Gladsaxe har brug for en egentlig datapolitik

Vi skal som byråd tage vores ansvar i forhold til borgerne alvorligt. Derfor er der behov for en politisk udformet politik, som formulerer rammer og retningslinjer for, hvordan byråd og embedsapparat benytter og samkører de store mængder af digitale data om borgerne

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (C)

Der er bred enighed om, at vi i Gladsaxe har brug for at få udformet en overordnet datapolitik. Det var det jeg lyttede mig til, da jeg havde opfordret borgmesteren til at besvare en lang række spørgsmål om Enheden for Datadrevet Forretningsudvikling ”DAFO” i byrådsmødet 27. marts 2019. (Se spørgsmålene her)

Ordførerne fra Radikale, Venstre, SF og Enhedslisten gav alle udtryk for, at det er nødvendigt, at byrådet får lejlighed til at udforme nogle etiske retningslinjer og rammer for, hvordan vi i fremtiden arbejder med vores data. Disse tilkendegivelser var og er jeg meget glad for. Jeg ser også gerne, at vi som en kommune med store ambitioner om at gå foran i udviklingen af den service, vi leverer til borgere og virksomheder, også kan gå forrest med udviklingen af en overordnet datapolitik. Først og fremmest af hensyn til borgerne, som det hele jo vedrører. Med andre ord: vi har brug for en politik for Gladsaxe Kommunes rammer og retningslinjer for udvikling og brug af digitale data som arbejdsredskab for kvalificeret opgaveløsning.

Beslutninger om brug og samkøring af data skal ikke træffes administrativt

I borgmester Trine Græses besvarelse af spørgsmålene blev det klargjort, at den nye enhed blev oprettet administrativt i oktober 2017. Der findes ikke nogen konkrete budgetlinjer i kommunens budget for dataenheden, som hele tiden udvikler og afprøver nye metoder og redskaber, og som er oprettet for at understøtte og professionalisere arbejdet med data på tværs af organisationen.

Den ene del af dataarbejdet går på at gøre tingene smartere, oplyste borgmesteren. Den anden del går på at hente nye indsigter, så vi kan udvikle vores egen måde at tænke opgaveløsningen på i kommunen. Nogle gange kan en ny måde at vise data på være nok til at få en ny indsigt. Andre gange kan vi få indblik i mønstre i de indsatser, vi laver, som vi ikke tidligere har kunnet se. Og ofte kan vi få både/og.
DAFO refererer til en tværgående administrativ styregruppe, der sikrer helhedsblik og forankring på tværs af fagområder, oplyste borgmesteren. Styregruppens ansvar er at strategiudvikle, prioritere og igangsætte projekter og analyser.

Vi skal turde diskutere de svære spørgsmål og sætte grænser

En gennemlæsning af borgmesterens talepapir viser imidlertid, at dette alene foregår på administrativt niveau, og uden at vi på politisk niveau har haft en drøftelse af, hvilke rammer vi ønsker at lægge for brug og samkøring af bogernes data.

Hvor går grænsen f.eks. for, hvornår algoritmedrevet informationsindsamling bliver til algorimedrevet overvågning? Kan vi virkelig tale om, at borgernes data bruges anonymt, når det "kun" er data fra de borgere, der "udpeges" af algoritmen, der kommer direkte i hænderne på sagsbehandlerne? Og hvor sætter vi grænserne for proportionalitet? Skal samtlige familier i Gladsaxe algoritmeovervåges, for at vi finder flere udsatte børn tidligere? Eller skal vi overvåge alle kontanthjælpsmodtageres elforbrug for at sikre, at ikke nogle få bedrager systemet og modtager støtte, de ikke er berettiget til? Og hvor ligger sikkerheden for, at data ikke ender med at kunne blive misbrugt? Både menneskelige fejl og målrettet datakriminalitet er risikoelementer, vi også hele tiden skal have med i ligningen. Tilsammen udgør det dilemmaer og spørgsmål, der skal besvares, inden vi går videre med at udnytte de positive muligheder, der helt klart også ligger i big data - f.eks. på hele sundhedsområdet.

Borgene skal være fuldt informeret om, hvordan deres data benyttes

I dag træffes beslutningerne om brugen af data altså fuldt og helt administrativt. Vi må i en fælles overordnet politik definere, hvem der træffer beslutninger om snitfladen politisk/administrativ kompetence. Det er i den forbindelse også nødvendigt, at vi interesserer os for, hvordan borgere, hvis data benyttes/bearbejdes af enheden, er orienteret om, at deres data benyttes og til hvilket formål. Hvornår og hvordan giver borgerne samtykke om vores brug af deres data, og hvad er ”personlige” data? – og hvordan samkæder vi disse data?

Som politikere har vi naturligvis brug for data til at kunne træffe de rigtige beslutninger. Data giver os et bedre grundlag for at handle. Men for mig personligt er der grænser for, hvornår ”målet helliger midlet”. Formålet kan være nok så ædelt, men hvornår og hvor tæt kommer vi på det enkelte menneskes personlige sfære og rettigheder i samfundet? Vi har som politikere også en pligt til at beskytte den enkelte borger.

Jeg ser frem til, at vi får sat gang i diskussionen om og formuleringen af Gladsaxe Byråds datapolitik. Der er nok af udfordringer og dilemmaer – ikke mindst af etisk karakter – at tage fat på. Det er også vores ansvar som byrådspolitikere. Og så kan vi måske i den få flere og mere præcise og konkrete svar på de spørgsmål, som Konservative havde stillet til borgmesteren!

April 2019

Læs også Gladsaxe må og skal tage persondataansvaret mere alvorligt og Etiske overvejelser skal frem i lyset, før vi træffer beslutninger om øget brug af digitale data i Gladsaxe og Konservative spørgsmål om Enheden for Datadrevet Forretningsudvikling