adgang og struktur. Vi har ikke brug for at fjerne mobiliteten for borgerne. Vi skal skabe tillokkende alternativer. Trafikalt lægges der nu skinner på tværs gennem kommunen til letbanen langs en stenbelagt Ring3 – med få passagemuligheder for fodgængere, cyklister og bilister. Bilernes fremkommelighed langs Ring3 begrænses kraftigt. Et flertal ønsker endnu en letbane fra Mørkhøj gennem Utterslev Mose til Tingbjerg. Derved ødelægges endnu et dejligt grønt område, som er med til at inspirere og give borgerne naturoplevelser.

Hvorfor ikke i stedet bygge en fremtidsrettet trafikinfrastruktur, som bevarer de grønne områder og giver mere plads til at etablere grønne byrum uden trafik på overfladen? Lad os få besluttet metroforbindelsen til København nu. Det er fremtiden. Vi er fyldt op med store motorveje, og S-togslinjen gennem kommunen. Letbanen øger fortætningsmulighederne, så der kan bygges højere og tættere langs denne strækning. Men hvor går grænsen for det?

Ødelæg ikke de velfungerende grønne boligkvarterer
De velfungerende og grønne boligkvarterer skal bevares i den udstrækning, vi kender. Folk er jo glade for at bo der. Faktisk er det derfor, de har valgt at bosætte sig netop på det sted. Vi skal undgå, at der skal bygges overalt. Vi anerkender, at der sker øget bebyggelse langs Ring3, men vi skal være varsomme med at bygge i højden og alt for tæt andre steder. I den sociale balances navn, ønsker nogle i byrådet at flytte helt rundt på nogle af vores faciliteter for ”at tvinge” flere til at færdes på tværs af boligområderne. Det er ikke vejen frem. Vi skal sørge for at hjælpe de enkelte boligområder til at opnå balance i sig selv, f.eks. i Værebro Park og Høje Gladsaxe. Det kræver også, at der åbnes for andre ejerformer i nogle af de almennyttige boligområder. Og der er absolut ikke behov for øget fortætning med endnu flere boliger, som nogle for nyligt ønskede i Værebro Park.

Når byrådet bygger nyt på idræts- og fritidsarealer, begrænser vi mulighederne for at borgerne kan bevæge sig og motionere, som vi jo ellers har vedtaget i andre politikker: sundhedspolitikken, fritids- og idrætspolitikken osv., at vi gerne ser, de gør. Faktisk har vi brug for flere arealer og faciliteter netop til borgernes fritids- og idrætsformål. Ligesom vi får større behov for dagtilbud med flere borgere, får vi jo også behov for flere idrætsfaciliteter.

Fortsætter den nuværende fysiske udvikling, bliver vi snart en integreret del af indre by i København med alt for lidt plads til menneskene, som ønsker at bo i vores grønne forstad.

Vi skal både være opmærksomme på Gladsaxe økonomiske og fysiske "råderum"
Økonomisk er Gladsaxe lige nu solidt funderet. En væsentlig årsag er bl.a. Novo Nordisk tilstedeværelse i kommunen. Vi har mange gode arbejdspladser og gode borgere, der netop arbejder dér. Og vi opnår en betydelig andel af de selskabsskatter, som Novo Nordisk lægger i skatte kassen. Den situation kan ændre sig, hvis staten pludselig beslutter sig for en udligningsreform, som flytter endnu flere penge væk fra f.eks. Gladsaxe. Så vil vi ikke længere have råd til de ting, vi bruger skattekroner på i dag i Gladsaxe. Hvor går grænsen for at vokse, set i et økonomisk og budgetmæssigt perspektiv? – hvis vi pludselig skal klare os for vores indkomstskattekroner alene?

Gladsaxe Byråd skal sammen med borgerne planlægge for 2030 og 2050 nu. Men vi skal også tænke os om og hele tiden vurdere konsekvenserne af vores daglige beslutninger. Hvordan ser vores ”råderum” ud – fysisk og økonomisk?

Det ønsker vi som konservative sættes på dagsordenen for byrådets arbejde i det nye år. Vi har brug for den debat nu – i byrådet og blandt borgerne.

Januar 2019