Download og læs vores Budgetdagsflyer

Gladsaxe Teen Club
- nu på Bagsværd Sø

Viceborgmester Lars Abel, der tilbage i 60’erne var formand for Gladsaxe Teen Club, hvor bl.a. Led Zeppelin havde sin verdenspremiere teenclubs.dk, døbte den 1. maj 2016 i Nybro-Furå Kano- og Kajakklub C2 kanoen "Gladsaxe Teen Club".

Vi skal brande "det blå Gladsaxe"

Opgraderingen af Rostadion på Bagsværd Sø er guld værd for Gladsaxe - lokalt og internationalt

 
Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale  
Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det grønne bælte mellem Tingbjerg og Mørkhøj  
Det er fornuftigt at se på mulighederne for en helt ny Gladsaxe Skøjtehal i 2020  
Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe  
Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats  
Vi skal åbne Buddinge Batteri som nyt rekreativ område og indsamle ideer til udvikling af Bagsværdfortet  
Konservative er borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe  
Flere lægehuse vil forbedre lægebetjeningen af Gladsaxes borgere  
Skatten i Gladsaxe nedsættes med 0,1 til 23,8 fra 2017  
Ildsjæle for idrætten i Gladsaxe gennem 100 år  
I Gladsaxe har vi altid fokuseret på en værdig ældrepleje  
Nedsat dækningsafgift vil være en stærk erhvervspolitisk udmelding  
Hvordan skaber vi Gladsaxe Vidensby?  
Hvordan åbner vi foreningslivet også for flere handicappede?  
Kan øget konkurrenceudsættelse hjælpe Gladsaxe med at sikre økonomien?  
Invitation til Gladsaxes aktive borgere - politikerne har brug for et mere markant modspil  
”GoBike” – vi bør tilsluttes Bycyklen som en integreret del af det kollektive transporttilbud i Gladsaxe  
Vi må skaffe plads til de 300 gymnaster, der står på spring for at komme i gang i Gladsaxe  
Klimaindsatsen kan betale sig: Gladsaxes CO2-udledning falder markant  
Verdenseliten skal mødes i Gladsaxe - også erhvervspolitisk  
”I Gladsaxe budgetterer vi konservativt”  
I Gladsaxe har vi fokus på arbejdsmiljø og sygefravær  
Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper højst  
Gladsaxe viser vej i konkret opfølgning på COP21 aftalen i Paris  
Fast tilknyttede plejehjemslæger – ser ud til at være en god idé, vi bør arbejde mere med  
Parkeringsproblemer i Gladsaxe – hvor?  
Behov for en samlet strategi for Gladsaxes svømmende vandhunde  
Masser af konservativ politik i budgetaftalen  
Gladsaxes klima- og miljøindsats fortsætter med fuld styrke  
Nye muligheder åbner sig for skolestrukturen i Gladsaxe?  
Gladsaxe skal spille en hovedrolle i det nære sundhedsvæsen  
Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velfærd og vækst i Gladsaxe  
Gladsaxe skal også tage sit ansvar og hjælpe flere flygtninge  
Konservative foreslår et "sundhedstjek" af Gladsaxes evner på sundhed og forebyggelse  
Læs Lars Abels grundlovstale 2015  
De frivilliges indsats er guld værd for Gladsaxe  
Nytårshilsen fra Lars Abel: Samarbejde sikrer konservativ indflydelse  
Hvad kan vi gøre for de hjemløse i Gladsaxe  
Tidlig opsporing og støtte til demensramte og pårørende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik  
Læs Henrik Sørensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsråd i København den 28. september 2014 "Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke bør støtte"  
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Mit hjem er min bolig - ikke et skatteobjekt". Vedtaget af Landsrådet den 28. september 2014  
Moderne familieliv stiller høje krav til kvaliteten i dagtilbud og børnehuse  
Læs Lars Abels indlæg: "For Danmark i Europa"  
Læs forslag fra Det konservative Folkeparti i Gladsaxe "For Danmark i Europa"  
Konservative i bredt budgetforlig som sænker skatten og dækningsafgiften  
Vi skal arbejde videre med fremtidens skolekapacitet i Gladsaxe for at sikre gode læringsmiljøer  
Det bliver dyrt - både menneskeligt og økonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved lære af mange års erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe  
Mangfoldigheden præger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!  
Læs Lars Abel's artikel: Social ansvarlighed først og fremmest  
Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe  
Læs mere: Vi skal brande og udvikle "Det blå Gladsaxe"  
Gladsaxe skal investere mere i idræt og sundhed - ønsker til budgettet for 2015-2018  
Butiksdøden lurer i Gladsaxe  
GXU Gladsaxe - et spændende ungdomsuddannelsestilbud  
Læs artikel: Smart erhvervspolitik afskaffer dækningsafgiften  
Lars Abel forud for budgetforhandlingerne: Stabil lav skat må være målet for alle i budgetforhandlingerne  
Læs Henrik Sørensens indlæg: Når Tårnby kan - kan Gladsaxe også  
Læs artikel: Kommunestrategi med fokus på den levende by i vækst  
Læs artikel: Vi accepterer ikke social dumping eller svig og misbrug af udenlandske arbejdstagere  

En festlig Grundlovsdag... men regnen kunne godt have ventet en halv time!

Læs Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark den 5. juni 2014  
Læs vores svar på 8 centrale spørgsmål forud for valget til Gladsaxe Byråd den tirsdag den 19. november 2013  

KLIMA: Regeringen, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale blev 16. december 2015 enige om, at Folketinget i løbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimamål for 2030.

Konservatives Klima-, Energi- og Miljøordfører, MF Mette Abildgaard talte ved Gladsaxe Konservatives Grundlovsmøde 5. juni 2013.

Mette Abildgaard arbejder i Folketinget hårdt for at fastholde Regeringen og Danmark på en fortsat og målrettet kurs mod den grønne omstilling.

Konservatives beslutningsforslag:

Danmark skal have en klimapolitik, hvor høje grønne ambitioner forenes med sund fornuft til gavn for forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt, at Danmark er aktiv og ambitiøs i forhold til at løse klimaudfordringerne af hensyn til kommende generationer. Men det er samtidig vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt. Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. På baggrund af den offentliggjorte status fra Klimarådet, og deres anbefaling om fastholdelse af 40 % målsætningen, skal det konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 % (i forhold til 1990 niveau). Dette skal ske uden at forringe vores vækst, virksomhedernes konkurrenceevne eller beskæftigelsen. Det er op til aftaleparterne for de fremadrettede finanslove at pege på finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer. Endelig skal regeringen fastlægge et samlet nationalt reduktionsmål for 2030 senest medio 2017.


Bendt Bendtsen mødte den 19. november 2015 Gladsaxe Konservative på Højgården, hvor han talte om, hvorfor retsforbeholdet er et problem for Danmark.

Konservativ sejr i finansloven fastfryser grundskylden.

Læs mere her

Hvordan kan Gladsaxe samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester?

Konservative foreslår at samarbejdsmulighederne undersøges.

Som medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget foreslår Lars Abel, at man undersøger mulighederne for at etablere samarbejde generelt og/eller ad hoc med Danmarks Underholdningsorkester.

Danmark Underholdningsorkester er efter 75 år som Danmarks Radios Underholdningsorkester i 2015 blevet etableret som et privat orkester.

Danmarks Underholdningsorkester har som vision, at være Danmarks mest folkekære orkester, der kommer rundt i hele landet sammen med tidens mest populære solister. Orkestret bygger bro mellem klassisk musik og populærmusik på et højt kvalitetsniveau. Orkestret er kendt for at kunne samle mange publikummer til store koncertevents og tilbagevendende kulturbegivenheder.

Baggrunden for forslaget om at undersøge mulighederne for et samarbejde mellem Gladsaxe og Danmarks Underholdnings-orkester er bl.a., at vi i Gladsaxe har et ønske om at kunne tilbyde borgerne spændende kulturoplevelser ligesom vi gennem Gladsaxe Musik- og Billedskole tilbyder børn og unge musikalsk undervisning på et højt niveau. Københavns Kommune har etableret et samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, bl.a. i forbindelse med projekter i tilknytning til Københavns Kommunes Musikskole. Gladsaxe kan ved at indgå i forskellige former for samarbejder både være med til at bibringe borgerne i Gladsaxe nye muligheder på musikområdet og samtidig være med til at understøtte videreførelsen af Underholdningsorkestret.

Link - underholdningsorkester.dk

Læs også Naser Khader's indlæg på konservative.dk:

Stop symptombehandlingen
– skab sikre zoner i Syrien

Også borgmesteren bør kunne finde inspiration i vores budgetønsker

Læs og download vores Budgetdagsflyer

Hjælp os med at få
Folketinget til at vågne

Skriv under på Det Konservative Folkepartis underskriftsindsamling

nejtaktilgrundskyld.dk

 

Præsentation af de konservative kandidater til kommunalvalget den 19. november 2013
Lars Abels flyer "Troværdig og langsigtet økonomisk planlægning og social ansvarlighed"
Læs C-Nyt Jubilæumsnummer - april 2013
Læs Lars Abel og Henrik Sørensens pressemeddelelse: "Folkeafstemning i Gladsaxe om betalingsringen"
Læs Lars Abels Nytårshilsen: Resultater bringer os videre
Læs Lars Abels indlæg: Gladsaxe i 2012 - Forandring, fornyelse og dynamik
Læs det vedtagne resolutionsforslag fremsat af den konservative vælgerforning i Gladsaxe på Lansrådet den 1. oktober 2011: "Danmark skal være 100% medlem af EU. Derfor skal de danske EU-forbehold fjernes"
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - september 2011
Læs Lars Abels indlæg "BUS 400S kan med fordel for alle køre ad parallelvejene ved Hillerødmotorvejen"
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "Ingen busser på Værebrovej"
Læs Lars Abels og Henrik Sørensens indlæg "Finansiering af letbane i hovedstadsregionen sender ekstra 1,5 mia. kr. i opkrævede skatter ud af hovedstadsregionen i form af udligning"
Læs Lars Abels indlæg "Vi har brug for en særlig overbygningsskole i Gladsaxe"
Læs Lars Abels indlæg "Nej tak til Vejdirektoratets uansvarlige trafikplanlægning på Hillerødmotorvejen ved Skovbrynet"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Gladsaxe skal satse endnu mere på velfærdsteknologi"
Konservativ kampagne-weekend tager hul på valgkampen i Gladsaxe
De konservative er klar til folketingsvalget - Henrik Sørensen er kredsens folketingskandidat
Læs Lars Barfoeds første nyhedsbrev som politisk leder for den konservative folketingsgruppe
Hendes Majestæt Dronningen har den 10. januar 2011 udnævnt Lars Abel til Ridder af Dannebrogordenen
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "12 minutter mere om dagen – også på Gladsaxe Rådhus"
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe den 3. februar 2011 kl. 19.30
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - januar 2011
Bilka opgiver Tobaksgrunden
Læs Kristoffer Becks indlæg "2011 bliver et spændende år for arbejdet med Gladsaxes natur og miljø"
Læs Lars Abels indlæg "Byudviklingen af fremtidens Gladsaxe præger det nye år"
Læs Lars Abels indlæg "Gladsaxes elever og folkeskoler står i centrum i 2011"
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "Hvad skal vi med lokalplaner?"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Handicappolitik til gavn for den enkeltes muligheder"
Læs Lars Abels ordførertale ved Byrådsmødet den 15. december 2010 - "Gladsaxe er nødt til at høste fordelene ved øget konkurrenceudsættelse
Til kamp for de danske værdier. Læs det fælles indlæg af folketingskandidaterne i Gladsaxe Jeppe Bruus (S) og Henrik Sørensen (C)
Ja tak til en visionær plan for Gladsaxe Erhvervskvarter -
Nej tak til et Bilka på Tobaksgrunden
Fokus på Gladsaxe Erhvervskvarter og udvikling af områdets trafikale infrastruktur
Læs Lars Abels tale i forbindelse med Gladsaxe Byråds vedtagelse af budget 2011-14
Læs Henrik Sørensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsråd i Aalborg den 2. oktober 2010 "Velfærdsstaten truer velstanden"
Hør Nikolaj Bøgh fortælle om "Brødrene Møller" på Højgården onsdag den 27. oktober kl. 19.30
Socialt bedrageri skal koste kontanthjælpen
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Velfærdsstaten truer velfærden". Vedtaget af Landsrådet den 3. oktober 2010
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Vi har brug for en tilskudsreform for at stoppe socialt bedrageri og "sort" arbejde"
A-C-O-V budgetforliget åbner for nye muligheder
Læs Gladsaxe Kommunes pressemeddelelse vedr. budgetforliget
Læs Budgetaftalen 2011-14
Gladsaxe risikerer straf for at hæve skatten
C vil undgå skattestigning næste år
Forslag om etablering af et hospice i Gladsaxe
Lad os give Gladsaxes børn fritidspas
Læs den konservative flyer til Gladsaxedagen 2010
Tilpasning af skolestrukturen skal forbedre folkeskolen i Gladsaxe
Stor tillid til Gladsaxes hjemmehjælpsmedarbejdere
Vi vil – fortsat - have verdens bedste folkeskole i Gladsaxe
Strukturreformen svigter de svageste – kompetencen forsvinder - bevar SVIKA
Konservative foreslår ny høring om lokalplan 213 og dagcentret for socialpsykiatri på Carl Blochs Alle 7
Giv borgerne ansvaret for fjernvarmen
Borgmesterens invitation til reception i anledning af Lars Abels 40 års jubilæum i Gladsaxe Byråd
Se Lars Abels 40 års jubilæums opslagstavle
Borgmesterpanik før lukketid
Forstærket fokus på Gladsaxes kultur-, idræts- og fritidspolitik


International roning på
Bagsværd Sø

Metroen skal til Gladsaxe

Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale

Samtidig med at vi fortsat sætter massivt ind på udvikling af vore velfærdsområder, dagtilbud, skoler og vore syge, ældre og handicappede medborgere, har det været vigtigt for Konservative at skatten nedsættes med 0,1 og dækningsbidraget med 0,2 fra 2017.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Stort set alle de emner, som jeg fremførte i min budgettale ved 1. behandling i byrådet adresseres i den budgetaftale, som fem af byrådets partier indgik sent onsdag aften på Gladsaxe Rådhus. Derfor er det med stor tilfredshed, at Det konservative Folkeparti også i år indgår i det brede budgetforlig med Socialdemokraterne, Venstre, SF og Radikale for 2017-2020.

Lad mig her blot fremhæve nogle enkelte af disse. Helheden i budgetaftalen ser absolut fin og ansvarlig ud og omfatter mange meget forskellige ting, som også er konservativt hjerteblod. Jeg har tidligere haft indlæg om mange af disse her på hjemmesiden. Vi er i fuld gang med at gennemføre alle de ting, som vi har aftalt i tidligere års budgetaftaler, også med konservativ deltagelse.

Borgerlig garant for skattenedsættelse fra 2017

Gladsaxes økonomi konsolideres i disse år med de mange nye boliger og mennesker, som flytter til kommunen. På trods af et stort udgiftspres til løsning af velfærdsopgaverne, og krav fra regeringen om at spare store beløb via et effektiviserings- og moderniseringsbidrag til Staten, er vi lykkedes med at kunne nedsætte indkomstskatteprocenten med 0,1 pct. til 23,8 pct. fra 2017. Konservative har talt for at nedsætte dækningsafgiften som led i vores erhvervspolitik. Det er også lykkedes, med 0,2 til 9,4 promille. Dermed placerer Gladsaxe sig formentlig samlet blandt de 10 billigste skattekommuner i landet.

Læs mere om vigtigheden af at sænke dækningsafgiften her

Gladsaxes fremtidige rolle på sundhedsområdet

Sidste år var det bl.a. vor fortjeneste, at der blev sat ekstra fokus på Gladsaxes rolle på sundhedsområdet. Vi har fået udarbejdet en faglig god analyse, som kommer med en række gode anbefalinger til den fremtidige indsats. Disse ting har vi i budgetaftalen fundet de økonomiske midler til at gennemføre. Eksempelvis afsættes der midler til ansættelse af læger på seniorcentrene, ligesom vi afsætter midler til at opprioritere indsatsen omkring den personcentrerede omsorg på kommunens seniorcentre. Det er jeg meget tilfreds med. Den helt store opgave er nu udvikling af tankerne om et Sundhedshus i tilknytning til Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret.

Fokus på de praktiserende lægers rolle

Også det konservative ønske om at sætte endnu stærkere fokus på de praktiserende lægers rolle i den fremtidige sundhedspolitik er blev aftalt. Vi har alt for mange sololæger, dvs. enkeltmandspraksisser. Større praksisser skaber muligheder for fleksibilitet og arbejdsdeling lægerne imellem. Det vil være til gavn for borgerne. Vi vil i foråret 2017 få forelagt forslag til yderligere tiltag for fortsat at understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger.

Læs mere om behovet for lægehuse her

Fokus på idræt og bevægelse

Som formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er jeg naturligvis også meget tilfreds med, at der fortsat sættes fokus på især idrætsområdet. Vi var medinitiativtager til facilitetsanalysen forrige år. Nu er den ved at blive omsat til en udviklingsplan. Dér, hvor der især har været udfordringer, sker der nu noget. Det gælder kunstgræs på idrætsområdet ved Gladsaxe Skole, hvor også fritidsbrugerne benytter arealet meget intensivt. Vi foreslog det allerede sidste år, nu realiseres det. Der bliver også bygget en hal til forbedring af idrætsfaciliteterne på skolen. Men ved at få kunstgræs og lysanlæg på stedet, åbner vi for, at de udendørs baner kan benyttes dagligt i mange timer hele året.

Det har vist sig, at der er et nærmest akut behov for at bruge op imod 50 mio. kr. til at renovere Gladsaxe Skøjtehal. I den aktuelle situation er det vigtigt, at vi tænker nyt, dvs. overvejer at bygge en helt ny hal fremfor at gennemføre reparationer, som vi reelt ikke får andet end betonudskiftning for. Idrætsudøverne bliver nu inddraget i arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag for skøjtehallens fremtid. Konservative har den opfattelse, at nye, tidssvarende faciliteter vil give vore skøjteløbere – både kunstløb og ishockey – mere vind i sejlene. Skøjtesporten er på fremmarch, og Gladsaxe har stolte traditioner på isen, som vi helt sikkert kan opnå igen med en helt ny skøjtehal.

Den pulje på 1 mio.kr, der afsættes indenfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget hvert år, kan nu f.eks. også anvendes til realisering af udviklingsplanen for bevægelses- og idrætsfaciliteter. Det bliver spændende at drøfte dette allerede i november i år.

Læs mere om Gladsaxe Skøjtehals udfordringer her

Grøn strategi – nye grønne elementer og forbindelser

Midt i den væksttid, som Gladsaxe er inde i, er det vigtigt, at vi holder fast på vore grønne, rekreative områder. Vi er derfor meget tilfreds med, at der skal udarbejdes en ”Grøn strategi”, som skal beskrive muligheder for at øge biodiversiteten ved bl.a. at etablere nye grønne elementer og forbindelser i byen og udvikle befæstningsanlæggene, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Konservative mener, at vi som led i denne grønne strategi har behov for, at der udformes en særlig træpolitik. Træer er et helt afgørende element, som vi skal være meget påpasselig med. Det tager jo tid for træerne at vokse op. Derfor skal vi være forsigtige med ikke blot at fælde træer. Vi skal ved hver fældning sikre, at der plantes endnu flere nye træer. Det vil vi komme tilbage til, når vi skal diskutere strategien, som vil blive udarbejdet i en dialogproces med borgerne i foråret 2017.

September 2016

Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det grønne bælte mellem Tingbjerg og Mørkhøj

Gladsaxe Byråd har modtaget en henvendelse fra Grundejerforeningen Alléhusene ved Mørkhøj Parkalle, hvor der alene bor 150 børn, og hvor mange færdes til og fra skole. Alléhusene er i dag et attraktivt boligområde, hvorfra man argumenterer imod Københavns Kommunes påtænkte vejforbindelse mellem Mørkhøj og Tingbjerg. Vi skal understøtte grundejerforeningens synspunkter, mener Konservative.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Gladsaxe Byråd skal klart og tydeligt sige nej tak til Københavns Kommunes frieri om at få etableret en 16 m bred vejforbindelse mellem Tingbjerg og Mørkhøj. Henvendelsen skal drøftes i Trafik- og Teknikudvalget, og ender på byrådets bord 9. november 2016.

Københavns Kommune arbejder med en tosporet vej med fortov og cykelsti i et område, hvor der nu ligger en sti i forlængelse af Ruten. Stien i Gladsaxe er en vigtig del af Enghavegård Skoles skolevej, som også benyttes som transportvej for gående til områdets mange børneinstitutioner. Første etape er en bussluse, hvor man vil videreføre buslinje 2A, der går hvert 5. minut i myldretiden. Senere planlægges at åbne for almindelig trafik. Københavns Kommune oplyser selv, at der som mål kan være en trafikbelastning på dagligt 4.460 motorkøretøjer.

Borgmester Karin Søjberg Holst afholdt tidligere i år et møde med Overborgmester Frank Jensen, hvor vejforbindelsen var på dagsordenen. Borgmesteren har udtrykt sine forbehold over for en ny trafikforbindelse. Alligevel indstiller forvaltningen til Trafik- og Teknikudvalget, at Gladsaxe skal medvirke til at undersøge og ”afdække mulighederne for en opgradering af det eksisterende stinet mv.” samt at ”der udformes forslag til foranstaltninger, der sikrer, at vejen alene kan benyttes til busdrift”. I byplansprog svarer det til, at vi accepterer først et lille hul i dæmningen, hvorefter alt vandet snart presser sig igennem, så dæmningen bryder sammen. Konservative vil ikke åbne, hverken for en bussluse eller for en tosporet vej med dagligt 4460 biler mellem de to områder. Tværtimod skal vi straks sætte en stor prop i hullet. Vi skal værne om vores rolige villakvarterer, hvor det er muligt.

