KU byder Gladsaxes nye vælgere velkommen

3. marts 2019 havde Gladsaxe Byråd inviteret alle 18-årige – og dermed de nye vælgere – til at fejre deres nyerhvervede stemmeret. Det skete ved en event i Bibliografen i Bagsværd. Konservative i Gladsaxe var repræsenteret af Konservativ Ungdom, hvor Mathilde Skovgård talte i et filmet indlæg til forsamlingen. Mathilde, Alexander og Magnus fik også lejlighed til en god dialog med flere af de unge nye vælgere.

Lars Abel: Brug af data kræver etiske overvejelser

Hvor er det borgerlige Danmark på vej hen?

Administrerende direktør for Berlingske Media Anders Krab-Johansen talte tirsdag 19. februar 2019 på et konservativt møde på Højgård, hvor han lagde op til diskussion af, hvor det borgerlige Danmark er på vej hen.

Flot skolevalg for konservative - både i Gladsaxe og på landsplan

Fremtiden er konservativ! I Gladsaxe blev Konservative med 14,2% af stemmerne næststørste parti ved skolevalget 31. januar 2019. På landsplan blev konservative tredjestørst med 13,1% af stemmerne.

Skolevalg 2019:

Kom og mød KU til skolevalgsdebatterne i Gladsaxe

Den 31. januar 2019 er der skolevalg på skoler landet over. Dette er også tilfældet i Gladsaxe Kommune hvor hele elleve skoler afholder skolevalgsdebatter i den kommende uge. Konservativ Ungdom er repræsenteret på alle disse skoler og vil kæmpe hårdt for at udbrede det konservative budskab med deres tre mærkesager: hårdere straffe, kortere skoledage og sænk skatten for de lavstlønnede. Også Mathilde Skovgaard fra Gladsaxe Konservative deltager som debattør og udtaler ”Jeg glæder mig til at komme ud og møde eleverne og høre, hvad de har at sige. Jeg synes vi har nogle rigtig stærke mærkesager i år, og vi kan se at eleverne har valgt hårdere straffe som en af deres tre mærkesager, så det tegner godt.”

Mød Mathilde Skovgaard - her med Søren Pape - på Bagsværd Skole 29. januar 2019

At sikre et godt resultat til skolevalget kræver stærke debattører, og det mener Mathilde Skovgaard også er tilfældet ”Jeg har stor tiltro til, at jeg selv og de øvrige debattører nok skal få leverert et klart budskab til eleverne. Vi har alle lagt meget arbejde i forberedelsen til debatterne, så jeg glæder mig til at se om det bærer frugt".

Mød KU 28/1 på Gladsaxe Privatskole, Gladsaxe Skole, Bagsværd Gymnasiums Grundskole, Mørkhøj Skole og Kvikmarkens Privatskole.

Mød KU 29/1 på Grønnemose Skole, Bagsværd Skole, Atheneskolen, Grønnemose Skole og Buddinge Skole.

Mød KU 30/1 på Enghavegård Skole

Vidste du, at Konservative har en meget afgørende stemme i EU?

Vidste du, at man kan regne sig frem til den mest afgørende stemme for Danmark i Europa-Parlamentet?

I denne film forklares logikken, som gerne skal få alle, der stemmer borgerligt og gerne vil et mere stærkere, grønnere og tryggere Europa til at stemme personligt på Pernille Weiss søndag 26. maj 2019.

Pernille Weiss konservativ spidskandidat til EP-valget

Lars Abel og konservativ spidskandidat til EP-valget Pernille WeissPernille Weiss - her sammen med Lars Abel - har tidligere udtalt til nyhedsmediet Altinget: - Jeg skal ikke "ned og lave politik i Bruxelles" - nej, jeg skal deltage i det politiske system bestående af Danmark og resten af Europa.

Pernille Weiss, der er selvstændig erhvervsdrivende, og i perioden 1996-2004 sad i Fyns Amtsråd, overtager spidskandidaturet til Europa-Parlamentsvalget i 2019 fra Bendt Bendtsen, der ikke genopstiller.

Kom og deltag i debatten i borgercaféen

Hvordan skal Gladsaxe prioritere inden for de stramme økonomiske rammer, som kommunerne er blevet pålagt?

Det er det helt centrale spørgsmål for debatten i borgercaféen på Gladsaxedagen kl. 15.15. Kom og bland dig i debatten og hør, hvad Lars Abel og konservative mener.

Debatten styres af DRs Abdel Aziz Mahmoud.

Download og læs vores Budgetdagsflyer

Mød KU på Gladsaxedagen

Er du ambitiøs ung, med interesse for politik? Og er du på den borgerlige fløj? Så er KU noget for dig.

Læs mere her

Gladsaxe skal også være med til at fejre 100-året for Danmarks Genforening i 2020

Den 10. juni 2015 blev genforeningsstenen i Bagsværd (på hjørnet af Bagsværd Hovedgade /Ring 4) genindviet efter renovering af området, så stenen igen blev synlig.

Konservative opfordrer Gladsaxe Byråd til at sikre, at Gladsaxe medvirker aktivt ved markeringen af 100 året for Genforeningen i 1920. Folketinget har bevilget 10 mio. kr. til fejringen, bl.a. gennem folkeoplysende arbejde, projektstøtte mv. Kulturministeriet opfordrer til at medvirke aktivt i fejringen overalt i Danmark.

I Gladsaxe kan vi eksempelvis involvere skoler, biblioteker, kulturelle foreninger m.fl. i forskellige aktiviteter. Det er en god anledning til at fortælle om Danmark og Europa.

GXU er et godt tilbud til Gladsaxes unge - det skal vi ikke ødelægge

Byrådsmedlem Lars Abel, konservativt medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd har haft lejlighed til at mødes med Brigitte Jerkel, MF (C), uddannelsespolitisk ordfører, for at diskutere Folketingets planer om, at man skal lægge 10. klasserne ud på erhvervsskolerne.

De to konservative politikere var enige om, at det vigtige er indholdet og en høj kvalitet i de tilbud, vi kan give de unge. Ikke bare at flytte undervisningen til erhvervsskolerne. I Gladsaxe matcher vi eksempelvis udfordringen i form af gode brobygningstilbud og praktik mellem GXU 10. klasse og erhvervsskolerne i regionen, siger Lars Abel.

GXU 10. klasse i Gladsaxe er et stærkt tilbud til de unge i kommunen, som vil dygtiggøre sig eller måske er usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de vil begynde på efter Folkeskolen. Jeg mener derfor, det bør være frivilligt for kommunerne at give kvalificerede tilbud på linje med GXU 10. klasse i Gladsaxe, siger Lars Abel.

Den model, som har været fremme i offentligheden, er ikke nødvendigvis af samme høje kvalitet, som vi hidtil har haft mulighed for at tilbyde. I Gladsaxe er 10. klasse absolut ikke et spildår, og de unge får i dag alle mulighed for at stifte bekendtskab med hvilke erhvervsskoletilbud, de også kan vælge, f.eks. tilbud på HF, TEC og NEXT.

Bagsværd Roklub 75 år

Byrådsmedlem Lars Abel var blandt talerne, der ønskede Bagsværd Roklub tillykke med jubilæet. Til venstre Mette Bloch, hvis morfar var med til at starte klubben. Mette er selv tidligere eliteroer og blev i 1990 Danmarks første kvindelige verdensmester i rosport - en bedrift, som hun gentog i 1992.

4. juni 2018 holdt Bagsværd Roklub 75-års jubilæum. Roerne har i alle årene været nogle af Gladsaxes absolut bedste ambassadører, både lokalt i Danmark og ude i verden. Livet omkring Bagsværd Sø ville ikke være det samme, hvis ikke roerne var der. Rosporten rummer alle aldre, og alle ambitionsniveauer. Fra børn til bedsteforældre, fra hyggeroning til VM og OL-medaljer.

Nu skal vi også huske at fokusere på hverdagens skole i Gladsaxe  
Vi skal tage højde for den hastige ændring af indkøbsmønstre, der påvirker detailhandelen  
Behov for 2 spor mere på Stengård Skole  
Vær solidarisk og bevar Bagsværd Idrætspark  
Gladsaxe Idrætsby skal udbygges  
Stop udskrivningen af "dummebøder" til Hovedstadsområdet  
Letbanekaos og ukendte ekstraregninger...  
Mere dialog og målrettet investeringsplan for Gladsaxes skoler  
Bred, ansvarlig budgetaftale med nedsættelse af både kommuneskatten og dækningsafgiften  
Kerneopgaverne skal løses - og borgernes penge skal administreres med omtanke  
Gladsaxe har brug for tilfredse virksomheder  

 

Dækningsafgiften i Gladsaxe sænkes igen i 2019

Det har været en konservativ mærkesag i alle budgetforhandlinger at sænke såvel personskatten for Gladsaxes borgere som dækningsafgiften for kommunens erhvervsvirksomheder.

Det er derfor med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at forudsætningerne for den aftalte nedsættelse af dækningsafgiften på yderligere 0,2 promille i 2019 er til stede. Dermed er dækningsafgiften i Gladsaxe siden 2013 gradvist sænket fra 10 promille til 9 promille i 2019.