Byg de nordvendte ramper ved Hillerødmotorvejen straks

Københavns Kommune peger selv på, at etablere til- og frakørselsramper mod nord ved Ruten (Tingbjerg) mod nord til Hillerødmotorvejen. Det er en meget god idé, som Gladsaxe skal medvirke til at fremme så hurtigt som muligt. Jeg har altid undret mig over, at de ikke blev bygget fra begyndelsen. Det vil i fremtiden være en god måde at understøtte såvel bil- som busforbindelserne mellem Tingbjerg og Mørkhøj/Gladsaxe Trafikplads. Det kan kun gå for langsomt! Københavns Kommune har imidlertid ikke afsat de nødvendige penge til dette projekt, til gengæld har de afsat 1,5 mio. kr. til forprojektering af busvejforbindelsen. Gladsaxe skal opfordre Københavns Kommune til straks at afsætte de nødvendige midler til de nordvendte ramper og glemme alt om vejforbindelsen gennem Utterslev Mose.

Gladsaxe forventer at overtage UCC/Blågård Seminarium i løbet af kort tid. Det betyder en stor udvidelse af Enghavegård Skole og etablering af en række andre institutioner og faciliteter i og omkring det store bygningskompleks. Det indebærer i sig selv en øget trafikbelastning med lokaltrafik, bl.a. mange skolebørn. En vejforbindelse eller bus- og sporvognsforbindelse fra/til Tingbjerg vil belaste området helt unødvendigt. Den trafik kan som sagt blot benytte de nordvendte ramper.

Læs mere her

Det er fornuftigt at se på mulighederne for en helt ny Gladsaxe Skøjtehal i 2020

Omfattende skader i isbanedækket i den gamle skøjtehal vil koste mindst 20 mio. kr. at udbedre. Vi er nået til et punkt, hvor det bedst kan betale sig at bygge nyt, mener konservative. Nye, moderne is-faciliteter vil være et godt udgangspunkt for at genskabe Gladsaxes ry på isen og samle nye skøjteudøvere. Interessen blandt de unge er stor.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Konservative har budt ind i budgetforhandlingerne med et forslag om at byrådet skal overveje at bygge en helt ny skøjtehal på idrætsområdet i Søborg. Op til sommerferien blev der konstateret alvor skade på isbanedækket, som kommer til at koste omkring 20 mio.kr. at udbedre. Gennem en årrække har byrådet i forvejen brugt mange penge på at reparere på den gamle hal, som er bygget oven på et oprindeligt frilufts isstadion tilbage fra 1960’erne. Vi har i et budgetspørgsmål bedt om at få tænkt helt nye tanker, nemlig hvad det forventeligt vil koste at etablere en helt ny skøjtehal indenfor sports- og idrætsområdet.

Mit mål er at få afsat et beløb, så vi henimod 2020 forhåbentlig kan indvi den ny Gladsaxe Skøjtehal. Måske kan den bygges som en multianvendelig hal, så den også tilgodeser andre aktiviteter samtidig. Men vi må benytte anledningen til at tænke ”forfra”. De aktuelle nødløsninger holder kun 3-4 år frem.

Den 16. august 2016 besigtigede Kutur-, Fritids- og Idrætsudvalget de alvorlige skader på isbanedækket i Gladsaxe Skøjtehal. Det er nu tid til at tænke længere end nødløsninger.

Jeg forestiller mig, at en ny skøjtehal bliver opført ”på bar mark”, f.eks. på idrætsområdet vest for Isbanevej, alternativt kan der måske findes plads på arealet sydøst for svømmehallen, hvor der i sin tid lå et stort friluftssvømmebassin. Det eksisterende skøjteanlæg ønskes således nedrevet og arealet planeres, dækkes med græs og gøres anvendeligt for boldspil mv. i tilknytning til stadionområdet i øvrigt.

Det kan måske også skabe nye muligheder for at disponere mere struktureret indenfor det samlede idrætsområde og således åbne for en mere effektiv udnyttelse af arealerne. Hvilke andre behov er der, f.eks. omklædningsfaciliteter til andre udendørs idrætsgrene.

Nye skøjtehaller på vej i København

Aktuelt er man ved at færdiggøre en ny skøjtehal i Arena kvarteret i Ørestad, ligesom der arbejdes med planer om en skøjtehal på Gasværksgrunden på Østerbro. Der kan også være andre tilsvarende projekter under vejs andre steder i landet. Kan vi få nogle erfaringer fra de projekter? Hvordan ser de forskellige planer og økonomi helt overordnet ud i forbindelse med disse projekter?

Læs mere her

Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe

Det er vigtigt, at alle der kan arbejde, sikres en plads på arbejdsmarkedet, så de kan blive selvforsørgende. Det er konservativ politik. Og det skal ske i samarbejde med virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen "velfærd på forkant" i Gladsaxe var også et af debattemaerne på Borgercaféen på Gladsaxedagen 27. august 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Det konservative Folkeparti står bag Beskæftigelsesplan 2016, som Gladsaxe arbejder ud fra. Vi har fokus på at forkorte ledighedslængden for alle jobcentrets målgrupper. Jobcentret arbejder forebyggende med henblik på at undgå længerevarende ledighed, bl.a. ved at screene og afdække hvilke ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Jobcentret arbejder virksomhedsrettet, rehabiliterende og tværfagligt.

I det hele taget er et sundt og velfungerende arbejdsmarked en vigtig forudsætning for, at vi kan få gavn af og råd til den velfærd, som vi alle ønsker. Det er også overskriften i Regeringens forslag til Helhedsplan 2025. Men udfordringerne tårner sig op netop på arbejdsmarkedet. Det er ikke helt så let, som det lyder, når politikerne – især på landsplan – præsenterer deres løsningsforslag. I kommunerne lider vi alvorligt under, at det er os, der skal administrere de komplicerede regler, som Folketinget beslutter. Det er ikke alle nye love og regler, som umiddelbart gør det muligt at måle, om vi løser opgaven, så flere mennesker reelt kommer i arbejde.

I Gladsaxe Byråd er det konservativ politik, at vi skal gøre en ekstra indsats for at løse de opgaver, Folketinget har pålagt os. Også selv om nogle af reglerne måske ikke umiddelbart altid er helt logiske. I de seneste år har vi i budgetforligene koncentreret os om at investere i en aktiv indsats for at få jobcentret til at virke så effektivt som muligt. I sidste års budgetaftale tilførte vi eksempelvis ressourcer til 11 yderligere medarbejdere til at bekæmpe og forebygge langtidsledighed.

Menneskelige og sociale hensyn vejer tungt

Menneskeligt er det alvorligt ikke at have et arbejde. Fællesskabet på arbejdspladsen er med til at sikre os i en social og faglig rolle. Alene samværet med andre mennesker er vigtigt. Det er også med til at styrke selvtilliden hos den enkelte, at man kan løse de fælles arbejdsopgaver i hverdagen. Mister du dit arbejder kan du hurtigt gå i stykker. Mister du selvtilliden, kan det alt for hurtigt føre til en deroute, som næsten øjeblikkeligt gør det vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dyrt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet.

Jobcentret skal være med til at sikre en hurtig tilbagevenden til et aktivt job. Derfor er afklaringsfasen så vigtig med tværfaglige, virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til personerne i målgruppen. Der skal laves en individuel virksomhedsrettet indsatsplan for den enkelte borgers forløb, og der arbejdes tværfagligt omkring borgerens sag i et Konferenceforum, hvor jobkonsulenter, psykolog og medarbejdere fra trænings- og forebyggelsescentret drøfter det videre forløb. Det er heldigvis erfaringen, at kombinationen af disse tiltag har bidraget til at øge både medarbejdernes og borgerens fokus på – og ejerskab til – en virksomhedsrettet og effektiv aktivisering.

Vigtigt at få de unge i uddannelse og arbejde

I foråret 2015 etablerede vi en særlig Ungeenhed, hvor vi har fokus på unge mellem 15 – 29 år, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, heriblandt socialt udfordrede unge, som kan have fysiske eller psykiske handicap. Ungeenheden opsporer f.eks. unge, der mistrives på ungdomsuddannelser og anvender overgangsmentorer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I budgetaftalen for 2016 og frem afsatte vi midler til 2 mentorer/vejledere, som arbejder med at fastholde unge i opkvalificeringstilbud. Målgruppen er unge, som har et karaktergennemsnit, der ligger under 02 i dansk og matematik, og dermed ikke kan opnå adgang til en erhvervsuddannelse uden den fornødne opkvalificering. Endvidere gav vi ressourcer til 4 fremskudte mentorer og vejledere, der arbejder med at motivere udsatte unge til og fastholde em i job og uddannelse.

Læs mere her

Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats

Borgere med psykiske lidelser og handicap er en vigtig målgruppe for den kommunale sundhedsindsats. Det er også et vigtigt konservativt indsatsområde. Konservative støtter, at der etableres et sundhedscenter i tilknytning til Træningscenter Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Som politikere har vi et særligt ansvar for at understøtte de mennesker, som har en psykiatrisk diagnose og som har brug for specialiseret støtte til at håndtere og arbejde med de udfordringer, de møder i deres hverdag. Det er også konservativ politik især at være opmærksomme på disse mennesker og deres behov. Typisk for mange er, at de har komplekse problemstillinger, som kræver en koordineret og tværfaglig samt tværsektoriel indsats. Samtidig er det vigtigt, at vi også forholder os til de borgere, som uden den rigtige hjælp har risiko for at udvikle et psykosocialt handicap.

Kommunernes forebyggende rolle

Landspolitisk arbejder vi ud fra Regeringens handlingsplan ”Styrket indsats for sindslidende” fra november 2009. Heri gives kommunerne en stadig større rolle i forbindelse med forebyggelse og tidlig opsporing. Udviklingen peger desværre på, at vi i de kommende år vil møde flere borgere med misbrug kombineret med sindslidelse. Vi kan også imødese, at målgruppen fremover vil være præget af flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk og et stigende antal borgere med behandlingsdomme.

I de senere år har vi også set en accelererende udvikling, hvor stadig flere børn og unge diagnosticeres med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som f.eks. Aspergers syndrom og ADHD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd mv. Der bliver efterhånden også flere voksne med ADHD, som nok har psykosociale handicap, men som med den rette hjælp, f.eks. kan klare sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet. Borgere med ADHD er fremover en del af det psykosociale indsatsområde. Som konservative er vi meget opmærksomme på denne udvikling – også i Gladsaxe.

Fokus på meningsfuldhed i det rehabiliterende støtteforløb

fremtidige indsats skifter vi helt spor i forhold til den gamle opfattelse af socialpsykiatribegrebet som et sygdomsbegreb. I overensstemmelse med FNs Handicapkonvention er borgere med længerevarende psykiske lidelser og heraf nedsat funktionsevne omfattet af handicapbegrebet. Formålet med den faglige indsats er herefter at understøtte borgerens egen proces med at komme sig og komme videre i livet.

I fremtiden defineres målgruppe ikke af, om borgeren har en diagnose, men om borgerens psykosociale handicap er af en sådan karakter, at borgeren kan få gavn af de tilbud, der er på området. Når indsatsen planlægges, er der derfor fokus på meningsfuldhed frem for funktionsevne. Borgeren tildeles et rehabiliterende støtteforløb i en periode, hvor der i højere grad er mulighed for at sætte massivt ind fra begyndelsen med det formål at kunne forkorte forløbet og give et bedre resultat. Støtten kan både gives individuelt – i egen bolig eller ”ude af huset”, eller i grupper.

Læs mere her

Vi skal åbne Buddinge Batteri som nyt rekreativt område og indsamle ideer til udvikling af Bagsværdfortet

Politikerne fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besøgte sammen med medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget i maj Buddinge Batteri.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget (C)

Gladsaxe rummer nogle væsentlige elementer af Københavns Befæstning, som vi skal nyttiggøre for borgerne. Gladsaxefortet bruges allerede af Hjemmeværnet. Men vi skal også gøre Bagsværdfortet og Buddinge Batteri til en aktiv del af den spændende historie og kulturelle indsats for borgerne.

Et af de konservative ønsker til budgetforhandlingerne for 2015-2018 var et øget fokus på de dele af Københavns Befæstning, som vi lægger arealer til i kommunen. Det førte til en analyse, som i maj 2015 kom med 4 klare anbefalinger:

Hvordan kan vi bruge Bagsværdfortet i fremtiden?

Det er i 2015 lykkedes via forskellige fonde, at opnå tilskud til den udvendige restaurering af Bagsværdfortet, herunder stormgitter og støttemur. Augustinus Fonden (kr. 500.000), Louis-Hansen Fonden (kr. 3 mio.) og Willum Fonden (kr. 1,7 mio.) er de velvilligere givere. Efter Gladsaxe Kommune overtog Bagsværdfortet i 2012 er der sket en rydning i området omkring fortet, en depotbygning er fjernet, og der er etableret en forhindringsbane. Det giver et godt indtryk af det imponerende bygningsværk. Det er værd at besøge parkanlægget, der omkranser fortet ud mod Buddinge Hovedgade.

Læs mere her

Konservative er borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe

Vi kæmper for, at der ikke sker forringelser i social-, sundheds- og handicappolitikken i de forestående budgetforhandlinger. Vi skal understøtte borgernes livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et servicetjek af Gladsaxes muligheder for at leve op til at løse fremtidens opgaver på det primære sundhedsområde.

Sidste år fik Det konservative Folkeparti et klart og tydeligt fingeraftryk i budgetforliget, nemlig en analyse af hele det primære sundhedsområde.  Nu foreligger resultatet af analysen af, hvordan vi løser opgaverne – også de opgaver, som er en del af den opgaveglidning, som reelt pågår fra Staten og Regionen til kommunerne, oftest uden fuld økonomisk kompensation. Analysen er et fornemt og grundigt stykke arbejde. Fagligheden er, som jeg vurderer det, helt i top. Den viser, at vi gør det godt i Gladsaxe og er godt rustet til fremtiden. Der fremlægges anbefalinger, som vi støtter og vil slås for at skaffe finansiering til, såfremt det ikke allerede er muligt at realisere indenfor de eksisterende rammer. Men der er store udfordringer.

Staten presser fortsat kommunernes økonomi

Regeringens omprioriteringsbidrag har presset alle kommuner. Omprioriteringsbidraget er afløst af et moderniserings- og effektiviseringsbidrag. Selv om kravet til kommunerne er reduceret fra 2,4 mia. kr. til 1 mia. kr., så er der stadig tale om et alvorligt, vægtigt økonomisk indgreb i kommunekasserne i forhold til, hvordan vores udgangspunkt allerede ser ud. Regeringen skulle helst have holdt fingrene helt væk fra kommunekasserne.

Derfor er presset - også på kommunekassen i Gladsaxe - fortsat stort. Så stort, at vi uden diskussion har en stor prioriteringsopgave forude i budgetforhandlingerne for 2017 og frem. Forhandlingerne begynder i slutningen af august.

Læs mere her

Flere lægehuse vil forbedre lægebetjeningen af Gladsaxes borgere

Den praktiserende læge er et vigtigt omdrejningspunkt i den nære sundhedspleje. Men vi har alt for mange sololæger.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det nære sundhedsvæsen er i stærk udvikling i disse år. Der kommer flere ældre medicinske patienter og flere med kronisk sygdom. Der er også et ændret aktivitetsmønster i det specialiserede sygehusvæsen præget af øget aktivitet, kortere indlæggelser og mere ambulant aktivitet.

 

Analysen af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe, som blev resultatet af det konservative forslag i sidste års budgetforhandlinger, fremkommer med flere spændende og gode anbefalinger:

  • Udvikling af visioner og scenarier for et muligt fremtidigt sundhedshus på Træningscenter Gladsaxe.
  • Modernisering af de midlertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe, som samtidig reduceres fra 80 til 70 pladser pga. reduceret behov.
  • Fremskudt visitation på hospitalet, hvor kommunale visitatorer er til stede på hospitalet.
  • Øget adgang til sygepleje på de midlertidige pladser om natten.
  • Adgang til træning i weekenden for borgere med rehabiliteringsbehov.
  • Fortsat videre- og efteruddannelse af egne medarbejdere inden for trænings- og plejehjemsområdet, bl.a. flere uddannede og autoriserede medarbejdere.
  • Ansættelse af plejehjemslæger på Træningscenter Gladsaxe og i tilknytning til plejeboligerne i samarbejde med almen praksis i kommunen.

Vi er meget tilfredse med den grundige analyse. Der er udført et meget stort og kvalificeret arbejde af medarbejderne bag rapporten. Forhåbentlig kan vi finde de nødvendige økonomiske ressourcer til at følge op på anbefalingerne. Rapporten anbefaler bl.a., at der afsættes en pulje på 5 mio. kr., så vi hurtigt kommer til at leve op til de faglige anbefalinger i den nye handleplan for den ældre medicinske patient.


Scenarier for et Sundhedshus – vigtig proces

Et sundhedshus eller sundhedscenter kan være mange ting. Ombygningen på Træningscenter Gladsaxe kan være en anledning til at undersøge mulighederne for at samle funktioner, f.eks. forebyggelsescenter og træningscenter, og undersøge mulighederne for at understøtte samarbejdet mellem regionale aktører såvel som praksissektoren og relevante private aktører. Allerede i efteråret 2016 arbejdes der videre med forskellige scenarier for ombygning i retning af et mere tværgående og evt. også tværsektorielt sundhedshus i Gladsaxe.

Udviklingen af et Sundhedshus kan samtidig være med til at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer (f.eks. praktiserende læger, praktiserende psykologer, tandlæger, fysioterapeuter e.l. Samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen kan udvikles omkring funktioner, som med fordel kan lægges lokalt, f.eks. svangreomsorg, laboratoriefunktioner og andre typer af ambulante funktioner. Også samarbejdet med private aktører, f.eks. apoteker, bør indgå i overvejelserne.

26 sololæger ud af 31 læger

Borgernes adgang til lægefaglig kompetence har et særligt afsnit i rapporten. Der er 39 fuldtids lægekapaciteter fordelt på 29 lægehuse, uændret siden 2012. Men langt de fleste læger i Gladsaxe er sololæger (26 ud af de 31). Ifølge Sundhed.dk er der i øjeblikket 20 ud af 29 lægepraksisser i kommunen, som har lukket for tilgang. Rapporten vurderer, at der ikke er udfordringer med lægedækningen for borgerne i Gladsaxe.

Læs mere her

Skatten i Gladsaxe nedsættes med 0,1 til 23,8 fra 2017

Sidste års aftale om skattenedsættelse fra 2017 må stå ved magt. Og der sker ingen forringelse af serviceniveauet. Men et nyt lavere omprioriteringsbidrag ”light” betyder, at Gladsaxes økonomi fortsat er hårdt presset.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af budgetforligspartierne løber fra sidste års aftale om, at sænke indkomstskatteprocenten med 0,1 % med virkning fra 1. januar 2017.

Forudsætningen for aftalen var, at kommunens økonomi ikke er forringet i forhold til de skøn for indtægter og den strukturelle balance, der lå til grund for aftalen i september 2015. Aftalen indebærer også, at der ikke må ske en forringelse af serviceniveauet. Jeg mener bestemt, som situationen er lige nu, at forudsætningerne fortsat er opfyldt, når vi tager fat på budgetforhandlingerne for 2017 og frem i september.

Omprioriteringsbidraget afløses af en ”light” udgave

I budgetgrundlaget indregnede vi det omprioriteringsbidrag, som Regeringen den gang havde besluttet at indføre. Ved dette års budgetaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening – KL, blev omprioriteringsbidraget fjernet.

Nogle har ganske vist allerede fastslået, at så kan de mange penge, som Staten alligevel ikke skal have, bruges til nye udgifter i kommunerne. Imidlertid erstattes omprioriteringsbidraget fra 2018 og frem til 2020 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal hvert år bibringe en milliard kroner, hvoraf kommunerne kan beholde den halve milliard, mens Regeringen får den anden halve milliard ”til prioritering bredt i den offentlige sektor”. Jeg støtter, at KL accepterede dette ”tvungne” alternativ. Vi skal i 2017 imidlertid fortsat budgettere med omprioriteringsbidraget, dog bliver 2,2 mia. af de 2,4 mia., det ellers havde kostet kommunerne, i kommunekassen. Hellere ”light”-udgaven end det oprindelige krav.

Læs mere her

I Gladsaxe har vi altid fokuseret på en værdig ældrepleje

Det fortsætter vi naturligvis også med efter vedtagelsen af den ny værdighedspolitik.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Heldigvis har vi altid i Gladsaxe Byråd målrettet fokuseret på en værdig ældrepleje. Lige siden jeg som ung konservativ politiker blev medlem af Social- og Sundhedsudvalget, har jeg haft opmærksomhed for og fulgt vores indsats for ældreplejen. I dag er det Seniorrådets ansvar. Ældreplejen har aldrig været og skal heller ikke i fremtiden være en partipolitisk kampplads. Vi har pligt til at bistå vore ældre borgere. Naturligvis vil der altid være situationer, hvor enkelte borgere føler, at de er kommet i klemme, eller har behov for yderligere hjælp fra det offentlige. Gladsaxe er imidlertid efter min opfattelse med til at forvalte ældreplejen på en god og ansvarlig måde – indenfor de rammer, som Folketinget gennem tiderne har fastlagt.