Bliv medlem af Konservativ Ungdom

Konservative tror på kontrakten mellem generationer og at vi skal give samfundet og miljøet videre til næste generation i samme, eller bedre stand end vi selv modtog det.

Mathilde Dyreborg Skovgaard, her med partiformand Søren Pape er formand for Lyngby-Taarbæk Konservativ Ungdom (LTKU). Mathilde, der bor i Gladsaxe, er også medlem af bestyrelsen for Den Konservative Vælgerforening i Gladsaxe.

Er du ambitiøs ung, med interesse for politik? Og er du på den borgerlige fløj? Så er KU noget for dig.

Læs mere her

Nu hænger vi selv på alle ekstraregninger til sporvognen

26. februar 2018 meddelte Transportminister Ole Birk Olesen, at Staten udtræder helt af letbaneprojektet. Region Hovedstaden og de 11 involverede kommuner må selv tage hele ansvaret. Staten står ved den oprindelige aftale fra 2013 om at betale 1.777 mio.kr., men herefter er Staten fri for alt ansvar og evt. merudgifter. Ministeren udtaler på forligskredsens vegne: ”… med de aktuelle fordyrelser har det været relevant at kigge på statens rolle, og i den forbindelse ønsker vi en model, hvor vi sikrer os, at Staten ikke pålægges merudgifter udover de afsatte reserver, …

Ved Gladsaxe Byråds behandling af Statens ønske om at udtræde, stemte Konservative imod Samtidig efterlyser C en oversigt over det samlede projekts direkte og indirekte omkostninger.

På byrådsmødet oplyste borgmester Trine Græse, at udgifterne til de 54 ledningsejeres forsyningsledninger er budgetteret til at koste ca. 800 mio.kr. Disse omkostninger skal betales af forbrugerne via ledningsejernes forbrugsopkrævninger, dvs. udover anlægsbudgettet på 6,2 mia.kr.

"Jeg frygter, at Gladsaxe bringes i en situation, hvor øgede omkostninger til letbaneprojektet indebærer en risiko for serviceforringelser på velfærdsområderne og/eller en skattestigning", udtaler byrådsmedlem Lars Abel.

En videohilsen fra partiformand
Søren Pape til Gladsaxes vælgere:
"Sæt kryds ved Lars Abel"

Søren Pape: "Sæt kryds ved Lars Abel i Gladsaxe"

Søren Pape opfordrer vælgerne i Gladsaxe til at sætte deres kryds ved Lars Abel

Opslået af Gladsaxe Konservative på 3. november 2017

Læs viceborgmester Lars Abels tale ved 2. behandlingen af Gladsaxes budget for 2018-2021 i Gladsaxe Byråd den 11. oktober 2017 her.

Sammen om fremtidens Gladsaxer

Landsråd 2017:
Afskaf dækningsafgiften

Der var klar opbakning til Gladsaxe Konservatives forslag om at afskaffe dækningsafgiften på det Konservative Folkepartis Landsråd 23.-24. september 2017 i København.

Læs hele den vedtagne indstilling her

Lars Abel debaterer letbanen på Gladsaxedagen 2017 (fra KanalGladsaxeTV)

Gladsaxe Konservative budgetdagsflyer 2017

"Den nye aftale om boligskat er et godt resultat for Det Konservative Folkeparti. Vi er nået langt med vores seks mandater" - Brian Mikkelsen 💚🏡

Opslået af Det Konservative Folkeparti på 2. maj 2017


Har Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endelig lyttet til Konservatives lange kamp mod urimelige boligskatter?

Lars Løkke i Folketingets åbningstale 4. oktober 2016: "Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler."

Læs også Konservative i Gladsaxes Folketingskandidat Henrik Sørensens pjece med fokus på fjernelse af boligskatterne her

 
Læs Lars Abels Grundlovstale 2017  
Det kan betale sig at investere i idræt  
Bevar Gladsaxe grøn!  
Gladsaxes investering i ekstra jobindsats betaler sig  
Selvkørende biler er en del af fremtiden - også i Gladsaxe  
Vi skal se på de enkelte boligkvarterer hver for sig  
Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø sat i søen  
Fingrene væk fra de velfungerende boligkvarterer i Gladsaxe!  
Bæredygtig vækst og velstand i Gladsaxe  
Gladsaxe Bears er i semifinalen  
Langsigtet investeringsplan for idrætslivet i Gladsaxe er vigtig og nødvendig  
I Gladsaxe har vi nul-tolerance overfor dopingmisbrug  
Hvordan skaber vi større fleksibilitet i Gladsaxes daginstitutioner?  
Skattenedsættelser, ja tak – men heller ikke Gladsaxe kan bruge pengene to gange!  
Det skal være attraktivt at bo overalt i Gladsaxe  
Vi skal have mere liv i udviklingen af butikslivet i bydelscentrene i Søborg og Bagsværd  
”Alle børn skal lære mere” – det gælder også i specialundervisningen for bl.a. autister  
Der synges overalt i Gladsaxe  
Bevar politiet i Gladsaxe  
Detaljerne i forsyningsområdernes økonomi skal være en del af budgetforhandlingerne i fremtiden  
”Bolden ruller i FC Gladsaxe” – vi skal samle Gladsaxe om endnu mere fodbold  
Gladsaxe i vækst sikrer kommunens fortsatte udvikling og skattegrundlag  
Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale  
Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det grønne bælte mellem Tingbjerg og Mørkhøj  
Det er fornuftigt at se på mulighederne for en helt ny Gladsaxe Skøjtehal i 2020  
Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe  
Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats  
Vi skal åbne Buddinge Batteri som nyt rekreativ område og indsamle ideer til udvikling af Bagsværdfortet  
Konservative er borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe  
Flere lægehuse vil forbedre lægebetjeningen af Gladsaxes borgere  
Skatten i Gladsaxe nedsættes med 0,1 til 23,8 fra 2017  
Ildsjæle for idrætten i Gladsaxe gennem 100 år  

 

Download og læs vores Budgetdagsflyer

Vi skal brande "det blå Gladsaxe"

Opgraderingen af Rostadion på Bagsværd Sø er guld værd for Gladsaxe - lokalt og internationalt

 

Gladsaxe Teen Club
- nu på Bagsværd Sø

 

Viceborgmester Lars Abel, der tilbage i 60’erne var formand for Gladsaxe Teen Club, hvor bl.a. Led Zeppelin havde sin verdenspremiere teenclubs.dk, døbte den 1. maj 2016 i Nybro-Furå Kano- og Kajakklub C2 kanoen "Gladsaxe Teen Club".

I Gladsaxe har vi altid fokuseret på en værdig ældrepleje  
Nedsat dækningsafgift vil være en stærk erhvervspolitisk udmelding  
Hvordan skaber vi Gladsaxe Vidensby?  
Hvordan åbner vi foreningslivet også for flere handicappede?  
Kan øget konkurrenceudsættelse hjælpe Gladsaxe med at sikre økonomien?  
Invitation til Gladsaxes aktive borgere - politikerne har brug for et mere markant modspil  
”GoBike” – vi bør tilsluttes Bycyklen som en integreret del af det kollektive transporttilbud i Gladsaxe  
Vi må skaffe plads til de 300 gymnaster, der står på spring for at komme i gang i Gladsaxe  
Klimaindsatsen kan betale sig: Gladsaxes CO2-udledning falder markant  
Verdenseliten skal mødes i Gladsaxe - også erhvervspolitisk  
”I Gladsaxe budgetterer vi konservativt”  
I Gladsaxe har vi fokus på arbejdsmiljø og sygefravær  
Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper højst  
Gladsaxe viser vej i konkret opfølgning på COP21 aftalen i Paris  
Fast tilknyttede plejehjemslæger – ser ud til at være en god idé, vi bør arbejde mere med  
Parkeringsproblemer i Gladsaxe – hvor?  
Behov for en samlet strategi for Gladsaxes svømmende vandhunde  
Masser af konservativ politik i budgetaftalen  
Gladsaxes klima- og miljøindsats fortsætter med fuld styrke  
Nye muligheder åbner sig for skolestrukturen i Gladsaxe?  
Gladsaxe skal spille en hovedrolle i det nære sundhedsvæsen  
Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velfærd og vækst i Gladsaxe  
Gladsaxe skal også tage sit ansvar og hjælpe flere flygtninge  
Konservative foreslår et "sundhedstjek" af Gladsaxes evner på sundhed og forebyggelse  
Læs Lars Abels grundlovstale 2015  
De frivilliges indsats er guld værd for Gladsaxe  
Nytårshilsen fra Lars Abel: Samarbejde sikrer konservativ indflydelse  
Hvad kan vi gøre for de hjemløse i Gladsaxe  
Tidlig opsporing og støtte til demensramte og pårørende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik  
Læs Henrik Sørensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsråd i København den 28. september 2014 "Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke bør støtte"  
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Mit hjem er min bolig - ikke et skatteobjekt". Vedtaget af Landsrådet den 28. september 2014  
Moderne familieliv stiller høje krav til kvaliteten i dagtilbud og børnehuse  
Læs Lars Abels indlæg: "For Danmark i Europa"  
Læs forslag fra Det konservative Folkeparti i Gladsaxe "For Danmark i Europa"  
Konservative i bredt budgetforlig som sænker skatten og dækningsafgiften  
Vi skal arbejde videre med fremtidens skolekapacitet i Gladsaxe for at sikre gode læringsmiljøer  
Det bliver dyrt - både menneskeligt og økonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved lære af mange års erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe  
Mangfoldigheden præger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!  
Læs Lars Abel's artikel: Social ansvarlighed først og fremmest  
Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe  
Læs mere: Vi skal brande og udvikle "Det blå Gladsaxe"  
Gladsaxe skal investere mere i idræt og sundhed - ønsker til budgettet for 2015-2018  
Butiksdøden lurer i Gladsaxe  
GXU Gladsaxe - et spændende ungdomsuddannelsestilbud  
Læs artikel: Smart erhvervspolitik afskaffer dækningsafgiften  
Lars Abel forud for budgetforhandlingerne: Stabil lav skat må være målet for alle i budgetforhandlingerne  
Læs Henrik Sørensens indlæg: Når Tårnby kan - kan Gladsaxe også  
Læs artikel: Kommunestrategi med fokus på den levende by i vækst  
Læs artikel: Vi accepterer ikke social dumping eller svig og misbrug af udenlandske arbejdstagere  