Da Folketinget som led i Finanslov 2016 besluttede, at alle landets kommuner fremover skal udarbejde en såkaldt ”værdighedspolitik” for ældreplejen, gav det naturligt en god anledning til at forvaltning og politikere gennemgik den hidtidige indsats, drøftede den med de involverede borgerne, og sammenskrevet politikken. Byrådet godkendte således med konservativ støtte – naturligvis - i byrådsmødet forleden denne politik. Dog kan det undre, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke støtter Gladsaxes fremtidige værdighedspolitik.

Budgetforligspartierne var forudseende

Som konservativ i Gladsaxe Byråd er jeg meget tilfreds med, at vi allerede sidste efterår i budgetaftalen for 2016 besluttede at videreføre de ekstra initiativer, som Gladsaxe allerede havde iværksat med baggrund i Folketingets tidligere Ældremilliard. Havde vi ikke gjort det, havde vi i princippet skullet stoppe disse.  Vi gjorde det naturligvis under forudsætning af, at der blev vedtaget en ny central pulje til finansieringen.

Da Folketinget i Finanslov 2016 traf beslutning om Værdighedsmilliarden som en varig, årlig bevilling til udbredelse og implementering af værdighedspolitikken i kommunerne, kunne vi straks videreføre vore forskellige initiativer. I øvrigt vil Værdighedsmilliarden i fremtiden blive en del af det kommunale bloktilskud, hvilket jeg ser som en absolut fordel for det kommunale selvstyre. Budgetforligspartierne handlede således nærmest på forskud – en ekstra god anledning til, at Det konservative Folkeparti deltog i budgetforliget. For Gladsaxes vedkommende drejer det sig i 2016 om et ekstra tilskud på godt 11,7 mio. kr.

Læs mere her

Ildsjæle for idrætten i Gladsaxe gennem 100 år

Viceborgmester Lars Abel (C) overrakte på vegne af Gladsaxe Byråd kommunens jubilæumsgave på kr. 10.000 til indkøb af nye møbler til GIFs klublokale i Gladsaxe Sportshal, da GIF fejrede 100 år som forening. På billedet ses de tre formænd, Irene Chabior (svømning), Hanne-Jette Hinsch (gymnastik) og Trine Holm Salmoni (håndbold), som udgør formandskabet i GIF jubilæumsgaven.

Gladsaxe Idrætsforening (GIF) kunne 21. juni 2016 fejre 100 års jubilæum. Søborg Idrætsforening, som foreningen hed frem til 1968, blev stiftet i 1916 og var i realiteten de første årtier nærmest identisk med idrætten i Gladsaxe. Jeg var stolt af at repræsentere Gladsaxe Byråd ved såvel jubilæumsreceptionen som aftenfesten. Især GIF har være med til at sætte sit store præg på al idrætsudøvelse gennem de mange år. Martin Jensen, som var formand 1930-1970 var også med til at stifte FIG – Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Gladsaxe i 1923.

Søborg Idrætsforenings første fodboldhold fra 1917. Foreningens historie startede da en flok drenge samledes i 1916 på en mark ved Maglegårds Alle og spillede fodbold. Billedets fodboldhold er fotograferet på banerne ved Wergelands Alle bag Søborg Skole. Holdet bestod af øverst fra venstre Richard Grim og Louis Brønnum, midterrækken fra venstre Thorvald Petersen, Svend Aage Andersen og Sofus Jensen og forrest fra venstre William Grove, Vilhelm Brønnum og Knud Nielsen. Senere i 1923 blev fodbolden skilt ud fra SI og startede under navnet Søborg Boldklub, som senere blev til Gladsaxe Hero. Kilde: Gladsaxebilleder
 

Gladsaxe så noget anderledes ud den gang. Ved folketællingen i 1901 – omkring det tidspunkt, hvor udstykningen af den gamle Søborggårds jorder begyndte, boede der kun 697 personer i Buddinge, inkl. Søborg. I 1906 var det vokset til hele 1.552 personer. Da sporvognen kom til Søborg i 1924 begyndte den reelle udflytning fra København til Søborg. De fire oprindelige landsbyer, Buddinge, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd talte heller ikke mange personer i de år. Der lå mest gårde og marker i resten af det område, vi i dag kender som nutiden Gladsaxe.

Derfor var det for 100 år siden reelt Søborg Idrætsforenings opgave at sætte idrætten på landkortet i et helt andet omfang end for GIF i dag. Idrætslivet er langt mere mangfoldigt i dag, hvor vi tæller langt over 66.000 indbyggere. Den gang var arbejdsdagene og -ugerne længere, og fritiden derfor sparsom.
En 100-årig lang historie er nok ikke det, som medlemmerne tænker mest på, når de svømmer, spiller håndbold eller dyrker gymnastik. Men hvert eneste gode, som udøverne oplever i dag, det er der nogle entusiastiske, engagerede og fremsynede leder, der har skabt til dem. Derfor skal man huske at værdsætte de trænere, instruktører og ledere, som er dem, der har skabt rammerne for idrætten. De har givet og giver alle deres bidrag til, at GIF hver dag året rundt er med til at give børn, unge, voksne og de lidt ældre en værdifuld og sund fritid. Det er kun takket være de mange ildsjæle igennem tiderne og i hverdagen i dag, at det er lykkedes at udvikle GIF til det, vi fejrer i dag.

Forhenværende formænd for Søborg Idrætsforening Svend Åge Nielsen (1923-1930) og Martin Jensen (1930-1970) med SIs lykkebamse, som var ny i 1920. Foreningen blev stiftet 21. juni 1916 og i 1968 skiftede den så navn til Gladsaxe Idrætsforening. Kilde: Gladsaxebilleder

Det er i foreningslivet, de stærke venskaber bliver knyttet. Det er i foreningslivet, at dannelse og erfaringer opnås på tværs af alder og køn. Det er i det hele taget i foreningslivet, vi alle opnår de sociale kompetencer, som afgørende præger os resten af livet. Det er værd at tænke over i den moderne tid, vi lever i.

GIF har i dag mere end 4.600 medlemmer, som dyrker gymnastik, svømning og håndbold. Siden starten i 1916 har man også dyrket fodbold, boksning, atletik, volleyball, og måske andre idrætsgrene. I dag er de forskellige discipliner organiseret noget anderledes i kommunens mange foreninger. Men GIF er fortsat blandt de allerstørste af kommunens idrætsforeninger.

Læs hele Lars Abels festtale til GIF her

Juni 2016

Nedsat dækningsafgift vil være en stærk erhvervspolitisk udmelding

Gladsaxe Byråds forslag til erhvervspolitik har netop været i offentlig høring. Frem mod september vil først økonomiudvalget og senere byrådet drøfte det endelige forslag, som bliver præsenteret på en erhvervskonference 29. september 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det konservative Folkeparti er ikke i tvivl om, at en meget klar udmelding om, at byrådet vil sænke dækningsafgiften, vil være et særdeles stærkt signal til de virksomheder, som kunne få lyst til at etablere sig i Gladsaxe i de kommende år.  Dækningsafgiften er en særlig skat på erhvervsejendomme, som skal betales oveni den kommunale grundskyld. Grundskyldspromillen i Gladsaxer er 9,6. De fleste af de 41 kommuner, som opkræver dækningsafgift, ligger i Region Hovedstaden. Kommunerne kan fastsætte promillen til mellem 0 og 10.

En del af kommunens budget

En beslutning om at sænke dækningsafgiften skal i givet fald træffes allerede i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, som påbegyndes i slutningen af august. En nedsættelse af dækningsafgiften i Gladsaxe vil være et incitament til virksomhederne til at øge investeringerne netop i Gladsaxe. I erhvervspolitikken taler vi om ”virksomhedernes vækst og velfærd”.Virksomhederne skal også have en god velfærd” hedder det i forslaget til ny erhvervspolitik. Ligesom vi – i hvert fald i teksten – fastslår, at ”vi har fokus på det, der er vigtigt for virksomhederne”, og at ”vi understøtter virksomhedernes vækst”.

Naturligvis er der mange faktorer, som spiller ind, når virksomhederne skal lokalisere sig. Gladsaxe står overfor store udfordringer de næstkommende år, hvor etableringen af sporvognsletbanen i Ring 3 kommer til at belaste den trafikale infrastruktur alvorligt. Det kan få nogle virksomheder til at beslutte at flytte væk fra Gladsaxe, simpelthen fordi det kommer til at give medarbejderne store trafikale udfordringer. Den situation ønsker vi absolut ikke skal opstå. Nye virksomheder kan risikere at tøve med at beslutte sig for at flytte til kommunen af samme årsag.

Finansieres af øgede skatteindtægter fra nye borgere og højere ejendomsvurderinger

Indbyggertrallet i Gladsaxe vokser i disse år. Vi er samtidig i en fase, hvor der arbejdes med en kraftig udbygning af kommunen med mange nye boliger. Det vil give en yderligere befolkningstilvækst, som betyder mange nye skatteydere. Derfor er det så vigtigt at fastholde og udvikle de gode arbejdspladser i kommunen. Finansieringen af nedsættelsen af dækningsafgiften kan netop komme fra de øgede skatteindtægter, som vi opnår fra de nye borgere.

Dækningsafgiften beregnes som forskelsværdien mellem ejendomsværdien og grundværdien på de offentlige vurderinger – fratrukket kr. 50.000. Men altså oveni grundskylden.
Der forventes en betydelig værdistigning i ejendomsværdierne. Derfor vil det også være muligt at nedsætte dækningsafgiften uden at kommunen reelt mister skatteindtægter fra virksomhederne. I virkeligheden bør vi også kigge på grundskylden, som jo også vokser kraftigt af hensyn til de virksomheder, som er beliggende i de store erhvervsområder langs Ring 3. Målet skal være helt af afskaffe dækningsafgiften. Det er er sprog, som erhvervslivet kan forstå.

Juni 2016

Solbeskinnet Grundlovsdag i Aldershvile Slotspark

De ca. 80 tilhørere til Grundlovsmødet i Aldershvileparken fik en fin sommereftermiddag med taler af Rasmus Jarlov, MF, Folketingskandidat Henrik Sørensen og Viceborgmester Lars Abel.

Social konservatisme, et Danmark i fortsat udvikling og menneskeværd var hovedtemaerne for Lars Abels Grundlovstale

Lars Abel sagde bl.a.:

"Jeg tror personligt, at danskernes gennemgående tilfredshed og fremtidstro hænger sammen med, at vi igennem det samfund, vi i fællesskab har opbygget – helt på tværs af partiskel og politisk observans i øvrigt – har formået at skabe en vis grad af balance og gensidig tillid. Balance mellem individ og fælleskab. Balance mellem arbejde og fritid. Og selvom det ofte er til debat, også i det store og hele en god balance mellem rettigheder og pligter. Dem, der kan selv, skal selv. Og dem, der har brug for hjælp fra fællesskabet, skal hjælpes – allerhelst, hvor det er muligt, som hjælp til selvhjælp.

Det er det Danmark, jeg som konservativ ønsker at værne om og fortsætte med at udbygge. Det er ikke et småligt millimeterdemokrati. Det er heller ikke et indad skuende land, der lukker sig om sig selv i selvtilstrækkelig selvtilfredshed. Det er slet ikke et land, der er bange for at udvikle sig, og allerhelst vil stoppe tiden. Det er tværtimod det Danmark, vi kender og elsker, som har udviklet sig med tiden – ja i nogle tilfælde, som det lille land vi er – er gået foran og har været med til at påvirke udviklingen også i den store sammenhæng.

Danmark er ikke – og må ikke blive – en isoleret ø i verden. Men, der er desværre tendenser, der går i den retning.

Danmark kan ikke og skal ikke klare alle problemer i verden. Men vi skal søge løsninger sammen med andre. Og vi skal gøre det uden at kompromittere det helt bassale udgangspunkt, der ligger i en anerkendelse af, at alle mennesker har helt grundlæggende rettigheder, blot i kraft af, at vi er mennesker. Alt andet vil være et humanistisk tilbageskridt af dimensioner."

Læs hele Lars Abels tale her

Hvordan skaber vi Gladsaxe Vidensby?

Skal Gladsaxe arbejde tættere sammen med Lyngby-Taarbæk Vidensby og derigennem koble os på universitetsbyen ved DTU?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Gladsaxe skal også i fremtiden kunne tiltrække såvel nye innovative og vækstorienterede virksomheder som fremtidens efterspurgte medarbejdere. Det kræver en målrettet indsats, hvor vi også fra kommunens side skal nytænke dele af vores indsats, så vi matcher udviklingen.

Erhvervspolitikken er en slags motor for beskæftigelsen. I Gladsaxe fører vi allerede en meget aktiv beskæftigelsespolitik. Alligevel er der desværre er fortsat for mange ledige. Samtidig går diskussionen imidlertid også på, at mange virksomheder i fremtiden ikke kan skaffe netop de kvalificerede medarbejdere, de får behov for. Udviklingen – med fokus på digitaliseringen – betyder, at mange i dag kendte faggrupper og arbejdsopgaver forsvinder. Til gengæld opstår der helt nye og fremtidsorienterede jobs, som kræver kompetencer, som vi måske i dag ikke dyrker helt så aktivt, som vi burde. Det handler om innovation.

Gladsaxe Vidensby

 

DTU rummer kimen til innovationsmiljøet i Danmark

Danmarks Tekniske Universitet – DTU – rummer i dag tusindvis af unge studerende, som hører til den gruppe af fremtidige medarbejdere, virksomhederne vil komme til at efterspørge. DTU er siden 1962 først og fremmest placeret på Lundtoftesletten nord for København, men også i Ballerup findes en stor campus.

Ingeniøruddannelsen foregår på DTU, civilingeniører, diplomingeniører og forskning indenfor ingeniørvidenskab. I 2007 fusionerede DTU med 5 sektorforskningsinstitutioner, nemlig Forsknings-center Risø, Dansk Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Transportforskning. DTU rummer ca. 9.000 studerende og ca. 5.000 medarbejdere, heraf omkring halvdelen forskere.

Hvordan får vi skabt Gladsaxe Vidensby? Det kunne f.eks. være i form af en samarbejdsaftale med Vidensbyen i Lyngby-Taarbæk, hvor vi kan være med til at etablere og udvikle det universitetsnære erhvervs- og vækstcenter ved DTU.

Hvordan kan Gladsaxe ellers komme tættere på DTU og de mange fremtidsorienterede uddannelsesfelter, som dette universitet rummer. Vi lægger kollegieboliger til mange af de studerende fra DTU, bl.a. Nybrogård Kollegiet. Men også i den gamle administrationsbygning i Tobaksbyen kommer der i fremtiden til at bo unge DTU studerende. Der er endvidere netop skabt en fast kollektiv busforbindelse mellem DTUs campus’er i Ballerup og Lundtofte.

Lyngby-Taarbæk Vidensby er allerede i dag et unikt partnerskab mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og kommune. DTU er uden diskussion en særdeles værdifuld samarbejdspartner. Og vi kan jo ikke ligefrem flytte DTU til Gladsaxe. Men vi rummer selv mange unge, som med fordel kan læse videre på DTU og derigennem måske blive en del af fremtidens medarbejdere på virksomhederne. Mit spørgsmål er derfor, om vores ”adgang” til de vigtige netværk, der allerede er skabt, med fordel kan gå igennem et samarbejde med Vidensbyen.

Udvikling af lokale inkubationsmiljøer


Et samarbejde rummer samtidig nogle muligheder for, at Gladsaxe også kan være med til at udvikle inkubationsmiljøer på vore skoler og uddannelsesinstitutioner med fokus på virksomhedssamarbejdet. I Lyngby-Taarbæk har det medført en stigning i antallet af nystartede virksomheder.  Vi har allerede i dag et tæt såkaldt 4-kommune samarbejde, hvori Lyngby-Taarbæk Kommune indgår. Vi vil helt sikkert kunne opnå store fordele heraf også på disse områder. Vi har alle brug for at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, videreuddanner sig og kommer i aktiv beskæftigelse. Har vi ressourcer til at skabe vort eget Gladsaxe Væksthus – hvad vil det kræve af os?

Det er vigtigt, hvad vore lokale erhvervsvirksomheder mener kan være med til at gavne erhvervslivet i fremtiden. Gladsaxe Erhvervsråd fungerer på lidt andre vilkår end Vidensbyen i Lyngby-Taarbæk. Men projekt Gladsaxe Vidensby bør være et tema, som Gladsaxe Erhvervsråd bør forholde sig til. Også Gladsaxe Byråd må se på, hvordan vi kan være med til at tiltrække og fastholde internationale vidensarbejdere, forskere og studerende i vor del af Greater Copenhagen.

Maj 2016

Opdatering maj 2016

Gladsaxe skal have plejehjemslæger fra 2017

Ved byrådets budgetforhandlinger i august-september 2016 kommer vi til at skulle tage stilling til, om vi vil igangsætte ordningen med plejehjemslæger i Gladsaxe fra 1. januar 2017. Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd arbejder for at ordningen falder på plads fra det tidspunkt.

Gladsaxe Kommunes social- og sundhedsforvaltning skal tage de nødvendige skridt for at komme videre med realisering af ordningen med plejehjemslæger med De Praktiserende Lægers Organisation i Gladsaxe. Det var det svar, formanden for byrådets seniorudvalg, Trine Græse, gav, da konservative ved byrådsmødet i marts 2016 spurgte til, hvordan Gladsaxe Byråd kan arbejde videre med at afdække mulighederne for at tilbyde beboerne på kommunens omsorgscentre frivilligt at få adgang til en fast tilknyttet plejehjemslæge.

Udgangspunktet var et pilotprojekt, som Ældre Sagen og Seniorrådet fortalte om ved det politiske midtvejsmøde i november 2015. I forlængelse af pilotprojektet er der på landsplan blevet afsat 100 mio.kr. via Satspuljen for 2016 til over de næste 4 år gradvist at få ordningen etableret. Hensigten er, at der til hvert seniorcenter fast tilknyttes en eller flere lokale alment praktiserende læger – afhængigt af seniorcentrets størrelse. De statslige midler indgår i bloktilskuddet til kommunen. Derfor vil forslaget være en del af de kommende budgetforhandlinger på rådhuset.

Læs mere her

Hvordan åbner vi foreningslivet også for flere handicappede?

Hver gang det lykkes at involvere et handicappet menneske, skaber vi et nyt og engageret liv til gavn for alle.


Team Tvilling - tvillingebrødrene Steen og Peder Mondrup - på Gladsaxe Rådhus 28. oktober 2014. Deres budskab er klart: De vil åbne omverdenens øjne for, at kørestolsbrugere og handikappede kan meget mere sammen end de tror, og de håber at kunne inspirere til at se mulighederne frem for begrænsningerne. For både handikappede og fuldt fungerende mennesker gælder det, at man kun får et godt liv, hvis man er indstillet på det og arbejder for det.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Medlemmer af Gladsaxe Handicap Idræt i 1988. stående bagerst til venstre formand Helga Rasmussen og th. næstformand Arne Rasmussen. Siddende fra venstre Henrik Jørgensen (atletik og boccia), Rita Nissen (racer og atletik) og Monsoor Siddiqi (racer, atletik og boccia). Foto Gladsaxebilleder

Helga - Helga Rasmussen, mangeårig formand i GHI – Gladsaxe Handicap Idrætsforening – og i øvrigt også senere mangeårigt medlem af Folkeoplysningsudvalget i 1990’erne - var det menneske, der om nogen tidligt åbnede mine øjne for de værdier, som det skaber, når det lykkes at engagere en handicappet person i fællesskabet sammen med andre. Et engagement, som skaber nyt liv – som giver indhold for de mange handicappede, som måske holder sig tilbage med at søge ind i fællesskabet pga. deres handicap, eller som vi andre ikke-handicappede ikke er opmærksomme på, - kan være med til at udgøre en god menneskelig ressource i vort foreningsliv.

Helgaog Arne, hendes mand, var igennem mange år de helt centrale skikkelser i GHI. Aktiviteterne bestod mest i at spille boccia, men GHI rummede bl.a. også bordtennis, og kørestolsræs – jeg husker især Mansoor Siddiqi, som ræsede ad sted i sin kørestol – baglæns! Mansoor blev senere cheflandstræner i DHIF i RaceRunning. Helga selv var bundet til sin kørestol, jeg husker ikke præcis sygdomsårsagen. Arne, manglede det nederste af sin ene arm. Begge var de de samlende personer i et handicapidrætsmiljø, som ikke længere eksisterer i Gladsaxe. Desværre – måske? Lad mig vende tilbage til det.


Temamøde i Gladsaxe

Foreningenslivet har en helt central rolle for borgerne i Gladsaxe, og der er ingen tvivl om, at vore handicappede medborgere også gerne vil være med. Spørgsmålet er derfor:

Folkeoplysningsudvalget inviterer til temamøde 20. april 2016 på Gladsaxe Rådhus med det formål at øge kendskabet mellem handicapområdet og foreningslivet, så der kan udvikles samarbejde til glæde for begge parter.

Læs mere her

Kan øget konkurrenceudsættelse hjælpe Gladsaxe med at sikre økonomien?

Nu da vi presses af Regeringens omprioriteringsbidrag, får vi ekstra brug for at sikre os, at vi bruger skattekronerne så effektivt og med så høj kvalitet som muligt.