En festlig Grundlovsdag... men regnen kunne godt have ventet en halv time!

Læs Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark den 5. juni 2014  
Læs vores svar på 8 centrale spørgsmål forud for valget til Gladsaxe Byråd den tirsdag den 19. november 2013  

KLIMA: Regeringen, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale blev 16. december 2015 enige om, at Folketinget i løbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimamål for 2030.

Konservatives Klima-, Energi- og Miljøordfører, MF Mette Abildgaard talte ved Gladsaxe Konservatives Grundlovsmøde 5. juni 2013.

Mette Abildgaard arbejder i Folketinget hårdt for at fastholde Regeringen og Danmark på en fortsat og målrettet kurs mod den grønne omstilling.

Konservatives beslutningsforslag:

Danmark skal have en klimapolitik, hvor høje grønne ambitioner forenes med sund fornuft til gavn for forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt, at Danmark er aktiv og ambitiøs i forhold til at løse klimaudfordringerne af hensyn til kommende generationer. Men det er samtidig vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt. Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. På baggrund af den offentliggjorte status fra Klimarådet, og deres anbefaling om fastholdelse af 40 % målsætningen, skal det konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 % (i forhold til 1990 niveau). Dette skal ske uden at forringe vores vækst, virksomhedernes konkurrenceevne eller beskæftigelsen. Det er op til aftaleparterne for de fremadrettede finanslove at pege på finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer. Endelig skal regeringen fastlægge et samlet nationalt reduktionsmål for 2030 senest medio 2017.


Bendt Bendtsen mødte den 19. november 2015 Gladsaxe Konservative på Højgården, hvor han talte om, hvorfor retsforbeholdet er et problem for Danmark.

Konservativ sejr i finansloven fastfryser grundskylden.

Læs mere her

Hvordan kan Gladsaxe samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester?

Konservative foreslår at samarbejdsmulighederne undersøges.

Som medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget foreslår Lars Abel, at man undersøger mulighederne for at etablere samarbejde generelt og/eller ad hoc med Danmarks Underholdningsorkester.

Danmark Underholdningsorkester er efter 75 år som Danmarks Radios Underholdningsorkester i 2015 blevet etableret som et privat orkester.

Danmarks Underholdningsorkester har som vision, at være Danmarks mest folkekære orkester, der kommer rundt i hele landet sammen med tidens mest populære solister. Orkestret bygger bro mellem klassisk musik og populærmusik på et højt kvalitetsniveau. Orkestret er kendt for at kunne samle mange publikummer til store koncertevents og tilbagevendende kulturbegivenheder.

Baggrunden for forslaget om at undersøge mulighederne for et samarbejde mellem Gladsaxe og Danmarks Underholdnings-orkester er bl.a., at vi i Gladsaxe har et ønske om at kunne tilbyde borgerne spændende kulturoplevelser ligesom vi gennem Gladsaxe Musik- og Billedskole tilbyder børn og unge musikalsk undervisning på et højt niveau. Københavns Kommune har etableret et samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, bl.a. i forbindelse med projekter i tilknytning til Københavns Kommunes Musikskole. Gladsaxe kan ved at indgå i forskellige former for samarbejder både være med til at bibringe borgerne i Gladsaxe nye muligheder på musikområdet og samtidig være med til at understøtte videreførelsen af Underholdningsorkestret.

Link - underholdningsorkester.dk

Læs også Naser Khader's indlæg på konservative.dk:

Stop symptombehandlingen
– skab sikre zoner i Syrien

Også borgmesteren bør kunne finde inspiration i vores budgetønsker

Læs og download vores Budgetdagsflyer

Hjælp os med at få
Folketinget til at vågne

Skriv under på Det Konservative Folkepartis underskriftsindsamling

nejtaktilgrundskyld.dk

 

Præsentation af de konservative kandidater til kommunalvalget den 19. november 2013
Lars Abels flyer "Troværdig og langsigtet økonomisk planlægning og social ansvarlighed"
Læs C-Nyt Jubilæumsnummer - april 2013
Læs Lars Abel og Henrik Sørensens pressemeddelelse: "Folkeafstemning i Gladsaxe om betalingsringen"
Læs Lars Abels Nytårshilsen: Resultater bringer os videre
Læs Lars Abels indlæg: Gladsaxe i 2012 - Forandring, fornyelse og dynamik
Læs det vedtagne resolutionsforslag fremsat af den konservative vælgerforning i Gladsaxe på Lansrådet den 1. oktober 2011: "Danmark skal være 100% medlem af EU. Derfor skal de danske EU-forbehold fjernes"
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - september 2011
Læs Lars Abels indlæg "BUS 400S kan med fordel for alle køre ad parallelvejene ved Hillerødmotorvejen"
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "Ingen busser på Værebrovej"
Læs Lars Abels og Henrik Sørensens indlæg "Finansiering af letbane i hovedstadsregionen sender ekstra 1,5 mia. kr. i opkrævede skatter ud af hovedstadsregionen i form af udligning"
Læs Lars Abels indlæg "Vi har brug for en særlig overbygningsskole i Gladsaxe"
Læs Lars Abels indlæg "Nej tak til Vejdirektoratets uansvarlige trafikplanlægning på Hillerødmotorvejen ved Skovbrynet"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Gladsaxe skal satse endnu mere på velfærdsteknologi"
Konservativ kampagne-weekend tager hul på valgkampen i Gladsaxe
De konservative er klar til folketingsvalget - Henrik Sørensen er kredsens folketingskandidat
Læs Lars Barfoeds første nyhedsbrev som politisk leder for den konservative folketingsgruppe
Hendes Majestæt Dronningen har den 10. januar 2011 udnævnt Lars Abel til Ridder af Dannebrogordenen
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "12 minutter mere om dagen – også på Gladsaxe Rådhus"
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe den 3. februar 2011 kl. 19.30
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - januar 2011
Bilka opgiver Tobaksgrunden
Læs Kristoffer Becks indlæg "2011 bliver et spændende år for arbejdet med Gladsaxes natur og miljø"
Læs Lars Abels indlæg "Byudviklingen af fremtidens Gladsaxe præger det nye år"
Læs Lars Abels indlæg "Gladsaxes elever og folkeskoler står i centrum i 2011"
Læs Henrik Sørensens pressemeddelelse "Hvad skal vi med lokalplaner?"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Handicappolitik til gavn for den enkeltes muligheder"
Læs Lars Abels ordførertale ved Byrådsmødet den 15. december 2010 - "Gladsaxe er nødt til at høste fordelene ved øget konkurrenceudsættelse
Til kamp for de danske værdier. Læs det fælles indlæg af folketingskandidaterne i Gladsaxe Jeppe Bruus (S) og Henrik Sørensen (C)
Ja tak til en visionær plan for Gladsaxe Erhvervskvarter -
Nej tak til et Bilka på Tobaksgrunden
Fokus på Gladsaxe Erhvervskvarter og udvikling af områdets trafikale infrastruktur
Læs Lars Abels tale i forbindelse med Gladsaxe Byråds vedtagelse af budget 2011-14
Læs Henrik Sørensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsråd i Aalborg den 2. oktober 2010 "Velfærdsstaten truer velstanden"
Hør Nikolaj Bøgh fortælle om "Brødrene Møller" på Højgården onsdag den 27. oktober kl. 19.30
Socialt bedrageri skal koste kontanthjælpen
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Velfærdsstaten truer velfærden". Vedtaget af Landsrådet den 3. oktober 2010
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Vi har brug for en tilskudsreform for at stoppe socialt bedrageri og "sort" arbejde"
A-C-O-V budgetforliget åbner for nye muligheder
Læs Gladsaxe Kommunes pressemeddelelse vedr. budgetforliget
Læs Budgetaftalen 2011-14
Gladsaxe risikerer straf for at hæve skatten
C vil undgå skattestigning næste år
Forslag om etablering af et hospice i Gladsaxe
Lad os give Gladsaxes børn fritidspas
Læs den konservative flyer til Gladsaxedagen 2010
Tilpasning af skolestrukturen skal forbedre folkeskolen i Gladsaxe
Stor tillid til Gladsaxes hjemmehjælpsmedarbejdere
Vi vil – fortsat - have verdens bedste folkeskole i Gladsaxe
Strukturreformen svigter de svageste – kompetencen forsvinder - bevar SVIKA
Konservative foreslår ny høring om lokalplan 213 og dagcentret for socialpsykiatri på Carl Blochs Alle 7
Giv borgerne ansvaret for fjernvarmen
Borgmesterens invitation til reception i anledning af Lars Abels 40 års jubilæum i Gladsaxe Byråd
Se Lars Abels 40 års jubilæums opslagstavle
Borgmesterpanik før lukketid
Forstærket fokus på Gladsaxes kultur-, idræts- og fritidspolitik