Økonomien i Gladsaxe er et puslespil, der skal gå op, så vi sikrer, at borgerne får mest muligt for skattekronerne, både når det gælder produktivitet og kvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Hvor meget kan Gladsaxe spare ved, at vi konkurrenceudsætter flere opgaver? DI – Dansk Industri hævdede sidste år, at der kan spares 52,1 mio.kr. årligt (2015) helt specifikt i Gladsaxe, svarende til en reduktion i skatteprocenten på 0,4. Men disse beregninger tager f.eks. ikke højde for produktiviteten/effektiviteten og konkurrencesituationen specifikt i vores kommune. DIs tal bygger derfor isoleret set alene på en række overordnede og gennemsnitlige antagelser.

Behovet for at sikre en omkostningseffektiv ledelse af kommunerne har imidlertid også på ny ført til, at der generelt sættes fokus på kommunernes konkurrenceudsættelse. Såvel DI – Dansk Industri som Dansk Erhverv påpeger, at der er et stort besparelsespotentiale, hvis kommunerne bliver bedre til at konkurrenceudsætte opgaveløsningen. Tænketanken CEPOS har tilsvarende i en rapport fornyligt opgjort, at der skulle være et besparelsespotentiale på 20 mia. kr. i landets kommuner, hvis de bliver bedre til at konkurrenceudsætte.

Gladsaxe flytter sig reelt ikke

Indikatoren for konkurrenceudsættelsen i Gladsaxe har bevæget sig fra 24,8 i 2010, til 24,6 i 2011, 25,6 i 2012, 24,9 i 2013 og 25,5 i 2014, dog med større forskellighed og udsving indenfor de enkelte hovedkonti. Men altså totalt set ikke ligefrem et stort udsving og slet ikke nogen reel forøgelse. I gennemsnit var konkurrenceudsættelsen blandt top-10 kommunerne 33,6 pct. i 2014.

Det er derfor ikke urealistisk at forvente, at Gladsaxe i et eller andet omfang vil kunne høste økonomiske og kvalitetsmæssige forbedringer gennem en vis konkurrenceudsættelse indenfor specifikke områder.

Læs mere her

Invitation til Gladsaxes aktive borgere - politikerne har brug for et mere markant modspil

Lars Abel sammen med afgående formand for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe Flemming Bruun ved Sammenslutningens generalforsamling den 3. marts 2016 på Buddinge Skole.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Byrådets politikere har som opgave at udvikle politikken i Gladsaxe ud fra den vision og de mål, som vedtages af byrådet i hver byrådsperiode. Samtidig tager vi stilling til et stort antal politikker på de forskellige forvaltningsområder, og vi er løbende med til at beslutte mange praktiske sager. Resultatet bliver naturligvis altid en slags kompromis imellem de holdninger og den viden, som præger de 25 byrådspolitikere fra de 8 forskellige politiske partier. Vi bidrager alle med noget forskelligt, men beslutningsprocessen kunne godt blive endnu mere konstruktiv.

Vi har brug for at være endnu mere ”spraglede”


Jeg efterlyser et større og mere kvalificeret modspil fra borgerne, som i det daglige ikke har deres gang på rådhuset, f.eks. gennem grundejerforeninger, handelsforeninger og andre organisationer, som samler grupper af mennesker fra vores kommune. Disse forskellige interessefællesskaber er et vigtigt og nødvendigt element, som – ud fra andre dimensioner og endnu større ”spraglethed” – kan være med til at sikre bedre og mere dækkende beslutninger i byrådets politiske beslutningsproces.
Alt for ofte finder denne aktive dialog desværre ikke sted. Traditionelt har formen været, at byrådet indbyder til borgermøder og høringer, men det er desværre ikke en form, der i dag, trækker det store antal aktive borgere af huse.

Læs mere her

”GoBike” – vi bør tilsluttes Bycyklen som en integreret del af det kollektive transporttilbud i Gladsaxe

Vi skal være en naturlig del af hele det Storkøbenhavnske cykeltilbud. Det vil medvirke til, at endnu flere cykler, at vi også centralt i Gladsaxe får etableret cykelstationer i tilknytning til den kollektive transport.

Vi skal også have cykelstationer i Gladsaxe. Sådan kan der f.eks. komme til at se ud ved Buddinge Station eller Gladsaxe Trafikplads i fremtiden. Bycyklen ”GoBike” skal derfor også rulles ud i Gladsaxe, foreslår Det konservative Folkeparti. De specialudviklede elektriske cykler (som drives med el op til 22 km/t) udstyret med GPS og andre moderne tekniske installationer kan trække endnu flere pendlere med ind i cykelkulturen.  Her ses cykelstationen ved Forum MetroStation.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Vi skal sørge for, at Bycyklen fra København og Frederiksberg også kommer til at være en del af ”Gladsaxe Cykler”. Det skal gøres helt naturligt og ”ensartet” for cykelbrugerne, som tegner abonnement på ”GoBike”, som bycykelprojektet hedder, at benyttes deres ”egen” cykel på hele ruten. Så kommer man til at opleve at man henter sin cykel på én station og kører til næste cykelstation, tager bussen eller toget, og så fortsætter cykelturen fra næste cykelstation f.eks. ved en metrostation. Måske kommer du med bus S250 eller metro+S-tog fra Forum Metrostation, hvor du satte cyklen. Ved Buddinge Station tager du ”din” næste cykel og kører videre til din arbejdsplads i Gladsaxe.

Bycyklen - en del af det kollektive transportnet?

Måske kan cykelabonnementet i fremtiden kobles sammen med Rejsekortet og blive en regulær del af det kollektive transporttilbud. Det vil gøre det hele meget lettere og skabe sammenhæng i rejsen for den enkelte. Reelt er det jo også lidt spild af ressourcer, når man, som det er i dag, skal have sin private cykel med i tog, bus eller sporvogn.

”Gladsaxe Cykler” – projekt til 40 mio.kr.

”Gladsaxe Cykler” projektet indgår i budgettet for 2014 – 2018 med ca. 40 mio. kr. Det konservative Folkeparti har uden større overordnet diskussion været med til at træffe beslutningen som led i budgetforligene. Pengene går til etablering af cykelstier på skoleveje og fordelingsveje, opgradering af cykelstier til supercykelstier, forbedret cykelparkering, kampagner, samarbejde med virksomheder og handelsliv for. Målet er naturligvis at få endnu flere til at cykle.

Læs mere her

Vi må skaffe plads til de 300 gymnaster, der står på spring for at komme i gang i Gladsaxe

Dansemus, springhajer, springbanditter, springpirater, springtøser, springknægte -  og så alle de mange voksne gymnaster fylder i stort tal idrætsfaciliteterne med aktivitet rundt i Gladsaxe gennem hele sæsonen. Hvordan sikrer vi os, at der bliver plads til endnu flere? Sagen drøftes i Folkeoplysningsudvalget, og derefter i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget KFIU.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd

Hvert år glæder jeg mig meget til at overvære den store Forårsopvisning, som Gladsaxe Idræts Forening Gymnastik arrangerer i Gladsaxe Sportshal. Det er en fantastisk oplevelse – år efter år – at se de talrige gymnaster i alle aldre, fra de mindste årgange til de allerældste seniorer og pensionister. Ind imellem kommer så de unge TeamGym konkurrencehold, som også deltager i turneringerne på landsniveau. GIF Gymnastik kan således også stille med et pænt antal landsholdsgymnaster.

Opvisningen demonstrerer livslyst og livsglæde – det kan slet ikke diskuteres. Sportshallen er fyldt til sidste m2 både på tilskuerpladserne og på gulvet, af børn og voksne i alle aldre. Det går stærkt hen over måtter og springredskaber, men vi skal jo lige have mulighed for at opleve blot nogle få minutter af alle de aktive grupper, som året igennem har lagt mange træningstimer rundt omkring på de forskellige anlæg.

GIF Gymnastik har venteliste på over 300

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne i alt 30 minutters moderat fysisk aktivitet – helst hver dag. Det lever GIF Gymnastiks 1950 medlemmer flot op til. Og GIF fortæller, at endnu flere ønsker at dyrke gymnastik, over 300 står således på venteliste. Gymnastik er den næststørste idrætsgren og kommer lige efter fodbolden på landsplan. Udviklingstrenden for gymnastikken i Gladsaxe er absolut opadgående, om end samlet lavere i Gladsaxe end på landsplan.

Byrådet arbejder i disse måneder med opfølgningen på den analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter, som blev præsenteret i efteråret 2015. Analysen blev udarbejde som led i budgetforliget for 2015 bl.a. på konservativt initiativ. Der er et stort pres på vore idrætsfaciliteter. Udnytter vi dem godt nok, hvordan kan vi sikre mere tid og plads til de aktiviteter, som tiltrækker endnu flere aktive udøvere? Set i forhold til andre kommuner er der en høj udnyttelsesprocent i Gladsaxes idrætshaller og specialanlæg. Men analysen konkluderer også, at der i skolernes gymnastiksale og andre bevægelseslokaler er potentiale for mere aktivitet. Jeg ser frem til udviklingsplanen, som også kommer til at danne baggrund for de kommende års budgetdrøftelser.

Læs mere her

Klimaindsatsen kan betale sig:
Gladsaxes CO2-udledning falder markant

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det er god konservativ politik at investere i klimaforbedringer. Det kan nemlig betale sig – også for Gladsaxe. Derfor er det vigtigt, at Gladsaxe Byråd fortsat yder en særlig indsats og har fokus på klimaindsatsen. I 2010 indgik Gladsaxe en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune med ambitiøse mål og pligt til at offentliggøre de løbende resultater. Som kommune har vi en forpligtigelse til at gå forrest og bidrage til at løse den globale CO2-udfordring. Udgangspunktet er kommunens CO2-og Miljøplan. CO2-udledningen skal reduceres med 2,5 procent frem til 2020. Kravet gælder for hele kommunen som geografisk område.

Nu gælder det målet 40 procent

Det er interessant at konstatere, at udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 er 28 procent mindre end i 2007, selv når vi korrigerer for klimaudsving. Vort oprindelige mål om at reducere udledningen med 25 procent i 2020 er allerede indfriet. Nu gælder det målet på 40 procent.
Ud over vejret har andelen af vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme stor indflydelse på Gladsaxe Kommunes CO2-regnskab. Forsyningsselskabernes brændselssammensætning kan svinge betydeligt fra år til år. F.eks. faldt elforsyningens CO2-bidrag med 19 procent i 2014, dels som følge af en stigning i den vindbaserede el, dels på grund af større import af vandkraftbaseret el fra Norge og Sverige. I 2013 var situationen omvendt. Her var CO2-bidraget fra el-produktionen 20 procent højere end i 2012. Udbygningen af fjernvarme i Gladsaxe afspejler sig i vores CO2-regnskab. Fjernvarmeforbruget stiger fra år til år, mens forbruget af naturgas falder. I takt med, at der kommer mere vedvarende energi ind i fjernvarmen, falder CO2-udledningen.

Læs mere her

Verdenseliten skal mødes i Gladsaxe - også erhvervspolitisk

Erhvervspolitisk skal vi forstå at brande Gladsaxe, som det sted, hvor ”verdenseliten mødes” - ikke blot på Bagsværd Sø, men også når vi kigger på de mange gode erhvervsvirksomheder, som har adresse i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Ingen er vist i tvivl om, at Gladsaxe rummer en af landets største og mest værdifulde virksomheder. Novo Nordisk A/S med hovedkvarter i Bagsværd beskæftiger mange dygtige medarbejdere, og så er virksomheden med til at betale den højeste skat, en dansk virksomhed betaler i selskabsskat. Kigger vi på Top 20 virksomhederne i kommunen (målt på omsætning) finder vi også adskillige andre virksomheder, som opererer globalt på verdensmarkedet. Det kunne være interessant at se på Top 50.

Ny aktiv erhvervspolitik er i proces

På et erhvervspolitisk temamøde tog byrådet forleden fat på at revidere kommunens erhvervspolitik. I maj 2016 sendes et nyt forslag til offentlig høring, og lanceringen forventes at ske ved Gladsaxes årlige erhvervskonference i september 2016.

Gladsaxe er den kommune, der i perioden 2009-14 har leveret den højeste jobvækst, med 11,0 pct., efterfulgt af Frederiksberg med 7,8 pct. Vi har også haft en markant fremgang i den private beskæftigelse, fra ca. 21.000 i 2010 til ca. 27.000 i 2015. Til gengæld er antallet i den offentlige sektor faldet fra ca. 9.000 til ca. 8.000 i samme periode. Ledigheden er heldigvis lav i Gladsaxe, og i 2015 faldt antallet af forsikrede ledige kraftigt.

Læs mere her

Lad os invitere finansministeren til Gladsaxe

Finansminister Claus Hjort Frederiksen beskyldte kommunerne for at hyle og jamre pga. omprioriteringsbidraget. Lad os vise ham, at der også er sket noget siden han mødte kommunerne for 5 år siden. Kan vi udnytte Gladsaxes frikommunestatus til at forbedre vores budgetmodel?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Vi skal naturligvis invitere finansminister Claus Hjort Frederiksen til at besøge Gladsaxe. Han har brug for at høre, hvordan Gladsaxes budgetmodel allerede igennem mange år har høstet de effektiviseringsgevinster, som han beskylder os for helt at lade være med af søge efter. På Kommunaløkonomisk Forum kaldte Hjort Frederiksen det hyl og jammer fra kommunerne, når vi protesterer imod Regeringens omprioriteringsbidrag på 1 pct. hvert år.

Råderummet skal øges

Vi har hele tiden behov for at øge vort økonomiske råderum. I en tid med stram økonomi kræver det nytænkning og omprioritering at finde de nødvendige midler, både til at løse de mange nye opgaver, som Folketinget og udviklingen pålægger os, ofte uden finansiering. Men vi skal selvfølgelig også kunne indskrænke eller omdefinere visse opgaver, for så til gengæld at løse nye. Det er god konservativ politik. Samtidig støtter jeg som konservativ politiker i Gladsaxe naturligvis, at Gladsaxe fortsat skal ligge i Bund 10, når vi taler kommuneskat.

Desværre er der nok store udfordringer for mange kommuner ude omkring i landet. Men finansministeren skal ikke rette smed for bager, når han påtænker at ”straffe” de kommuner, som efter hans opfattelse ”ikke leverer” de nødvendige effektiviseringer. Han skal lade os beholde vores egne penge. Der er opgaver nok, som fortsat skal løses – også i Gladsaxe.

Årlige effektiviseringskataloger i Gladsaxe

I Gladsaxe får vi hvert år helt kontante effektiviseringsforslag, når budgetforhandlingerne begynder. Ellers ville vi ikke kunne finde de mange penge, som vi skal bruge for at investere i en fremadrettet dynamisk udvikling af kommunen.

Måske skal vi undersøge, om vi som frikommune kan finde nye måder at forbedre vores budgetmodel på. Vi har brug for hele tiden at kunne planlægge længere frem end ét år ad gangen.

Derfor: Kom til Gladsaxe, Claus Hjort. Du skal være så velkommen!

”I Gladsaxe budgetterer vi konservativt”

Gladsaxe præsenterede sin budgetmodel på Kommunal Økonomisk Forum. Vi investerer langsigtet. Effektiviseringer og hverdagsinnovation er en del af Gladsaxes ”DNA”.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Det var naturligvis med stor tilfredshed, at jeg på Det Kommunaløkonomiske Forum, som arrangeres af Kommunernes Landsforening hvert år i januar, noterede mig, at Borgmester Karin Søjberg Holst i år i sin præsentation af Gladsaxes budgetmodel klart og tydeligt fortalte, at ”i Gladsaxe budgetterer vi konservativt”. Så har det ikke været helt forgæves at Det konservative Folkeparti er med i de årlige budgetforlig.

Gladsaxe har en solid økonomi, og vi kigger længere frem end det konkrete budgeteringsår. Det er nemlig på den lange bane, vi kan sikre os at reel indflydelse på udviklingen. Vi skal skabe et økonomisk råderum. Ved at foretage investeringer i fremtiden, kan vi ved rettidig omhu både lave de nødvendige reformer, hvor vi finder det nødvendigt og have fokus på øget effektivitet. Gladsaxes udgangspunkt er kommunestrategien, som vedtages i hver valgperiode.  Heri fastlægger vi, hvordan vi vil udvikle kommunen ved tværgående prioriteringer og målsætninger. Det er den, der styrer budgettet og vor økonomi-kultur. Den giver også pejlemærker for ledere og ansatte, som medvirker til at realisere politikernes vision. Vi er på forkant med udviklingen og tager i god tid højde for ændringer i udgiftsbehov og indtægtsforventninger. Det er konservativt og klogt forsigtigt.

Effektiviseringer og hverdagsinnovation er simpelthen en del af Gladsaxes ”DNA”.

I Gladsaxe har vi fokus på arbejdsmiljø og sygefravær

”Den nære velfærd er meget vigtig for os i Gladsaxe. Og jeres indsats er en forudsætning for, at der bliver sammenhæng mellem byrådets politiske målsætninger, strategier og handlinger, og den hverdag og virkelighed, som vores borgere lever i”. Borgmester Karin Søjberg Holst talte klart til kommunens medarbejdere ved nytårsreceptionen for medarbejderne på Gladsaxe Rådhus den første arbejdsdag i 2016. I Gladsaxe har vi ”en offensiv måde at skabe velfærd. Og det kræver en ekstra indsats af jer, for at det kan lykkes”.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Gode og fagligt dygtige medarbejdere

På dette punkt er jeg helt enig med borgmesteren. Det er vore medarbejdere, der i hverdagen skal sikre, at alle vore planer og politiske beslutninger kan realiseres. I Gladsaxe har vi gode og fagligt dygtige medarbejdere. Når vi ser på byrådets mange og store politiske ambitioner, er der brug for, at de mennesker, som har det daglige administrative ansvar, er i stand til at løfte opgaverne. Og som politiker fornemmer jeg tydeligt, at der er travlt, både på ledelsesplan, men absolut også i medarbejderskaren i øvrigt. Tættest er jeg især som medlem af flere udvalg indenfor Børne- og Kulturforvaltningens område, dvs. børnehusene, skolerne, klubberne, udsatte børn, fritid og idræt m.m.m.

Vi har mange sager i luften, der arbejdes med reformer, og byrådet har bevilget meget store anlægs- og driftsbeløb til den nødvendige løbede omstrukturering indenfor områder, som beskæftiger sig med børn og unges dagligdag. Tilsvarende har vi mange store opgaver indenfor andre forvaltninger, social- og sundhed, handicappede. Så jo, som politiker må jeg anerkende, at de fleste medarbejdere har travlt.  Samtidig har vi gennem flere år arbejdet med en målrettet digitaliseringsstrategi, som sine steder lægger op til personalemæssige tilpasninger. Lovgivningen fra Folketinget stiller også hele tiden – naturligt sine krav. Det er medarbejderne, som besidder den viden og erfaring, der gør at vi kan løse opgaverne. I den sidste ende handler det hele jo om mennesker, som skal hjælpes eller assisteres.

Tab i serviceproduktion på ca. 100 mio.kr.

Gladsaxe Kommune har igennem en årrække haft et højt sygefravær, som ikke umiddelbart kan forklares strukturelt. Sygefraværet er faldet siden 2007 og lå i 2014 på niveau med kommunerne i Region Hovedstaden. Det skyldes naturligvis en målrettet indsats i kommunernes forvaltninger. I Hovedudvalget blev det fornyligt oplyst, at sygefraværet er det laveste i 10 år. I gennemsnit har en ansat i Gladsaxe Kommune 13 sygedage om året. Det svarer til et beregnet tab i serviceproduktion på ca. 100 mio.kr.

Læs mere her

Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper højest

Med et samlet budget på cirka 270 millioner kroner har Gladsaxe Byråd iværksat et stort byggeprojekt, som omfatter ny- og ombygning af flere botilbud og aktivitetstilbud på Kellersvej-området for handicappede og udviklingshæmmede borgere.Vi har ansvaret for, at hverdagen altid kan fungere også for de svageste borgere, når de ikke selv er i stand til det

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I kommunerne har vi et meget stort ansvar i forhold til borgerne. Det er os – og ikke mindst vore medarbejdere – der møder borgerne ”ansigt til ansigt”. Vi kan ikke – og skal ikke – forsøge at gemme os, tværtimod.

Med udsigt til store økonomiske besparelser fra centralt hold skal vi i Gladsaxe Byråd derfor hele tiden prioritere hensynet til de svageste grupper først og højest. Vi skal altid leve op til alle de præcise lovkrav, som Folketinget stiller til kommunen. Men vi har et særligt ansvar over for de allersvageste, dvs. svage ældre, handicappede, hjemløse, alvorligt syge (f.eks. kræft, diabetes).

Urimelige nedskæringer af boligydelsen

Diskussionen om boligydelsen i Folketinget i forbindelse med Finansloven for 2016 viser tydeligt, at de fleste folketingspolitikere slet ikke ved, hvad der foregår i borgernes hverdag, når de sidder og forhandler i Finansministeriet. Flere partier, mest Dansk Folkeparti, har endda den opfattelse, at ”kommunerne skal sørge for” af skaffe billigere boliger til de ældre og handicappede, som ellers bliver ramt af en forringet boligydelse. Heldigvis blev sagen sat på ”hold”, men pengene skal jo fortsat findes et (andet) sted.
Ældre, svært handicappede og syge har i langt de fleste tilfælde reelt ingen mulighed for selv at påvirke deres situation. De kan ikke bare gå ud og skaffe sig et ekstrajob, hvor de kan forøge deres indtægt, og deres mulighed for at begrænse deres udgifter er tilsvarende urealistisk.