International roning på
Bagsværd Sø

Metroen skal til Gladsaxe

Social balance i Værebro kan kun begynde i Værebro Park

Fejlen ved mange af fortidens store almennyttige byggerier er i høj grad, at de som oftest er blevet bygget som store enklaver af uniform ensartethed. De problemer, som det har medført, løser man ikke ved at bygge mere af samme slags, men ved at gøre det muligt at vælge mellem forskellige boligformer og dermed skabe et mere varieret og mangfoldigt område og tiltrække en bredere beboersammensætning.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (C)

Gladsaxe Byråd skal være mere aktivt og udfarende for at styrke den sociale balance i de udsatte bydele. Vi har ventet for længe på, at boligselskabet i Værebro Park får tilvejebragt de nødvendige forudsætninger for, at vi for alvor får vendt udviklingen i bebyggelsen.

Bredere beboersammensætning afgørende for at opnå en bedre social balance i bebyggelsen
Gladsaxe Byråd skal aktivt søge at påvirke Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (GAB) i en retning, som sikrer, at der virkelig sker forbedringer. Den sociale balance i bebyggelsen skal komme indefra. Det nytter ikke at flytte de udfordringer, som eksisterer i bebyggelsen i dag, ud til andre dele af Bagsværd.
I Gladsaxe Byråd har vi i flere år arbejdet med en strategi for forbedret social balance i kommunen. Desværre findes der fortsat områder i kommunen, hvor den sociale balance er udfordret. Målet er naturligvis, at alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet, som der står i visionen for strategien, og videre: det sted man bor og vokser op, må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv. Vejen er ikke at sprede enkelte bydeles udfordringer ud til andre – herunder velfungerende – bydele.

Infrastrukturplan nedstemt af beboerne
Gennem hele 2018 var der et ekstra stærkt fokus på en stor strategisk satsning i Værebro Park i samarbejde med Realdania og andre samarbejdspartnere. Arbejdet mundede ud i et interessant forslag til en fælles strategi for Bagsværd i social balance med DAB (boligselskabet), GAB (Gladsaxe-afdelingen) og afdelingsbestyrelsen i Værebro Park. Forslaget indeholdt en infrastrukturplan, som skulle realiseres med betydelige økonomiske midler fra Landsbyggefonden. Den indeholdt flere spændende elementer, som ville føre til afgørende fysiske forandringer i Værebro Park. Et flertal af beboerne stemte dog imod infrastrukturplanen. Beboerdemokratiet er naturligvis vigtigt, men i Gladsaxe Kommune må vi nu overveje, hvordan vi fra kommunens side kan bistå GAB, så der kan arbejdes videre med nogle af de grundlæggende fysiske forandringer, herunder f.eks. også, hvordan Værebro Park kan blive tættere koblet til den omkringliggende by.

Da byrådet i 2018 drøftede strategien, fremsatte Konservative nogle ændringsforslag til infrastrukturplanen, som desværre blev nedstemt af byrådets flertal:

Nej til øget fortætning i Værebro Park
Infrastrukturplanen indeholdt forslag om etablering af 250 nye boliger i Værebro Park. Med andre ord ville man udvide befolkningstallet med mere end 500 beboere; en øgning på 19 pct. Tildelingen af boliger skulle fortsætte efter de hidtidige regler gældende for de nuværende ca. 1300 boliger. Derfor er vi umiddelbart tilfredse med, at forslaget faldt ved beboerafstemningen. Konservative ønsker i princippet ikke, at der bygges flere boliger, samtidig med, at udlejningskriterierne er uændrede. Kun ved at åbne for andre og nye boligformer, vil det være muligt at få en bredere beboersammensætning og sikre at ressourcestærke familier i fremtiden vil ønske både at bosætte sig i og blive boende i Værebro Park. Kun ad den vej kan vi skabe en reel social balance i området.