I vor kommune har vi gennem fornuftig planlægning og tilrettelæggelse af vor ældreboligpolitik sørget for at have mange moderne og handicapvenlige boliger. Vore omsorgscentre og specialplejehjem fungerer i henhold til den almennyttige boliglovgivning. Her er der helt klare regler for, hvordan byggeriet opføres og finansieres, ligesom reglerne om huslejens størrelse også er krystalklare. Byrådet kan ikke bare beslutte at nedsætte huslejen. Vi følger Folketingets lovgivning til punkt og prikke. Der er ikke noget at komme efter.
Folketingspolitikerne må feje for egen dør. Det er deres pligt at sikre den økonomiske sammenhæng, når de vedtager deres budgetter og altså Finansloven.

Omprioriteringsbidraget” skal blive i kommunerne

Flere partier har også et særligt kig på ”omprioriteringsbidraget”, som den ny Venstre-regering fra 2016 helt urimeligt har pålagt kommunerne på 1 pct. Senest har Liberal Alliance peget på, at det kan medgå til at finansiere en nedsættelse af topskatten. Det er også konservativ landspolitik at fjerne topskatten. Men det skal ske gennem statsfinanserne og ikke via den kommunale økonomi.

Jeg må opfatte omprioriteringsbidraget som en kontant opfordring til kommunerne til selv at sørge for en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. I Gladsaxe har vi igennem mange år naturligt indarbejdet disse effektiviseringer i vore budgetter. Det sker også fortsat. Pengene fra omprioriteringsbidraget skal efter min opfattelse blive i kommunen. Især i en tid, hvor der er et stærkt fokus på den primære sundhedsindsats – som er kommunernes ansvar, er det vigtigt, at kommunerne er i stand til at finansiere og forbedre løsningen af denne opgave. Det vil være uhørt, såfremt Staten beslutter at indkassere pengene til at løse Statens egne opgaver.

Læs mere her

Gladsaxe viser vej i konkret opfølgning på COP21 aftalen i Paris

Vi skal naturligvis tilslutte os ”Compact of Mayors” – en international platform, som er med til at promovere byernes klimaindsats og udvise vilje og evne til handling.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det er med stolthed, at jeg som konservativt medlem af Gladsaxe Byråd støtter forslaget om, at Gladsaxe tilslutter sig ”Compact of Mayors”, som er verdens største klimasamarbejde mellem borgmestre og byer. Netværket blev lanceret i forbindelse med klimaugen i New York 2014. Initiativet understøtter ambitionerne om at øge byernes rolle i den globale klimaindsats.

Grøn klimapolitik er konservativ politik

Det har i mange år været konservativ politik at arbejde for et bedre miljø og klima. Per Stig Møller var f.eks. miljøminister i begyndelsen af 1990’erne, og senest har Connie Hedegaard som EU's Klimakommissær spillet en vigtig rolle frem mod den netop indgåede klimaaftale ved COP21 i Paris. Denne politiske aftale er vigtig, men aftalen udgør kun rammen for, hvordan landene hver i sær vil være med til at minimere de store temperaturudsving gennem begrænsning af CO2 udledningen.

Det praktiske arbejde foregår helt lokalt – i byerne og de enkelte kommuner, tæt på og sammen med borgerne. Derfor kan Gladsaxe være med til at vise den nødvendige handlekraft hvad angår de konkrete klimaløsninger. Vi er tæt på borgerne og har ansvaret for at gennemføre de projekter, som i praksis skal føre os frem til målet. Vi har allerede besluttet og er i fuld gang med at realisere vores CO2- og Miljøplan og Klimatilpasningsplan. Ambitionerne fejler ikke noget. Vi har allerede truffet vigtige beslutninger og er ved at realisere de nødvendige projekter. Hvert år - også for den kommende budgetperiode - er det lykkedes i budgetforligene at afsætte så store beløb, at vores embedsmænd og entreprenørerne arbejder særdeles ihærdigt for at realisere dem. Kapaciteten udnyttes til det yderste.

Klimatilpasningsprojektet VANDPLUS kombinerer klimatilpasning og nyt idrætsanlæg. De nye regnvandsbassiner ved Gladsaxe Stadion skal nemlig både bruges til regnvandsopsamling og idrætsaktiviteter.

Læs mere her

Fast tilknyttede plejehjemslæger – ser ud til at være en god idé, vi bør arbejde mere med

Vi bør kigge nærmere på forslaget, som blev rejst på Seniorrådets og Ældre Sagens borgermøde 18. november 2015 på Kildegården, foreslår Konservative.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Et af de vigtige spørgsmål, som var sat på dagsordenen for Seniorrådets og Ældre Sagens borgermøde med politikerne, var spørgsmålet, om det vil være en god idé at have en fast tilknyttet læge til hvert af vore plejehjem.  Det er ikke muligt i henhold til lovgivningen i dag. Hver enkelt borger har frihed til selv at vælge sin praktiserende læge.

Det er vigtigt fortsat at respektere den enkelte borgers eget valg af læge, mener jeg. Men det er jo ikke det samme som, at vi i Gladsaxe Byråd ikke skal arbejde videre med ideen. Vi har efter mødet modtaget nærmere detaljer om et projekt, som man med opbakning fra Sundhedsstyrelsen har gennemført som forsøg i en række kommuner. Det giver absolut blod på tanden til at arbejde videre med ideen.
Formålet med fast tilknyttede læger er at

Læs mere her

Parkeringsproblemer i Gladsaxe – hvor?

Indførelse af kommunal parkeringskontrol er ikke konservativ politik. Det er derfor vigtigt, at parkeringskontrollen tilrettelægges i tæt samarbejde med handelsforeningerne og koncentreres til de steder, hvor det er nødvendigt og kan øge forretningernes omsætning.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Personligt oplever jeg ikke alvorlige parkeringsproblemer i Gladsaxe. Og jeg modtager kun sjældent henvendelser fra borgere, som synes, at det er vanskeligt at finde en parkeringsplads. I maj måned i år besluttede et flertal i Trafik- og Teknikudvalget imidlertid at anbefale, at der skal etableres en kommunal parkeringskontrol i Gladsaxe fra 1. januar 2016.

Da spørgsmålet indgik i årets budgetforhandlinger er parkeringskorpset et klart eksempel på, at vi som konservative har ”måttet sluge kamelen”, da vi nu er en del af budgetaftalen. Fordelen er herefter, at vi skal være med til at drøfte, hvordan ordningen skal tilrettelægges. Og som et lyspunkt, så skal der ske en evaluering i efteråret 2017.

Det konservative Folkeparti vil opfordre budgetsamarbejdspartnerne til, at indførelsen af parkeringskontrollen kommer til at ske i tæt samarbejde med de lokale handelsforeninger. De få ressourcer, som afsættes til ordningen, må indsættes meget koncentreret og målrettet, dér – og kun dér – hvor man mener, der er problemer.

Søborg Handelsforening har udtalt, at man er ser positivt på et parkeringskorps, medens Bagsværd Handelsforening ikke har tilsvarende ønske. Siden nedlæggelsen af politiets parkeringskorps har forvaltningen modtaget henvendelser fra borgere, der beklager manglende håndhævelse af tidsbegræsningen, eller som direkte er blevet henvist til kommunen af politiet.

Behov for højere udskiftningsprocent gennem tidsbegrænsning


Når vi som konservative er imod parkeringskorpset, skyldes det, at det i dag de allerfleste steder er relativt uproblematisk for kunderne at komme tæt til butikkerne. Omvendt må vi erkende, at forvaltningen har registreret et stort antal biler, der overtræder tidsbegrænsningen. Og det er jo netop tidsbegrænsningen, der skal sikre, at der sker en rimelig udskiftning af biler, så flere kunder kan komme til i dagtimerne, og dermed forbedre forretningernes omsætning. Om aftenen og natten og om søndagen er der fri parkering.

Læs mere her

Behov for en samlet strategi for Gladsaxes svømmende vandhunde

Svømning er den næststørste idrætsgren i fritiden for skolebørnene og den fjerdestørste blandt voksne, viser kommunens facilitetsundersøgelse. Gladsaxe Svøm har store ambitioner frem mod 2020. I den nye budgetaftale er der afsat 25. mio. kr. til renovering af Gladsaxe Svømmehal .

Af Lars Abel, 2. viceborgmester og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Det konservative Folkeparti vil i Gladsaxe Byråd bakke op om anbefalingen om, at der udarbejdes en samlet strategi for alle Gladsaxes mange svømmere.

Et vigtigt element i sidste års budgetaftale for 2015-2018 var beslutningen om at iværksætte en analyse af Gladsaxes idræts- og bevægelsesfaciliteter. Det var et klart konservativt ønske i budgetforhandlingerne, at denne analyse skulle gennemføres, således at byrådet kunne få et kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer. Nu foreligger resultatet, og der er virkelig noget at tage fat på. Analysen kom midt i sommerferien, og er nu i videre proces med henblik på, at vi kan træffe politiske beslutninger om, hvordan vi bedst kan servicere kommunernes borgere.

Svømning er den næststørste idrætsgren i fritiden (fodbold er klart den største) blandt skolebørn i kommunen og den fjerdestørste aktivitet blandt voksne. Især de 30-39 årige benytter svømmehallerne i både Gladsaxe og Bagværd i stort omfang. Faktisk samler Gladsaxe Svømmehal mange forskellige typer af udøvere og er på den måde en facilitet, som tilfredsstiller foreningsidrættens behov for træningstid samt selvorganiserede borgeres ønske om at kunne dyrke idræt i faciliteter på fleksible tidspunkter. Bagsværd Svømmehal er også i brug i mange timer, men har en del færre brugere og en noget anden brugerprofil end Gladsaxe Svømmehal. Herudover råder vi over en mindre svømmesal på Gladsaxe Skole. Dertil kommer svømmesalen på Blaagaard Seminarium / UCC.

Læs mere her

Masser af konservativ politik i budgetaftalen

Kommunalpolitik er i høj grad samarbejdspolitik, hvor der skal gives og tages. På Gladsaxe Rådhus giver det absolut ingen mening at være opdelt i rigide blokke og føre aggressiv og ufrugtbar Christiansborg politik. Samarbejde giver konservativ indflydelse og medansvar.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det er vigtigt for mig at slå fast, at der er masser af konservativ politik i Gladsaxes budget, som det nu er vedtaget af byrådet for 2016-2019.

Ved 2. behandlingen af budgetforslaget forleden mente de politiske ordførere fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at der var tale om et ”rødt budgetforlig”. Blot fordi f.eks. både Venstre og Konservative havde indgået budgetaftale med Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten. Hvad har I fået gennemført af jeres politik, spurgte de?

Nu er kommunalpolitik jo ikke et spejl af den politiske situation i Folketinget. Efter min opfattelse skal vi ikke føre blokpolitik på Gladsaxe Rådhus. Vi skal ikke være imod, blot fordi nogen synes ”det giver mest kant”, såfremt vi kan benytte den aggressive Christiansborg tone, når vi diskuterer. Vi behøver ikke at male os op i farveladefelter. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at vi ikke hver for sig forfægter vore politiske meningsforskelle,og arbejder benhårdt på at få så megen af vores egen politik gennemført som muligt.

Ind imellem kan det måske være principielt rigtigt, at folketingspolitikerne, som skal vedtage lovgivning, tager udgangspunkt netop i principielle og mere værdibaserede og ind imellem ideologiske holdninger. Men det betaler sig oftest bedst i dansk politik, når der kan skabes brede politiske flertal og aftaler. Det giver stabilitet og langsigtet indflydelse. Og så store er forskellene ikke altid, at vi skal være imod, blot fordi ”de andre” har foreslået et eller andet.

På den lange bane vil det altid være en fordel – ikke mindst på landets rådhuse – at øve indflydelse gennem hverdagens politiske indsats.  Naturligvis vil der være forskel på den måde en stærkt konservativt domineret kommune som f.eks. Gentofte ledes på, og så en kommune som Gladsaxe, hvor der altid har været et stærkt Socialdemokrati ofte med støtte fra partierne på venstrefløjen. Det er det, der udgør udfordringen, når vi som konservative deltager i det kommunalpolitiske arbejde.

Læs mere her

Gladsaxes klima- og miljøindsats fortsætter med fuld styrke

Det er vigtigt at realisere målene i kommunens Klima- og miljøplaner, herunder CO2-handlingsplanen. Den 28. september 2015 blev 27 nye elbiler til hjemmeplejen præsenteret på Gladsaxe Rådhusplads, og elbiler udgør nu godt en fjerdedel af kommunens bilflåde.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Der har de seneste år været særdeles stort fokus på klima og miljø i Gladsaxe. Fjernvarmenettet udbygges i flere og flere områder. Der arbejdes med spildevands- og klimatilpasningsplanerne intensivt på at forebygge oversvømmelser og på at undgå forurening af kommunens vådområder. Frem til 2019 investeres op imod 500 mio.kr. i at indfri målsætningerne i disse planer.

Det konservative Folkeparti er især meget tilfreds med den forsat stærke satsning på at indfri CO2- og miljøplanens mål om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 end i 2007. I den nye budgetaftale følges op på de aktiviteter, som blev aftalt i sidste års budgetaftale, bl.a. ved at videreføre den grønne udviklingspulje i 2018.

Omstilling af den kommunale bilflåde til elbiler

Gladsaxe har fokus på nye energisamarbejder med boligafdelinger, energikampagner over for boligejere og energiledelsesnetværk for virksomheder. Vi fortsætter med at gå foran og følge de ambitiøse planer for energirenovering af egne ejendomme og udbygning af fjernvarme baseret på vedvarende energi.
Indsatsen for at skabe bedre sammenhæng i trafikken og udbrede klimavenlig transport koncentrerer sig i 2015 om samarbejde med virksomheder om transportvalg, opstilling af ladestandere og omstilling af den kommunale bilflåde til elbiler. I aftalen i år lægges med rette særlig vægt på de udfordringer trafikken medfører. Det vurderes, om der kan igangsættes initiativer, med henblik på at understøtte delebilsordninger og fremme anvendelse også af gasdrevne køretøjer i kommunalt regi.

Der er opstillet 39 kommunale ladestandere i kommunen, fortrinsvis til hjemmeplejen, som får udskiftet alle benzin-biler til elbiler i starten af oktober 2015. Gladsaxe Kommune har opstillet en dobbelt ladestander på Buddinge Station – den ene reserveret til Lyngby Delebilforening – den anden er offentlig tilgængelig mod betaling for strøm. En dobbelt ladestander (med abonnementskort til opladning) koster ca. 120.000 kr. Allerede i 2013 blev der truffet principbeslutning om, at opstilling af ladestandere efter en konkret vurdering kan ske på kommunens offentlige vej- og parkeringsarealer. Når By- og Miljøforvaltningen modtager en forespørgsel, indgår forvaltningen i hvert enkelt tilfælde i dialog for at finde den optimale løsning, sådan at placering af ladestandere sker ud fra en helhedsbetragtning.

Af kommunens 138 biler under 3500 kg vil 39 biler være udskiftet til elbiler fra oktober. Netop 28. september blev 27 nye el-biler til hjemmeplejen præsenteret på Gladsaxe Rådhusplads. Hermed udgør elbilerne ca. 28 pct. af kommunens bilflåde. Der vil yderligere være 30 biler, der er teknisk velegnede til udskiftning, og 15-20 af disse vil kunne udskiftes udgiftsneutralt – bortset fra investeringen i ladestandere. Det er for mig vigtigt, at vi som kommune fortsat går foran i bestræbelserne på at få el-bilerne til at vinde indpas på markedet. Elbilerne er støjsvage og forurener langt mindre end benzindrevne biler.

Masterplan for skybrudsløsninger

I 2014 blev der udarbejdet en masterplan for skybrudsløsninger i det højst prioriterede område i Klimatilpasningsplanen, som er Buddinge. Derudover er der skitseret løsninger til regnvandshåndtering i erhvervsområdet Gladsaxevej Nord md henblik på partnerskabsprojekter mellem kommunen og virksomhederne. Der arbejdes løbende med kampagner og vejledning til grundejere og større boligafdelinger, der ønsker at håndtere regnvand på egen grund, samt forskellige demonstrationsprojekter. Nordvand har i 2014 koncentreret sit anlægsarbejde om projekterne i Høje Gladsaxe Park, hvor vandseparering i Grønnemosekvarteret og regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park er etableret i 2015. Anlægget på Idrætscentret færdiggøres i 2015. Også i 2015 vil arbejdet med at sikre færre overløb af urenset spildevand til Kagsåen og begrænse oversvømmelser langs med åen blive sat i gang. Heldigvis forløber arbejdet med disse omfattende planer helt planmæssigt.

Nye muligheder åbner sig for skolestrukturen i Gladsaxe?

De næsten årlige skoledistriktsændringer giver hele tiden anledning til stor bekymring hos forældrene – og blandt politikerne. Kan der findes en mere langsigtet og permanent løsning? Kan en udbygning af Stengaard Skole være en af mulighederne?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Når vi (næsten) hvert år foretager justeringer af skoledistrikterne i Gladsaxe, giver det anledning til stor bekymring blandt mange forældre. Det sker også i disse uger, hvor forskellige mulige ændringer har været sendt i høring. Naturligt nok interesserer det enkelte forældrepar sig mest for deres egne børn. Anderledes kan det jo ikke være.

Som politikere har vi derimod et ansvar for alle børnene. Det er ikke muligt at stille alle tilfredse på én gang. Vi er bundet af den fysiske skolestruktur, vi allerede har, og vi er forpligtigede til at skue mere langsigtet. Udefra opleves det imidlertid ikke, som om vi er videre langsigtede i vore beslutninger. Igen og igen vender vi tilbage til at være nødsaget til at foretage justeringer. Det er også tilfældet i den aktuelle situation, hvor skolekapaciteten er spændt til bristepunktet på de skoler, som indgår i de aktuelle overvejelser.

For år tilbage enedes byrådet om at kigge alvorligt på skolestrukturen. Vi havde ret stor overkapacitet af skolelokaler. Det førte til sammenlægning af flere skoler og en nødvendig tilpasning af kapaciteten. Samtidig fik vi en splinterny skole i Bagsværd  til afløsning af den gamle Bagsværd Skole, som ellers ville have krævet en kostbar ombygning/renovering. De fysiske geografiske placeringer kan vi ikke ændre meget på, men elevtilgangen flytter sig jo over årene – mange boligområder er jo stærkt præget af generationsudviklingen, og af de økonomiske konjunkturer.

Læs mere her

Gladsaxe skal spille en hovedrolle i det nære sundhedsvæsen

Forebyggelse er en væsentlig del af det nære sundhedsvæsen.

Det konservative forslag om at lave en analyse af kommunens sundhedsindsats er en del af budgetforliget. Der er behov for at udvikle den almene praksis mere.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Ved byrådets 1. behandling af budgetforslaget for 2016-2019 foreslog Det konservative Folkeparti, at byrådet skulle beslutte at iværksætte en analyse og brugerundersøgelse af os selv og kommunens evner omkring sundhed og forebyggelse. Gladsaxe skal hele tiden være på forkant med sundhedsudviklingen blandt borgerne. Det er nu en del af budgetaftalen.

Der er ikke tvivl om, at det store sundhedspolitiske spørgsmål i de kommende år handler om atl det, der foregår uden for sygehusene. Kommunernes opgave er at hjælpe borgerne med opfølgende nære løsninger. I 2020 står de nye supersygehuse klar. Centraliseringen og specialiseringen af sygehusvæsenet er nok den rigtige vej at gå. Det er imidlertid kommunens opgave – populært sagt: at sikre, at borgerne ikke skal på hospitalet. Det er bedst for borgeren, og det er også den bedste samfundsøkonomiske løsning.

Status for analysen i foråret 2016

”Det nære sundhedsvæsen udvikler sig hastigt, og kommunen får en stadig større rolle på sundhedsområdet ikke mindst det forebyggende arbejde. Der gennemføres derfor en analyse af kommunens indsats på området med særlig fokus på indsatsen overfor ældre og kronikere. Der ses på opgaver og organisering i forhold til bl.a. forebyggelse, tidlig opsporing, forebyggende hjemmebesøg og håndtering af kronisk sygdom. Det belyses, hvilke tiltag, der kan iværksættes for at kunne håndtere fremtidige opgaver, herunder i hvilket omfang opkvalificering af medarbejdere, samarbejde med andre kommuner og den almene praksissektor og hospitalssektoren er relevant. Status for analysen drøftes i foråret 2016.”

90 procent af patientkontakterne foregår allerede i dag i kommunerne og den almene praksis. Derfor er det så vigtigt, at vi sikrer en kommunal infrastruktur, som understøtter den nære indsats. Ingen skal unødigt indlægges på hospitalet. Alt, hvad der i princippet ikke behøver at foregå på sygehusene, skal fungere i det nære.

Undgå unødvendige genindlæggelser

Et alvorligt problem er f.eks. unødvendige genindlæggelser på sygehusene. Det er direkte uværdigt, når ofte en ældre udskrives fra sygehuset, at den pågældende allerede indenfor et døgn bliver sendt retur til sygehuset. Kommunens forebyggelses- og rehabiliteringsindsats skal afværge disse unødvendige genindlæggelser.

Almen praksis skal udvikles mere

I vores del af landet - Region Hovedstaden, er der ifølge Praksisudvalget (som ifølge Sundhedsloven skal udarbejde en plan for almen praksis) tilstrækkelig kapacitet. Praksisudvalget består af 3 medlemmer fra Regionen, kommunerne har 5 og almen praksis 3 medlemmer. Sundheds- og Handicapudvalget i Gladsaxe Byråd har i september i år drøftet et udkast til praksisplanen for 2015-2018.

Det konstateres, at der er en positiv udvikling af praksisfællesskaber, altså tilbud med flere praktiserende læger og andre sundhedspersoner under samme tag. Der efterlyses i forslaget præcisering af, hvordan ønsker om at understøtte denne udvikling kan realiseres, herunder ansvars- og rollefordeling mellem parterne. Vi har efter min opfattelse et stærkt behov for som kommunalpolitikere at påvirke aktørerne i den almene praksis, så der sker en styrkelse af fleksibilitet og tilgængelighed i den enkelte praksis og dermed en bedre borgerbetjening og et velfungerende samarbejde med kommunerne. Tilgængeligheden, f.eks. den telefoniske, trænger til at blive forbedret, når jeg taler med mange borgere. Jeg tror, det er et meget centralt tema.  Vi skal samtidig som kommune have et stærkt fokus på udviklingen af sygeplejen og den patientrettede forebyggelse.

Det er vores opgave at skabe tryghed for borgerne.

Læs mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside

Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velfærd og vækst i Gladsaxe

Enighed om at nedsætte indkomstskatten med 0,1 fra 1. januar 2017 - til 23,8. Usikkerheden tilskrives Regeringens omprioriteringsbidrag, som risikerer at betyde, at 1 pct. af kommunens budget overføres til Staten eller Regionerne.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I Gladsaxe har vi en sund økonomi. Derfor er der også råd til at sænke indkomstskatten med 0,1 fra de nuværende 23.9 til 23,8. Men det kommer først til at ske fra 1. januar 2017 og frem. Årsagen til, at det ikke kunne lykkes allerede fra 2016 er, at Regeringens nye ”omprioriteringsbidrag” på 1 pct. af kommunernes budgetter giver alvorlig usikkerhed om kommunens økonomi.

Som noget ganske nyt og usædvanligt bestemte den ny Venstre regering sig for, at aftalen mellem Regeringen og Staten skulle indeholde en bestemmelse om dette omprioriteringsbidrag. Umiddelbart beslaglægger man således en betydelig del af kommunernes budgetter for så – måske eller måske ikke – at sende nogle af pengene tilbage til kommunerne med mere eller mindre klar besked om, hvad pengene skal bruges til. For 2016 lykkedes det for KL – Kommunernes Landsforening - at begrænse reduktionen i kommunernes service i 2016 til 0,5 mia. kr. i stedet for Regeringens planlagte 2,4 mia.kr. Dermed er der stor risiko for, at byrådets råderum indskrænkes betydeligt.

En decentral offentlig sektor – nej tak til detailstyring

Som konservativ lokalpolitiker er det for mig en helt naturlig forudsætning, at vi skal beholde en decentral offentlig sektor. Naturligvis har Folketinget ret til at opstille mål for velfærden og omdisponere – omprioritere. Men den form for detailstyring er jeg ikke tilhænger af. Vi ved bedst i byrådet, hvordan vi skal tilrettelægge den service, som borgerne har både krav på og ret til. Der er alt for mange eksempler på, at Folketinget slet ikke kender til, hvordan opgaverne i virkeligheden skal løses. Strukturreformen, som nedlagde amterne og reducerede antallet af kommuner til fra 273 til 98 kommuner, var desværre en klar centralisering. Mange områder lider fortsat under denne centralisering, og mange ofte svage og marginaliserede grupper af medborgere modtager i dag ikke den nødvendige hjælp. Her har vi som lokalpolitikere et særligt ansvar.

Langvarig effektiviseringsindsats

Nogen politiske modstandere, som i år ikke er en del af budgetforliget, hævder, at vi ”fråser” i Gladsaxe. Det er ikke tilfældet. Vi har en overordnet lovgivning, som vi naturligvis skal overholde. Som lokalpolitikere har vi også selv et stort ansvar for at løse de opgaver, som berører vore borgere, på en ordentlig måde. Mange års bredt budgetsamarbejde, hvor Det konservative Folkeparti har taget medansvar, har også medført omfattende effektiviseringer. Råderummet er således vokset som følge af effektiviseringsindsatsen fra ca. 3,5 mio.kr. i 2003 til ca. 263,6 mio.kr. i 2018. Vi arbejder kontinuerligt med effektiviseringstiltag, f.eks. på indkøbsområdet, digitalisering, energispareprojekter samt mere effektiv ejendomsadministration og regelforenkling. I borgmesterens budgetoplæg var det samlede provenu ved effektiviseringer 7,4 mio.kr. i 2016, 9,7 mio.kr. i 2017, 9,5 mio.kr. i 2018 og 9,6 mio.kr. i 2019. Fortsatte effektiviseringer er forudsætningen for, at vi i Gladsaxe kan opretholde vores sociale velfærd og vækst.

Læs mere Gladsaxe Kommunes hjemmeside

Gladsaxe skal også tage sit ansvar og hjælpe flere flygtninge


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Vi har i kommunerne moralsk pligt til at modtage de flygtninge, vi kan overkomme. I vores Danmark skal vi udvise medmenneskelighed og respekt for de mennesker, som er bragt i denne ulykkelige og tragiske situation. De er flygtet fra krig og ødelæggelse, mange fra Syrien. 

I den aktuelle situation, hvor tilstrømningen af flygtninge i Danmark er højere end nogen sinde, er det vigtigt, at vi i kommunerne på det helt praktiske niveau hjælper disse mennesker. Hverken Regeringen, Folketinget eller Statsadministration har værktøjerne til alene at løse de daglige praktiske opgaver med bosætning og alt det, der i øvrigt følger. Kun kommunerne, som er tættest på borgerne og hverdagen, kan løse disse opgaver. I år forventer vi at modtage 18 og næste år 27 nye flygtninge i Gladsaxe. Det er jo ikke store og belastende tal. Vi skal drøfte, hvordan vi kan tage flere.

Vi bryder os ikke om den ofte menneskefjendtlige tone, som har præget debatten.  Heldigvis har civilsamfundet den seneste uges tid reageret aktivt og positivt, og mange mennesker har besluttet, at de ønsker at hjælpe frem for at kritisere og afvise de mange flygtninge. Det nytter ikke at tro, at Danmark blot kan lukke grænsen og øjnene ! Vi har brug for en fælles europæisk løsning, som Danmark nødvendigvis må være en del af. Danmarks omdømme har allerede lidt stor skade på grund af den skingre tone, som desværre har taget overhånd og som fortsat langt hen ad vejen præger det politiske flertal på Christiansborg.

Statsministeren måtte forleden konstatere, at ”vi er blevet overhalet af virkeligheden”. Nu er det praktiske løsninger, der er brug for. Vi skal ikke bare vente på, hvordan Christiansborg og EU løser problemerne. Der er nok at tage fat på i hverdagen her og nu. Det er også en kommunal opgave. Nu er det tid, at vi som lokalpolitikere handler. Vi taler om mennesker, som ligesom os - dig og mig - vil gøre det bedste for deres familie. Der skal meget til før man forlader sin hjemstavn og påbegynder en farlig flugt over vand og lange geografiske afstande. Derfor skal vi også vise disse mennesker stor respekt.

Læs mere her

Konservative foreslår et "sundhedstjek" af Gladsaxes evner på sundhed og forebyggelse

Der var stor interesse og debatlyst, da vi på Gladsaxedagen 2015 diskuterede sundhed i Gladsaxe under overskriften "Flere borgere skal leve sundere".


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Ved Gladsaxe Byråds 1. behandling af budgetforslaget for 2016-2019 foreslog vi, at byrådet beslutter at iværksætte en analyse og brugerundersøgelse af os selv og kommunens evner omkring sundhed og forebyggelse.

Dette område er den nye kampplads mellem Staten og Regeringen på den ene side og kommunerne på den anden. Som konservativ lokalpolitiker ønske jeg, at Gladsaxe skal være på forkant med sundhedsudviklingen blandt borgerne. Er vi godt nok rustet til at tage ansvar for vore borgeres sundhed ?  Hvordan kan vi gøre det endnu bedre ? Det er  vigtigt, at vi som kommune kan levere. Ellers vil Staten tage flere opgaver hjem og tage pengene ud af kommunens kasse til central finansiering. Det vil ikke være godt for borgerne.

Nogle af de spørgsmål man kan stille sig selv som politiker er, bl.a.

Læs mere her

Nye boliger og arbejdspladser er kodeordene for Gladsaxes vækst og trivsel


Af 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd, Lars Abel

Så er startskuddet til budgetforhandlingerne i Gladsaxe Byråd affyret. Det er vigtigt, at byrådet holder fast i den vækst-dagsorden, som gennem de seneste par år har været en del af de brede budgetforlig. Med de nye vinde i Folketinget, hvor man bl.a. vil tvangsudflytte statslige arbejdspladser til provinsen, er det vigtigt, at vi som hovedstadspolitikere selv sikrer et endnu stærkere fokus på betydningen af, at Danmark har en hovedstad. En hovedstad i vækst er forudsætningen for, at landets samlede økonomi udvikler sig gunstigt. Desværre er der et flertal i Folketinget, som mener, vi alle skal flytte til ”udkants-Danmark”. Jeg må desværre konstatere et totalt fravær af en konstruktiv og fremadrettet hovedstadspolitik.

Ifølge Danmarks Statistik er Gladsaxe lige nu den bedste hovedstadskommune til at skabe nye job i industrien. På et år har Gladsaxe skabt 592 nye industriarbejdspladser. Dermed er Gladsaxe på landsplan på en tredjeplads.

Dette skal også ses i sammenhæng med vores målrettede strategi for at skabe gode rammer for erhvervslivet, hvilket fik EY til for et år siden at kåre Gladsaxe til årets vækstkommune 2013.

Vi skal selv skabe forudsætningerne

Gladsaxe er en del af hovedstaden. Vi skal skabe endnu flere arbejdspladser og boliger i Gladsaxe. Og vi skal fortsat tiltrække flere borgere til vores grønne og blå forstad. Staten og Folketinget vil modvirke det. Derfor skal vi for alvor sætte væksten på vores egen politiske dagsorden og skabe forudsætningerne for denne udvikling.

Gladsaxe inviterer til en stor erhvervskonference i september. Hvordan udnyttes potentialet, når udbygningen af områderne langs Ring3 tager form? – og de nye infrastrukturprojekter bliver en realitet? Der er ingen tid at spilde. Vi skal brande Gladsaxe på denne konstruktive vækst-dagsorden. Erhvervskonferencen vil kunne være med til at styrke retningen.

Social ansvarlighed i hverdagen

Nye borgere, flere nye boliger, gode og solide arbejdspladser er kodeordene for Gladsaxe i vækst. Samtidig skal vi sikre hverdagen for alle Gladsaxes borgere. Allervigtigst er de svageste grupper, ældre, handicappede, syge, hvor vi har en stærk forpligtigelse til at sørge for et tilfredsstillende serviceniveau. Vi har ikke brug for flere folketings-puljer (heller ikke specifikt til ældre) – disse puljer er blot vejen til yderligere udsultning af kommuner, der som Gladsaxe i forvejen gør alt for at leve op til og føre en social ansvarlig politik – og belønning af kommuner, som ikke kan levere varen. Et Gladsaxe i vækst er også forudsætningen for en stabil og ansvarlig økonomisk dagsorden.

Jeg ser frem til, at borgmesteren i sit budgetforslag for 2016 endnu en gang sætter fokus på et Gladsaxe i vækst.

Tillykke - Demokratiet i Danmark fejrede 100 års fødselsdag

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi holdt vores traditionsrige grunlovsmøde i Aldershvile Slotspark. Talerne var borgmester i Lyngby-Taarbæk kommune Sofia Osmani, viceborgmester i Gladsaxe Lars Abel og vores folketingskandidat Henrik Sørensen.

Grundlovstale af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (uddrag)

Det tog 66 år fra den første grundlov til Danmark blev et egentligt demokrati i moderne forstand. Et klart eksempel på, at mange af vore i dag naturlige rettigheder først er kommet hen ad vejen. Derfor har vi en særlig opgave, når vi roser, ja til tider nærmest ”lovpriser” de grundlovssikrede rettigheder.

Det er nemlig vores allesammens opgave at sikre, at forudsætningerne for og indholdet af de rettigheder, som vi har opnået, fastholdes og til stadighed udvikles.

Risikoen for, at vi begynder at miste vore rettigheder, er langt større, når vi efterhånden har vænnet os til de mange frihedsgrader, som vort moderne globale samfund giver os – specielt her i Danmark og i Europa. Vi må ikke falde i søvn og tro, at tingene kommer af sig selv. Globaliseringen og den mangfoldighed, som følger heraf, udfordrer os i hverdagen. De rettigheder, som vi er så stolte af – og finder helt naturlige - ”dem kan ingen tage fra os” – kan forsvinde som dug for Solen. Som land, som nation, som fællesskab, som mennesker.

Det kan ske som følge af naturkræfterne i form af klimaudfordringen og dens alvorlige konsekvenser. Det kan ske ved angreb udefra - fra nationer, som ønsker at omstyrte vor styreform og vort demokrati. Fra nationer og despoter, som forsøger at omskrive krigenes historie, de krige, som vi har oplevet op igennem det 20. århundrede, og som kostede millioner af menneskeliv – bragte armod, ulykke og sorg til mange generationer. Den store krig i Europa, som netop også er blevet markeret - 75 året for 9. april 1940 – da Danmark blev besat; 70 året 4.-5. maj – Danmarks befrielse.

Når vi fejrer 100 året for Danmarks første demokratiske grundlov, skal vi også tænke på, at denne grundlovsændring fandt sted samtidig med en blodig verdenskrig, der ude i Europa kostede dyrt i menneskeliv.

Vi kan også miste vore rettigheder, hvis vi som mennesker i et øjebliks ”politisk” letsindighed kommer til at give slip på noget værdigfuldt, som vi i et splitsekund tager så naturligt, at – nåh ja, vi må da hellere se at få rullet nogle af de internationale eller europæiske aftaler tilbage, som vi hører blandt nogle politikere – opsige, fravige, bøje konventioner – som møjsommeligt er bygget op gennem årtiers bestræbelser på at sikre den fredelige sameksistens mellem mennesker, som deler de samme værdier, - som har den samme kulturelle og menneskelige kultur og tradition. Netop i en tid, hvor den globale udfordring vælter ind over os, er det vigtigt at vi står vagt om det fællesskab, vi er en del af, de fælles regler for vores sameksistens, som andre har betalt for med deres liv som indsats, at vi har opnået.

Læs hele grundlovstalen her

Verdensklasse på Bagsværd Sø

Danmarks Rostadion Bagsværd Sø var sidste weekend i maj for første gang vært for World Cup i kano og kajak sprint - 2015 ICF Canoe Sprint World Cup. De danske kajakverdensmestre Réne Holten Poulsen vandt en sølvmedalje og Henriette Engel Hansen sammen med Emma Jørgensen en bronzemedalje.

Viceborgmester Lars Abel hilste på HKH Kronprins Frederik, som besøgte begivenheden og uddelte præmier - i midten formand for Dansk Kano og Kajak Forbund Ole Tikjøb. Det er altid festligt, når der er internationale aktiviteter på søen. Også borgmester Sofia Osmani fra Lyngby-Taarbæk var med på rostadion. Grundlovsdag 5. juni er Sofia hovedtaler ved det konservative grundlovsmøde foran Aldershvile Slotsruin.

Gladsaxes guldårer

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Nej, det er ikke kun Novo Nordisk, jeg tænker på. Selv om Novo absolut bidrager betydeligt til vor lokale Gladsaxe økonomi. Nej, jeg tænker på alle de frivillige mennesker, som i hverdagen – året rundt – er med til at skabe liv og udvikling i vores kommune. De mange frivillige ledere, trænere, forældre og andre, som er med til at få hjulene til at dreje rundt i vore mange foreninger. Deres værdi tæller ikke i finansverdenen og på Børsen, men de skaber forudsætningerne for, at børn og unge – og alle vi andre – i ”forenings-Danmark” har gode og livsbekræftende aktiviteter og oplevelser. På deres måde er de hver især vigtige ”guldårer”, som tilfører vort samfund helt basale sociale og medmenneskelige normer og værdier.

Når jeg som byrådspolitiker færdes rundt omkring i vore foreninger, er det altid med stor respekt, for den store daglige indsats, som de mange frivillige lægger i de daglige gøremål. De skaber og er selv en del af sammenhængskraften i det danske samfund. De skaber de menneskelige rammer for, hvordan  vores demokrati ser ud. Og deres forgængere er årsagen til, at vort land fungerer, som vi kender det i dag. I foreningerne mødes man og foretager sig ting sammen. Især for børn og unge er det en afgørende indgang til resten af deres liv.

Foreningslivet er og bliver en del af vor ”familie”. Det kan være en ”fodbold-familie”, en ”ro-familie”, det kan være en ”spejder-familie” osv. Ofte følger børnene i forældrenes fodspor indenfor et bestemt foreningsområde, som fylder deres liv med værdifuldt indhold. Det sted, hvor de møder deres venner, og etablerer deres egen familie. Og sådan skal det være. Naturligvis må man gerne mødes på tværs af familierne, men ofte er den dybt fyldte interesse for f.eks. badminton udgangspunkt for besøg rundt til turneringer i andre dele af landet, hvor man ”fanges” dybere og dybere ind i et samvær med ligesindede mennesker med samme interesser.

Skolen og uddannelsessystemet har naturligvis også stor og afgørende indflydelse på vort liv. Her forventer vi at opnå faglighed og kompetence til at udfylde vores plads i vort professionelle liv på arbejdsmarkedet. Alligevel foretrækker jeg at fremhæve foreningslivet som mest afgørende for den sociale sammenhængkraft mellem mennesker. Skolen kan ikke – og skal ikke – konkurrere med den frivillige indsats. Skolen skal respektere og give tid til den daglige træning – til samværet med kammeraterne. På den måde kan foreningerne og skolen sammen være med til at udvikle ”det hele menneske”, som skal klare sig videre i livet.

Eliten har deres ”Guld-Firer”, men rundt omkring i alle vore foreninger, strømmer guldårerne som et solidt fundament for det danske samfund. Uden at det fremgår af den økonomiske bundlinje, er det nok i den sidste ende noget af det mest værdifulde, der er skabt, og som findes i vort liv. Vi skal passe på dem, værne om dem, så de fortsat har lyst og evne til at flyde.

Forår = standerhejsning og nye både på Bagsværd Sø

Forår = standerhejsning Den traditionsrige standerhejsning i Nybro-Furå Kano- og Kajakklub fandt i år sted i strålende forårssol den 3. maj 2015. Lars Abel døbte 4 nye kanoer beregnet til "Kanodrengene". Kanoerne fik navnene: Mjølner og Vidar, begge fra den Nordiske mytologi og Exalibur (Kong Arthurs sværd) og Glamdring (Gandalfs sværd). Navnene symboliserer styke og udholdenhed, noget som de unge roere også skal bruge for at få succes.

Samarbejde sikrer konservativ indflydelse

Nytårshilsen af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Valgperiodens første år har betydet beslutninger om nye store planer for Gladsaxes fremtid.

Kommunestrategi med vækst

Først og fremmest kommunestrategien 2014-2018. Der sker fortsat store forandringer i Gladsaxe. Flere borgere, flere og nye arbejdspladser, nye virksomheder. Samtidig skal hverdagen fungere for alle. Kommunestrategien fokuserer på, hvordan vi kan bevare den velfærd, som vi allerede har opbygget for borgerne i Gladsaxe.

Der er de senere år kommet et nyt og aktivt vækstperspektiv ind i planlægningen af fremtidens Gladsaxe. Vi har bl.a. allerede iværksat omdannelsen af vore erhvervskvarterer, som skal rumme flere og moderne arbejdspladser. I Bagsværd indviede Novo Nordisk deres nye domicil, samtidig med at de har etableret flere store byggerier i Gladsaxe Industrikvarter ved Gladsaxe Møllevej / Vandtårnsvej. Ud over disse fine arbejdspladser er virksomheden en meget vigtig skatteyder i form af selskabsskat til Gladsaxe Kommune. Reelt er virksomhedens succes stærkt medvirkende til, at vi har kunnet klippe toppen af indkomstskatten i mange år. Men også andre og nye virksomheder yder deres velkomne bidrag. Gladsaxes aktive engagement i erhvervspolitikken er afgørende for vores udvikling.

Skatten nedsættes i 2015

Byrådet vedtog i efteråret budgettet for 2015-2018, hvor skatteprocenten for andet år i træk blev nedsat 0,1 procent til 23,9 procent og dækningsafgiften 0,2 promille til 9,6 promille i 2015. Vi har en sund økonomi. Det konservative Folkeparti støtter denne udvikling, som sikrer, at vi kan investere i den nødvendige velfærd. Fælles løsninger giver den bedste fremtidssikring.

Kun Folketinget kan løse grundskyldsdilemmaet

Vi havde også gerne set, at byrådet kunne have nedsat grundskyldspromillen. De store beløbsmæssige stigninger, som rammer vore borgere via ejendomsskatterne, betyder reelt, at nogle ikke kan blive boende i deres nuværende bolig. En byrådsbeslutning om at nedsætte grundskyldspromillen ville imidlertid forringe hele Gladsaxes samlede økonomi: fordi nedsættelsen i virkeligheden ville blive "slugt" af Staten gennem reduktion af kommunens udligning. Gladsaxe skal - hvis vi beslutter at nedsætte grundskylden - både give flere penge tilbage til staten og samtidig spare et tilsvarende beløb ud af det nuværende budget, dvs. serviceforringelser. Kun Folketinget kan løse grundskyldsproblemet. Det konservative Folkeparti har derfor stillet forslag i Folketinget om at fastfryse grundskyldsbeløbet på det nuværende niveau i fremtiden.
Derfor satsede vi lokalt på fortsat at sikre Gladsaxe blandt de billigste indkomstskattekommuner i Danmark. Desværre blev vi kun den 11. billigste kommune i 2015. Ved budgetforhandlingerne senere i år må vi gøre en ny indsats for at komme på "Top 10" - eller rettere: Bund 10 - blandt landets skattekommuner.

Konservative er med i beslutningerne

Det konservative Folkeparti deltager aktivt i drøftelserne og beslutningerne i byrådet. Både når det gælder de mange overordnede planer for kommunens udvikling. Og når vi som oftest i fagudvalgene træffer beslutninger om vigtige daglige velfærdsområder, f.eks. gennemførelsen af folkeskolereformen, planerne for hele dagtilbudsområdet og hele kultur-, fritids- og idrætsområdet. Vores medlemskab af økonomiudvalget er her et særligt vigtigt aktiv. Samtidig forsøger vi altid at være med i de borgermøder, hvor byrådet søger dialog med borgerne om deres syn på opgaveløsningen. Det er netop igennem det daglige udvalgsarbejde, at de bedste fælles løsninger opnås.

Den ufrugtbare Folketingsretorik bør ikke indtage Byrådet
Folketingsvalget kommer sikkert også til at præge retorikken i byrådet i 2015, men det er vigtigt, at vi som lokalpolitikere hele tiden holder os for øje, at vi på en helt anden måde end i Folketinget har ansvaret for at træffe beslutninger, der er helt i øjenhøjde med de borgere, vi møder hver dag. Vi skal først og fremmest handle på fremtidens udfordringer Men vi skaber også betingelserne for hverdagen i dag.
Gladsaxe består af aktive medborgere, som dagligt passer deres arbejde, dyrker et aktivt og socialt foreningsliv, har fælles oplevelser, og som har behov for deres andel af de velfærdstilbud, som byrådet har ansvaret for: dagtilbud, skoler, ældre, handicappede, kultur, trafik, miljø osv. Det handler konstant om dialog med borgerne og imellem politikerne. Som konservativ har jeg mine ideer og ønsker til opgaveløsningen. Mere ansvar til den enkelte er vigtigt, men vi forvalter også et socialt ansvar.

Godt Nytår!

Hvad kan vi gøre for de hjemløse i Gladsaxe?

Livet på bænken er hårdt. Der findes mindst 51 hjemløse i Gladsaxe. Kommunen arbejder nu på at udarbejde en kommunal hjemløsestrategi. Vi skal gøre alt for at hjælpe de mennesker, som er i nød, men hvad kan vi reelt gøre inden for de kommunale rammer?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Nogen vil sikkert spørge, findes der virkelig hjemløse i Gladsaxe?

Hen over sommeren var der en hektisk debat i medierne om hjemløse borgere i København. Med baggrund heri stillede jeg et budgetspørgsmål for at få opklaret, hvordan vi griber problemstillingen omkring hjemløse an i vores kommune. Umiddelbart er det ikke mit indtryk, at vi over tid ser mange hjemløse på gaderne i Gladsaxe.

Men vi har desværre også hjemløse i Gladsaxe. Ifølge SFI - Socialforskningsinstituttet havde vi i 2013 51 hjemløse, i 2011 50, i 2009 37 og i 2007 27. Der er sket en ændring i opgørelsesmetoden, idet "sofa-sovere" nu indgår i tallet. Men 51 hjemløse er for mig at se et højt antal - et alt for højt antal mennesker i nød, hvor Gladsaxe naturligvis skal søge at hjælpe dem videre i tilværelsen. Og måske er mørketallet reelt større.

Når noget går galt i tilværelsen

Som kommune kan vi ikke løse alle de hjemløses problemer. Desværre ikke. Ofte er noget gået grusomt galt i deres tilværelse. Der kan være tale om skilsmisse, og efterfølgende en mistet bolig. Herefter et mistet job. Alt sammen fører ud i en deroute, hvor også misbrugsproblemer støder til. Måske opholder vedkommende sig en tid hos bekendte og modtager kontanthjælp, men det bliver vanskeligere at opretholde kontakten til jobcentret. Efter nogen tid tager den hjemløse ophold på et forsorgshjem.

Læse mere her

Tidlig opsporing og støtte til demensramte og pårørende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Vi har godt 1100 borgere i Gladsaxe, som er ramt af demens. 800 af dem er kvinder, og godt 300 mænd. I de kommende år sker der en stigning i antallet af borgere i Gladsaxe med demens. National Videncenter for Demens skønner, at antallet fra 2013 stiger med ca. 10,3 procent til 1225 i 2020. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på, hvordan vi bedst hjælper såvel den enkelte, der rammes af demens, som de pårørende, som berøres alvorligt, når deres familiemedlem, mand eller hustru, far eller mor bevæger sig ind i denne umenneskelige tilstand, som demens desværre ender i. Demens undergår oftest en langsomt fremadskridende udvikling, men med store individuelle forskelle i forløbet. Der er tale om en kronisk hjernelidelse, der ikke kan helbredes.

I 2002 formulerede vi i Gladsaxe vores første demenspolitik. Det konservative Folkeparti har hele tiden været med til at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for de borgere, som rammes af demens, og naturligvis også deres pårørende. Det er uhyre vigtigt, at vi så tidligt som muligt kan opspore, når en borger viser tegn på demens. Såvel den ramte som de pårørende har brug for al den hjælp og støtte, vi kan give dem, så tidligt som overhoved muligt. Demenssygdomme er desværre i tiltagende i takt med den stigende levealder. Hurtig opsporing og diagnosticering er hele tiden i fokus, dernæst behandling, hjælp og støtte, så de ældre kan stole på, at de får den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for, også når de f.eks. på grund af fremskreden demens ikke selv er i stand til at udtrykke disse behov. Det skal være let for de pårørende at kontakte kommunen om hjælp, når de bliver opmærksomme på begyndende symptomer.

"Demens er noget, vi taler om"

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har netop gennemført oplysningskampagner: "Aktiv med demens" og "Demens er noget, vi taler om". Det er meget vigtigt, at aftabuisere demenssygdommene. Ellers kommer hjælpen ofte for sent, og giver derved yderligere grobund for utryghed. I Danmark har vi over 87.000 mennesker, der lever med en demenssygdom, hvoraf over 50.000 lider af Alzheimers sygdom. Det er betydningsfuldt at vide, hvor man skal henvende sig for at få rådgivning om udredning for demens, og hvem man kan henvende sig til ved behov for behandling og pleje.

I 2010 kom Sundhedsstyrelsen med kliniske retningslinjer som resultatet af de anbefalinger, som kom i en National Handlingsplan for Demensindsatsen. 

Læs mere her

Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke bør støtte

Når Danmark til næste år får en borgerlig regering, må en af dens vigtigste opgaver være at lave et helt nyt system for ejendomsbeskatning.

Henrik Sørensen på talerstolen ved Det Konservative Folkepartis Landsråd i København den 28. september 2014

Tale af Henrik Sørensen (C)
Folketingskandidat i Gladsaxe-kredsen
ved Det Konservative Folkepartis Landsråd den 28. september 2014


Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke bør støtte.

Derfor er det godt, når folketingsgruppen siger stop, og kræver en fastfrysning af grundskylden.

Men det er ikke nok. 

Ejendomsbeskatningen skal sættes betydeligt ned. Ikke kun med 10 eller 20 %.

Ejendomsskat kan bedst betegnes som en skatteskrue, der er gået over gevind.

Mange helt almindelige familier betaler i dag 30.000 og 40.000 kr. om året for at bo i deres eget hus.
Og her taler vi ikke om konservative kommuner i Nordsjælland fyldt med direktører, der har milliongager.
Nej vi taler om familier, der bor i socialdemokratiske kommuner som Ballerup, Hvidovre og Rødovre.
Bor man i konservative kommuner som Frederiksberg, Gentofte og Lyngby skal man betale meget mere. På Frederiksberg vil en husejer om få år betaler langt over 100.000 kr. alene i grundskyld.

Læs mere her

_____________

Det Konservative Landsråd den 28. september 2014 vedtog herefter resolutionsforslaget fra Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe "Mit hjem er min bolig - ikke et skatteobjekt", som kan læses i sin helhed her

Moderne familieliv stiller høje krav til kvaliteten i dagtilbud og børnehuse

Byrådet har afsat 78 mio. kr. til at gennemføre ny strategiplan frem til 2018.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et vigtigt tema i årets budgetforlig er dagtilbudsområdet. For alle nutidens moderne familier er det vigtigt, at der findes den nødvendige kapacitet til, at deres børn kan få et tilfredsstillende tilbud om at komme i vuggestue eller børnehave - et dagtilbud i et børnehus. I det danske velfærdssamfund er det en vigtig forudsætning for at forældrene begge kan passe deres arbejde, samtidig med at deres barn får et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Derfor er det også et helt afgørende politikområde for en moderne velfærdskommune som Gladsaxe.

Netop nu foregår der en høring om strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur. Vi har fokus på at skabe de fysiske rammer for faglige, miljømæssige og økonomisk bæredygtige dagtilbud, hvor kvaliteten fastholdes. Til gennemførelse af udmøntningsplanen afsættes 12 mio. kr. årligt i perioden 2015 til 2018. Allerede i budget 2013 og 2014 blev der afsat i alt 30 mio. kr. til formålet.  Med budgetaftalen for 2015 og frem betyder det, at der i alt er afsat 78 mio. kr.

Læs mere her

For Danmark i Europa

EU-politikken er en del af hverdagens politiske debat på linje med alle andre politikområder. Det konservative Folkeparti i Gladsaxe fremlægger indstillingen "For Danmark i Europa" på partiets landsråd i weekenden 27.-28. september 2014

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd (C), tidl. medlem af EUs Regionsudvalg.

Det er en desværre alt for almindelig misforståelse at se – eller endnu værre at forsøge at placere -  EU-politikken som noget løsrevet, der foregår fjernt fra danskernes hverdag og indflydelse. Alle de beslutninger vi træffer i fælleskab i EU er lige så meget en del af dansk politik, som det, der foregår i Folketinget. Folketinget og folketingets partier og enkelte medlemmer har samtidig et stort ansvar for at følge og påvirke EU politikken i Danmarks interesse. Dette skal vel at mærke ske løbende – og ikke som det desværre ofte er tilfældet alt for sent, når behandlingen i EU allerede har pågået i måneder – måske år.

Samtidig er det på det helt overordnede niveau vigtigt at vi engagerer os helhjertet i hvordan vores EU skal se ud i fremtiden. For EU er ikke bare de andres fællesskab  – EU er også Danmarks fællesskab.
Vi konservative skal derfor naturligvis også løbende forholde os til EU-lovgivningen og EU-politikken i hverdagen, på samme måde som vi dagligt drøfter andre politiske emner. Der er hele tiden behov for, at vi forholder os til den aktuelle politiske situation. Det har stor betydning for hver enkelt af os, og vi skal derfor også selv medvirke til, at EU ikke blot parkeres på valgdagen til Europa-Parlamentet hvert femte år og dermed bliver gjort til noget fjernt "nede" i Bruxelles.

Med tiltrædelsen af et nyt Europa-Parlament, en ny Kommission, ny formand for Det Europæiske Råd, ny udenrigsrepræsentant osv. i dette efterår finder vi det naturligt, at Det konservative Folkeparti markerer nogle klare EU-politiske synspunkter som en del af den hverdag, vi alle befinder os i, uanset om debatten og beslutningerne tager udgangspunkt i EU, Folketinget eller vore byråd og kommunalbestyrelser.
Heldigvis er Det konservative Folkeparti fortsat repræsenteret i EPP-gruppen (European Peoples Party) i Europa-Parlamentet - Parlamentets største politiske gruppe. Derved har vi fortsat indflydelse på den europæiske lovgivningsproces og kan med vægt deltage i den Europapolitiske debat.

Styrkelse af Folketingets rolle

I Folketinget drøfter man, hvordan man kan styrke sin indflydelse på EU-lovgivningen. Den danske lovgivningsproces er en integreret del af beslutningsprocessen i EUs institutioner og vice versa. Derfor skal Det konservative Folkeparti som led i styrkelsen af de nationale parlamenters rolle i EUs beslutningsproces bidrage til at sikre, at EU så tidligt som muligt tænkes ind i den danske beslutningsproces. Folketingets medlemmer skal f.eks. gennem Folketingets stående udvalg automatisk informeres om initiativer fra EU og deres betydning for Danmark. Tilsvarende skal alle danske lovforslag indeholde en vurdering af de EU-retlige konsekvenser. Herigennem skal vi skabe en bedre og mere klar lovning og en fælles politisk forståelse for samspillet imellem den danske og den europæiske lovgivning.

Læs mere her

Konservative i bredt budgetforlig som sænker skatten og dækningsafgiften

Oven på valgkampens overdrevne boksekampsretorik er det godt for Gladsaxe at komme tilbage til hverdagen, hvor det er muligt at opnå samarbejde om fælles løsninger. Budgetaftalen for 2015-2018 præges af økonomisk, social og klimamæssig ansvarlighed og en aktiv erhvervs- og vækstpolitik.

Dækningsafgiften på erhvervsejendomme blev nedsat med 0,2 promillepoint.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Borgmesterens første budgetudspil var ganske klogt. Ved at foreslå en skattenedsættelse på 0,1 skatteprocent imødekom hun på forhånd et stort ønske blandt de borgerlige partier. Heldigvis var borgmesteren lydhør for det konservative ønske om også at nedsætte dækningsafgiften på erhvervsejendomme med 0,2 promillepoint igen næste år. Begge dele er en god investering i den vækst og udvikling, som sker i Gladsaxe de kommende år. Skatteprocenten for 2015 er herefter 23,9 og dækningsafgiften 9,6 promille.

Når jeg læser den endelige budgetaftale igennem, ser jeg adskillige konservative fingeraftryk.  Først og fremmest er Gladsaxe tilbage i Top10 blandt landets billigste skattekommuner. Samtidig opretholder vi vort velfærdsniveau og den gode service, som borgerne sætter pris på. Og så gives der plads til fortsat udvikling af og forbedret indhold på de mange kerneområder, som kommunen ar ansvaret for, herunder ikke mindst for de svage medborgere, som vi har et særligt ansvar for. Det kan alt sammen kun lade sig gøre, fordi vi har et godt udgangspunkt i en solid økonomi baseret på mange års brede politiske forlig.

Læs mere her

Vi skal arbejde videre med fremtidens skolekapacitet i Gladsaxe for at sikre gode læringsmiljøer

Vi skal sikre alle elever og lærere et godt og fremtidsrettet læringsmiljø, og vi skal tilpasse skolekapaciteten på vore folkeskoler bedre. Søborg Skole, hvis ældste del er fra 1926, har behov for nyinvestering, så den kan blive opdateret.

Den splinternye Bagsværd Skole giver ideelle betingelser for en optimal skoledag med trivsel og læring


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Også i de kommende år skal byrådet arbejde aktivt med at tilpasse skolekapaciteten for vore folkeskoler. Det fremgår af det budgetoplæg, som forhandles blandt partierne i Gladsaxe Byråd.

I den forløbne valgperiode skete meget store omvæltninger. En ny Grønnemose Skole blev skabt ved sammenlægning af Høje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole i en kraftigt ombygget Høje Gladsaxe Skoles rammer. Vi tog den splinternye Bagsværd Skole i brug efter sammenlægningen af den gamle Bagsværd Skole og Søndergård Skole, dér hvor sidstnævnte lå, i tilknytning til det store idrætsområde i det centrale Bagsværd. Samtidig sammenlagde byrådet 10. Klassecentret og Ungdomsskolen for at skabe et nyt ungdomsmiljø i den tidligere Marielyst Skoles rammer.

Desværre oplever vi fortsat, at kapaciteten er skævt fordelt på kommunens folkeskoler. Nogle skoler oplever behov for ekstra lokaler og klasser ud over det antal spor, som skolen er indrettet til. Til gengæld er der ledig kapacitet på andre skoler. Derfor skal det undersøges, hvordan den eksisterende kapacitet på alle kommunens folkeskoler kan udnyttes bedst muligt. Hvert år sker der desværre tilpasning af skoledistrikterne, som ind imellem synes helt umulig at acceptere, når f.eks. elever, der næsten er naboer til én skole, desværre må henvises til en anden skole længere væk. Det er utilfredsstillende for alle.

Overbygningsskoler kan fortsat være en fornuftig løsning

Det konservative Folkeparti fremkom i forrige byrådsperiode med alternative forslag til, hvordan vi ser fremtidens læringsmiljøer bedst indrettet. Vi foreslog f.eks., at byrådet undersøger mulighederne for at oprette en eller flere overbygningsskoler, hvor vi tilbyder de store elever fra 6. eller 7. klasse et særligt motiverende ungdomsmiljø. Det ville samtidig betyde, at flere andre skoler, skulle være "fødeskoler" til overbygningsskolen. Desværre nød vort forslag ikke fremme, og vi valgte derfor at søge indflydelse på de beslutninger, som det store flertal i byrådet ønskede. Vi mener imidlertid forsat - kraftigt underbygget af bl.a. nationale erfaringer - at vi kan skabe bedre læringsmiljøer for vore unge ved at følge dette spor.

Så langt er vi endnu ikke kommet i forhandlingerne. Men der er bred enighed om, at vi er nødt til også at kigge på de forventninger til elevtallet, som nødvendigvis følger af den fortsatte tilvækst af borgere, som skal bo i Gladsaxe i de kommende år. En tilvækst på 500 nye boliger, som aktuelt er målet, vil betyde flere elever. Den nuværende kapacitet er efter vor opfattelse fortsat tilstrækkelig, men hvordan den skal fordeles giver helt sikkert anledning til hovedbrud for byrådet. Nogle - særligt populære - skoler vil få vanskeligt ved at optage flere elever. Samtidig opleves som nævnt ledig kapacitet på andre skoler. Det er her vi ser en form for overbygningsskoler som en mulig løsning.

Læs mere her

Det bliver dyrt - både menneskeligt og økonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved lære af mange års erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe

I budgetforslaget afsættes 40 mio. kr. til ca. 170 nye almennyttige boliger over de næste fire år. I Gladsaxe er 1/3 af alle boliger almennyttige, hvor kommunen medfinansierer og stiller garanti for opførelsen. Samtidig finansierer kommunen en omfattende boligsocial indsats i de store bebyggelser i Høje Gladsaxe og Værebro Park.

Bytoften, der opføres for DAB, er et meget spændende boligområde med 114 nye rækkehuse. Her er der tænkt meget over at skabe et positivt og attraktivt miljø for de kommende beboere


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Almennyttigt boligbyggeri har i de seneste mange år præget boligsammensætningen i Gladsaxe. I dag er ca. 1/3 af alle boliger almennyttige. I de år - primært 1960'erne og 1970'erne, hvor der skete en kraftig udbygning i Gladsaxe, blev der udlagt store områder til byggeri, hvor Arbejdernes Boligsselskab (AB), Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (DAB / GAB) og andre boligselskaber fik fortrinsret til at stå for de den gang nye boligområder.

Vi har faktisk mange dejlige almennyttige boligområder. Eksempelvis er det flotte og grønne Søndergård Park i Bagsværd (GAB) i år nomineret til Danmarks smukkeste almennyttige bolig. 14 byggerier landet over dyster om titlen, som Bygningskultur Danmark står bag. De sætter fokus på et stykke overset kulturarv, der symboliserer velfærdssamfundets fremvækst, hvor mange familier fik råd til lys, luft og fællesskab.

I Gladsaxe havde vi pr. 1. januar 2013 31.715 boliger. Heraf var 6.773 parcelhuse, 6.401 rækkehuse, og 18.418 etageboliger. Vi havde 18.613 lejeboliger, 11.772 boliger benyttes af ejer. Private ejer 10.496 boliger, 11.326 findes i almennyttige boligselskaber, 1.834 i private andelsboligforeninger, og 5.197 var ejerlejligheder.

Som konservative har vi altid ønsket, at der skulle være en god balance i de forskellige ejer- og boligformer i Gladsaxe. Kun på denne måde kan vi også sikre den sociale balance og socioøkonomiske og aldersmæssige sammensætning af borgerne i kommunen. Der skal være boliger i varierende størrelse, men vi har i dag en meget stor overvægt af små boliger, hvorfor behovet især går i retning af flere større familieboliger.

40 mio. kr. til nye almennyttige boliger

I budgetoplægget for 2015-18 forventes det, at der skal bygges op mod 500 nye boliger i kommunen. Antallet af borgere stiger, og der er pæn tilflytning til kommunen udefra. Det stiller krav til, at antallet af tidssvarende boliger stiger i takt med befolkningstilvæksten. Af de forventede nye boliger foreslår borgmesteren, at den nuværende fordeling, hvor 1/3 er almennyttige boliger, søges fastholdt. Dvs. at ca. 170 boliger af de nye boliger skal være almennyttige boliger. Forslaget er, at der i kommunens budget for 2015-2018 afsættes 40 mio. kr. til kommunal medfinansiering og garantistillelse til opførelse af almene boliger.

Den optimale fordeling af de forskellige boligformer i Gladsaxe Kommune kan naturligvis diskuteres. Men når det besluttes, at kommunen skal medfinansiere og stille garanti for opførelse af flere almennyttige boliger, er det under alle omstændigheder et absolut krav fra det fra Det konservative Folkepartis side, at vi tager ved lære af mange års både gode – men ikke mindst også meget dårlige erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe.

Læs mere her

Mangfoldigheden præger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!

Foreningslivet i Gladsaxe tiltrækker tusinder af borgere året rundt. Idræt, kultur og fritid er grundstammen i "Det levende Gladsaxe" og skaber vigtig sammenhængskraft og demokratiforståelse.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Vi mødte dem på Gladsaxedagen, og vi møder dem på Telefonfabrikken, når der afholdes Kulturfestival. Tusinder af lokale borgere dyrker året rundt deres fritidsaktiviteter i de mange hundrede foreninger, som udgør idræt, kultur og fritidslivet i Gladsaxe. Måske ikke hver dag helt så synlige som ved de store arrangementer i det offentlige rum. Men de er der, rundt omkring i de forskellige klubber og træningslokaler, foreninger, huse og hytter, som udgør rammen for aktiviteterne.

Som formand for Folkeoplysningsudvalget har jeg i år været på gæstevisit hos paraplyorganisationerne for idrætten - FIG: Fællesrådet af Idrætsforeninger i Gladsaxe, for kultur i Kulturen, for aftenskolerne i Aftenskolernes Samarbejdsudvalg, og senest for spejderne i BUS - Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Alle steder demonstrerede man - hver på sin måde - hvordan man seriøst og professionelt griber arbejdet an med planlægning af årets gang og samarbejdet med de forskellige foreninger, som er aktive på deres områder. Der lægges tusinder af arbejdstimer af de mange frivillige - til gavn for mange flere og til gavn for hele samfundet. Det er her vi skaber "medborgere" - i ordets helt fundamentale betydning.

Fritidslivet ind i Skolen

Foreningslivet i Danmark - og i Gladsaxe trives i bedste velgående. Det skal det naturligvis blive ved med. I forbindelse med den nye Folkeskolereform udfordres forenings- og fritidslivet yderligere. Reformen indebærer, at skolen skal åbne sig ud mod samfundet. Det er samtidig foreningernes historiske chance for at få forbundet de to store" institutioner", som er så grundlæggende for vores demokrati, nemlig Folkeskolen og Forenings Danmark. Skolerne er forpligtet til at åbne sig mod den verden, de er en del af. Det skal være med til yderligere at styrke sammenhængskraften mellem os alle.

Det er vigtigt, at vi som politikere, er med til at sikre gode rammer for disse mange aktiviteter. I skolerne, ja, men så absolut også for foreningerne. Skolen skal ikke konkurrere med foreningerne. Som udvalgsformand har jeg gået forrest i bestræbelserne på, at foreningslivet fortsat skal have en central plads for de mange børn og unge, ja for alle borgere, især udenfor skolen.

Læs mere her

Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe

Vi har brug for mere metro - ikke genindførelse af sporvognen, som vil skabe endnu mere trængsel på vejnettet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd ønsker mere metro i København, og vi ønsker metro langs Ring3 og fra Gladsaxe til Københavns Centrum. Desværre har der ikke hidtil været lydhørhed for dette fornuftige synspunkt. Til gengæld er der virkelig gået inflation i "letbane" ønskerne. De øvrige partier synes det er helt rigtigt, at vi skal genindføre sporvognen - i moderne udsmykning, javel, men: stadig en traditionel sporvogn, måske lidt mere bekvem end fortidens - en sporvogn.

Sporvognen skaber nye bilkøer og mere trængsel

Når vi forfægter dette synspunkt skyldes det, at vi ønsker at tilvejebringe et reelt alternativ til de mange biler, som hver dag kører ud og ind af Gladsaxe. Når sporvognen - desværre - kommer til at køre langs Ring3 kommer den til at spærre for de mange biler, som fortsat ønsker at bringe deres fører og eventuelle passagerer til/fra deres hjem/arbejdsplads i eller udenfor kommunen. Det skaber bilkøer og øget forurening. Husk på at de store forandringer, som er på vej i erhvervsområderne, skal skabe titusinder af nye arbejdspladser. Sporvognen kommer kun i begrænset omfang til at være pendlernes transportform. Hvorfor ? Fordi vi alle ønsker at komme hurtigt fra punkt A til punkt B og retur. Frihedsgraden ved at vælge bilen er stærkere end trangen til at sidde klemt i sporvognen.

Også i Københavns Borgerrepræsentation taler man nu om en letbane langs Frederikssundsvej til Husum og videre til Gladsaxe Trafikplads. Vi har ikke brug for en ny tværgående sporvognslinje. Vi har brug for en metroforbindelse, så vi kan hurtigt til/fra Københavns Centrum, og f.eks. Lufthavnen. Dette projekt til/fra Husum er blot en sporvogn for sporvognenes egen skyld, ikke for passagerernes.

Vi må sikre de bedst mulige trafiktekniske løsninger - "nødløsninger"

I erkendelse af, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan ændre på flertallets beslutning om at anlægge sporvognsforbindelsen fra Lundtofte/Lyngby til Ishøj langs Ring 3 agter vi at benytte vores stemme i Gladsaxe Byråd til at sikre de bedst mulige trafiktekniske løsninger i Gladsaxe. Det er nemlig nu alle de trafikale problemer begynder at melde sig. Konsekvenserne bliver først meget senere synlige for de fleste borgere, men for byrådets medlemmer gælder det nu, at vi skal træffe beslutninger om, hvor der skal lukkes veje eller opsættes hegn, hvor der skal ske indskrænkninger af vejbanerne, og hvor der skal skabes omkørsler bl.a. gennem boligkvartererne.

Vi er fortsat principielt imod sporvognen. Vi har stemt imod helt frem til etableringen af Letbaneselskabet, som skal etablere og drive sporvognsforbindelsen. Får vi en chance for at køre filmen tilbage, vil vi gribe den med kyshånd.

Læs mere her

Social ansvarlighed - først og fremmest

Fokus på borgenes sundhed - behov for flere sundhedshuse og på forebyggelse og pleje

Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter er borgernes direkte indgang til en lang række tilbud på sundhedsområdet

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det danske velfærdssamfund er vigtigt at bevare og udvikle. Social ansvarlighed er derfor for mig som konservativ en livsholdning. Økonomisk ansvarlighed er forudsætningen for, at vi fortsat kan levere den velfærd, som borgerne i Gladsaxe både forventer og har krav på. Vi er indstillet på at fastholde vores serviceniveau overfor borgerne - også på den lange bane. Flere borgere kræver fortsat udvikling af de mange tilbud, vi som kommune har ansvaret for.

Med Strukturreformen i 2006 overtog Gladsaxe Kommune et endnu større ansvar for borgernes velfærd og de velfærd- og sundhedsydelser, vi har bygget op igennem mange år.  Vi skal være med til at løse de moderne familiers behov for fleksible dagtilbud, vi skal allerede i skolen have fokus på børnenes sundhed og spotte eventuelle problemstillinger som vægt, rygning, stoffer og inaktivitet, vi skal aktivt være med til at forebygge livsstilssygdomme, og vi skal stille de nødvendige faciliteter til rådighed for syge og ældre, psykisk syge og alle de andre grupper af mennesker, bl.a. handicappede og socialt udsatte, som har behov for fællesskabets hjælp og omsorg.  En fokuseret forebyggelsesindsats skal give Gladsaxes borgere et længere og bedre liv.

Sunde og raske borgere

Reelt kan det også bedst betale sig for Gladsaxe, at vi undgår at vore borgere bliver syge. Det bliver mere kostbart for os alle - også kommunens egen kasse - når vore borgere skal behandles på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at vi gør mest muligt for at undgå at vore borgere bliver syge.
Vi skal bakke op om Regeringens forslag til styrkelse af samarbejdet med de praktiserende læger, som er en krumtap i borgernes sundhed. I hvilken grad kan byrådet medvirke til at sikre borgernes en bedre service i kontakten med familielægen ? Vi bør i planlægningen bidrage med at få samlet flere opgaver i sundheds- og lægehuse, hvor der er længere åbningstid og bedre adgang for borgerne til at komme hurtigt til lægen, såfremt der opstår behov herfor. Herved kan vi også tidligere opdage eventuelle sygdomme og gå i gang med hurtig behandling. Og måske helt undgå hospitalsindlæggelse.

Læs mere her

Kommunestrategiens fokus på "den levende by i vækst" sikrer det økonomiske råderum, hvis vi handler klogt i budgetdrøftelserne

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, konservativt medlem af Gladsaxe Byråd.

Gladsaxe Byråd skal i oktober 2014 godkende det forslag til kommunestrategi, som har været under forberedelse siden det tidlige forår og senest er fremlagt i offentlig høring blandt kommunens borgere. Forslaget tager en række udfordringer op, og udstikker retningslinjer for udviklingen de næste fire år 2014-2018.

Den grundlæggende vision lyder:

Vi konservative er enige i, at den levende by i vækst kræver et bred fokus og nytænkning i forhold til erhvervsudviklingen, byen og velfærden. Vi skal fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Gladsaxe er en kommune, som leverer velfærd "på forkant", som vi udtrykker det. Vi har et højt serviceniveau, som jeg ved, borgerne ønsker at vi skal holde fast i. Det forudsætter, at vi fortsat har en robust økonomi. Takket være mange års brede budgetforlig, hvor Det konservative Folkeparti har været med i beslutningerne, har byrådets økonomiske politik som hovedregel været præget af fornuftige beslutninger, selv om vi - netop som konservative - også har nogle områder, hvor vi ser principielt forskelligt på nogle løsninger i forhold til flertallet, men på den anden side også må acceptere: nogle principper, som vi ikke (endnu) har kunnet skabe flertal for i byrådet.

Læs mere her

Stabil lav skat må være målet for alle i budgetforhandlingerne

Næste års budget er traditionen tro også i fokus på GladsaxeDagen - i år lørdag den 23. august 2014

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, konservativt medlem af Gladsaxe Byråd

Ingen skal være i tvivl. Det er fortsat en konservativ mærkesag at fastholde Gladsaxe som en kommune med lav og stabil skatteprocent. Alle i byrådet ved udmærket, at vi ikke kan forvente vort økonomiske råderum udvidet i de kommende mange år. Tværtimod har også SR regeringen meldt klart ud, at der skal ske yderligere stramninger.

Det betyder, at alle ansvarlige politikere i Gladsaxe må indstille sig på, at vi ikke kommer til at udvide kommunens budget for 2015, men har som bunden opgave at finde budgetlinjer, hvor vi kan skaffe flere penge gennem omlægninger, effektiviseringer eller egentlige omprioriteringer.
Gladsaxe nedsatte skatteprocenten fra 24,1 i 2013 til 24,0 i 2014. Det var selvfølgelig også valgår, da budgetaftalen blev underskrevet, men vi tror på  det fornuftige i fortsat at signalere permanent lav skat, og gerne nedadgående skat i en nær fremtid. Også selv om næste kommunevalg ikke ligger lige omkring hjørnet.

2014 ligger Gladsaxe som den 12 billigste kommuneskattekommune i landet. Ikke så ringe endda. Den billigste er Rudersdal med 22,5. Tårnby ligger nummer 6 med 23,5. Nabokommuner som Gentofte, Herlev og Lyngby-Tarbæk ligger alle lavere med henholdsvis 22,8, 23,7 og 23,7. København udskriver 23,8.
Ved at satse på flere borgere i gode job i lokale virksomheder øges skattegrundlaget automatisk. Det åbner adgang til gradvis sænkning af skatteprocenten. Samtidig kan vi opretholde det nuværende serviceniveau.

Spændende Tårnby model

Det er derfor naturligvis spændende, når Tårnbys socialdemokratiske borgmester Henrik Zimino i sommervarmen melder ud, at han går efter at nedsætte skatteprocenten med en hel procent, således at Tårnby allerede fra næste år får den laveste skatteprocent i landet. Borgmesteren begrunder det bl.a. med, at Tårnby har en solid likviditet, og at der er stramme rammer for, hvor meget service- og anlægsudgifterne kan hæves. Dertil kommer den rekordlave rente, som ikke giver kommunen nogen reel gevinst. Henrik Zimino understreger, at en skattenedsættelse ikke vil gå ud over kommunens serviceniveau.

Det vil koste Tårnby Kommune 70 mio. kroner årligt at sænke personskatten med et procentpoint. Tårnby borgmesteren håber dog, at en del af den udgift de første fire år vil blive dækket af den statslige pulje, der er afsat for at tilskynde kommuner til at sænke skatten. Hvis det sker, vil kommunen først bære det fulde tab ved en skattenedsættelse i 2019.

Tårnby Kommune har altid været kendt for at have en overordentlig god likviditet. Gladsaxe har ikke en dårlig likviditet, men vi har foretaget store investeringer gennem de senere år, bl.a. til den nybyggede Bagsværd Skole. Så vi kan nok ikke nå helt i mål ved blot at "tage af kassen".

Men Gladsaxes borgmester må da meget gerne lade sig inspirere af sin kollega i Tårnby. Kunne vi bare komme ind på Top 10 i laveste skatteprocent, så vil vi da have nået noget af vejen ! Gladsaxe behøver ikke, at være dyrere i skatteprocent end vore nabokommuner.

Konservative kan godt udpege nogle "store" områder, hvor vi ved omlægninger af mere principiel art, kan finansiere et større beløb. Øget konkurrenceudsættelse, gerne med budmuligheder for kommunale afdelinger, kunne være én måde at effektivisere Gladsaxes økonomi. Vi kunne f.eks. sælge GKR - Gladsaxe Kommunes Rengøringsselskab - til en privat aktør, evt. omdanne GKR til et OPP - Offentligt Privat Partnerskabs Projekt.

Læs mere her

Der er altid arbejde nok til dem i Folketinget, der vil arbejde...

De tre talere: viceborgmester Lars Abel, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og folketingskandidat Henrik Sørensen

Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels
tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø torsdag den 5. juni 2014

"Der er alt for mange medlemmer af Folketinget" - konstaterede en række toppolitikere tidligere i år. "I takt med, at mere lovgivning er flyttet til Bruxelles, og landets kommuner har fået større muskler, er der mindre at lave for medlemmerne af landets parlament", argumenterede man.

Naturligvis er der ikke nogen eksakt videnskab, som kan påvise, hvor mange medlemmer, der ideelt set bør være i et nationalt parlament. Men at påstå, at der ikke er nok at lave i det danske Folketing, minder mig om den Holbergske logik: "En sten kan ikke flyve, Mor-Karen kan ikke flyve, ergo er Mor-Karen en sten".

Det er efter min mening op til ledelsen i alle de repræsenterede partiers folketingsgrupper at sikre, at samtlige folketingsmedlemmer involveres i arbejdet. Og her kan jeg ikke dy mig for at komme med en lettere omskrivning af Niels Hausgaards gamle kending ”der er altid arbejde nok til dem i Folketinget, der vil arbejde – bare de også får lov til det!”

Læs hele Lars Abels Grundlovstale her.

Trods truende skyer var mange mødt op i Aldershvile Slotspark for at fejre Grundlovsdag

 

På Bagsværd Sø skal bl.a. Blishønen, Abel og Harald lægge grunden til danske rosportsmedaljer ved kommende VM og OL

Den årlige reception for idrætsudøverne i Gladsaxe præges altid af den "blå" idræt. Roere, kano- og kajakroere i stort tal vender hvert år hjem med medaljer og mesterskaber fra såvel internationale som nationale konkurrencer.

Bagsværd Sø er simpelthen et fantastisk omdrejningspunkt for "søens folk". Planerne for fremtidens Gladsaxe Rostadion som center for talentudvikling og træning samt bedre muligheder for internationale konkurrencer er nu ved at tage form. Med naturen som kulisse gives plads til unge som gamle, der skærer sig igennem søens vand.  

I foråret har viceborgmester Lars Abel navngivet nye både for Dansk Forening for Rosport og  Bagsværd Roklub samt for Nybro Furå Kano- og Kajakklub. Blishønen, Abel og Harald skal derfor alle være med til at lægge grunden til danske rosportsmedaljer ved kommende VM og OL.

Idrætten på Bagsværd Sø er utvivlsomt med til at brande Gladsaxe positivt over hele verden, og det er derfor vigtigt, at vi i kommunen giver dem de bedste betingelser for at kunne udøve deres sport.

 

Øget faglighed i skolen og udvikling af ungemiljøet i Gladsaxe

På alle Gladsaxes skoler skal vi i 2014 implementere ændringerne som følge af folkeskolereformen. Her den tidligere Egegaard Skole - nu Gladsaxe Skole.

Af Lars Abel,
Viceborgmester, Det konservative Folkeparti

Folkeskolereformen er klart den vigtigst opgave for det nye byråd. Alle interessenter skal involveres. Et nyt hold politikere skal i gang med intensive temadrøftelser af de mange emner, som berøres af reformen.

Reformen medfører, at skoledagen udvides og samtidig får som mål at integrere skolens undervisning med  SFO,  klubber og fritidsaktiviteter, dvs. kultur- og idrætslivet.  Overskriften er læring hele dagen. Børn og unges dannelse og uddannelse er et fælles anliggende og en tværgående opgave for alle, der har ansvar for børnene. Vi skal tænke sammenhæng, variation og helhed ind i alle dagens aktiviteter. Byrådet skal i marts 2014 behandle forslaget.

Udviklingsprojektet for ungemiljøet får en lidt længere frist. Udfordringerne er store. Konservative er enige i, at vi skal have et reelt kvalitetsløft af den danske folkeskole både for stærke og svage elever. Vi er også tilhængere af øget lektiehjælp til de børn og familier, som ønsker det. Men det skal ikke være tvang. Mange forældre vil gerne hjælpe børnene hjemme, ligesom mange børn har gode fritidsaktiviteter, som de har brug for at komme af sted til. De skal ikke tvinges til at blive på skolen. Vi kan og skal tænke skolen anderledes.

Min vision er en skole, hvor der undervises i kundskaber og færdigheder, hvor der er udfordringer for både de stærkeste og de svageste elever. En skole, hvor viden kommer før form, og hvor ingen er i tvivl om, at formålet først og fremmest er faglig og personlig dannelse og ikke opbevaring.

Maksimal konservativ indflydelse

Først af alt en stor TAK til alle, der har hjulpet os i valgkampen. En særlig tak til alle kandidater, og til alle, der har vandret gaderne tynde.

Desværre gik det denne gang ikke helt, som vi ønskede det.  

Valget den 19. november 2013 betød, at vi må sige farvel til 2 af de 3 konservative mandater i Gladsaxe Byråd. Med 2.161 konservative stemmer, er det byrådets ”dyreste” enkeltmandat, og vi var meget tæt på at kunne have bibeholdt to mandater.

Nuværende medlem af Gladsaxe Byråd Eva Michaelsen genopstillede ikke, mens Kristoffer Beck, der også er landsformand for KU, fik et meget flot valg med 410 personlige stemmer. Desværre manglede vi nogle få hundrede stemmer for, at han kunne fortsætte i Byrådet.

Lars Abel fortsætter i byrådet med 738 personlige stemmer (nummer 4 på listen over flest personlige stemmer ved valget i Gladsaxe).

Igennem hele valgkampen har vi fokuseret på behovet for, at konservative holdninger får indflydelse på de beslutninger byrådet træffer for fremtidens Gladsaxe. Økonomisk og social ansvarlighed, fremtidsorienteret erhvervspolitik, kvalitet i undervisningen, nul-tolerance overfor kriminalitet, nedsættelse af skatten og meget mere er helt centrale temaer, der kræver en stærk konservativ stemme.

Men det forudsætter også mulighed for at være til stede og aktiv involvering at opnå indflydelse. Byrådets stående udvalg og ikke mindst Økonomiudvalget er stedet, hvor det meste af byrådets egentlige arbejde udføres, og hvor det er muligt at påvirke beslutningerne. Med blot et enkelt mandat har det derfor også været af afgørende betydning for os at kunne være så centralt placeret som muligt i flest mulige udvalg.

Derfor er vi også tilfredse med at have kunnet indgå en konstitueringsaftale, der sikrer maksimal konservativ indflydelse og bl.a. gennem udvidelse af enkelte udvalg totalt set sikrer flere borgerlige udvalgsmedlemmer.

Der var efter valget absolut ingen muligheder for at etablere et borgerligt flertal i Gladsaxe Byråd, eller for at opnå opbakning fra et flertal i byrådet til at støtte en borgerlig borgmester.

Konstitueringsaftalen, der er indgået med A, B, F og Ø, er udelukkende en valgteknisk aftale. Der er således ikke knyttet nogen politiske elementer hertil.

Aftalen sikrer bl.a., at Lars Abel kommer i Økonomiudvalget (ØU), Børne- og Undervisnings- Udvalget (BUU), Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (KFIU) samt Folkeoplysningsudvalget (FOU) (som formand). Det sker bl.a. ved at udvide såvel ØU som BUU fra 9 til 11 medlemmer. Endvidere bliver Lars Abel 2. viceborgmester.

Mindretalsvalggruppen (V+O+I) vil herefter råde over mindst samme antal medlemmer i ØU og de stående udvalg, som en tilsvarende valggruppe (V+O+C+I) tilsammen ville have rådet over. Netto tilføres således et ekstra antal borgerlige udvalgsmedlemmer. Udvidelsen af udvalgene ville ikke ske, såfremt vi deltog i mindretalsvalggruppen, som til gengæld så skulle fordele pladserne mellem 4 og ikke kun 3 partier.

Vi har i de samtaler, der har fundet sted på rådhuset, argumenteret for, at konstitueringen blev bredt ud over flere af de borgerlige partier. Men det har der desværre ikke været interesse for. Vi ser naturligvis fortsat gerne et tæt samarbejde mellem de borgerlige partier i Gladsaxe Byråd.