Læs mere her

Etiske overvejelser skal frem i lyset, før vi træffer beslutninger om øget brug af digitale data i Gladsaxe

”1984” skulle nødigt være skrevet forgæves. En sund skepsis er måske vigtigere at lytte til, end at give efter og straks åbne for de hurtige tolkninger af data. Hvor går grænsen? Vi skal give plads til at tage de etiske diskussioner, så vi alle – fagfolk som borgere – forstår at finde balancen imellem borgernes privatliv og selvbestemmelse og samfundets ”pligt” til at ”beskytte”. Hvor langt skal vores velfærdstilbud til borgerne række? Det er politikere, der skal sikre rettidig omhu i forhold til at sikre borgerens tillid og tryghed i forhold til "Systemet".

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Politikerne må ikke overlade beslutninger om brug og indsamling af data til administrationen

Der er ingen tvivl om, at man gennem målrettet analyse af de store mængder af allerede eksisterende data om kommunens borgere potentielt kan finde mange isoleret set gode og anbefalelsesværdige anvendelsesmuligheder. Gennem udvikling af målrettede algoritmer kan ”systemet” sikkert udpege ikke bare udsatte børn men også ensomme ældre, folk der spiser usundt og ikke motionerer, sociale bedragere, osv., osv.

Men det faktum, at vi kan, betyder ikke altid, at vi også skal. Det er helt afgørende, at folkevalgte og borgere i gensidig dialog åbent tager den vanskelige og komplekse diskussion af, om og hvornår ”målet helliger midlet”, og hvornår individets rettigheder og privatlivets fred sætter grænsen for, hvad vi skal ”overvåge”. For, hvordan vi end vender og drejer virkeligheden, så er ”big data” også en form for overvågning. Nogle gange anonymiseret og andre gange ikke. Vi bliver overvåget af videokameraer i det offentlige rum, vores indkøbsmønstre og interesser overvåges på internettet, via vores elektroniske betalingsoplysninger og via GPS’en i vores telefon, kan man reelt kortlægge næsten alle aspekter af vores liv.

For Gladsaxe Kommune er spørgsmålet, hvordan udnytter vi fordelene ved den nye teknologi på en etisk ansvarlig måde? Hvor langt og hvordan har vi pligt til at beskytte den enkelte borger, og hvordan sikrer vi den nødvendige gennemsigtighed for borgerne? De svar skal vi ikke overlade til de fageksperter, der udvikler eller benytter teknologien. Det ansvar må vi som politikere påtage os i åben dialog med borgerne. Jeg vil ikke påstå, at jeg selv er fuldt afklaret omkring, præcis hvor jeg mener grænsen skal trækkes; men jeg er ikke i tvivl, når jeg mener, at de etiske overvejelser skal frem i lyset og diskuteres helt åbent, før vi træffer beslutninger om øget brug af digitale data i kommunen.

Hvor langt kan vi tillade os at konkludere, ”at målet helliger midlet”?

Ingen kan være i tvivl om, at de fleste umiddelbart føler sig utrygge ved den ”overvågning”, digitaliseringen åbner mulighed for. Teknologisk, juridisk og fagligt lyder det jo fint, at ”digitalvisualiseringen skaber ny velfærd i Gladsaxe”, når sagsbehandlerne på tværs af den kommunale organisation og fagsystemerne kan præsentere de mange data på en ny og langt mere detaljeret måde, der giver fagspecialisterne – eksempelvis socialrådgiverne -  nye værktøjer i opgaveløsningen.. Det kan handle om alt fra ungdomsledighed over sygefravær til underretninger om udsatte børn, fortæller de digitale eksperter til MandagMorgen. Videre fortæller de, at man i Gladsaxe Kommunes enhed for Datadrevet Forretningsudvikling bearbejder og visualiserer data fra kommunens mere end 300 forskellige fagsystemer og datakilder. Artiklen fastslår bl.a.: ”Målet er klart at anvende løsningen i dagligdagen. På den måde ønsker den digitale faglige enhed at bidrage med at nuancere og perspektivere problemer på en helt anden måde, end vi før har kunnet gøre det. De digitale kompetencer bidrager til at styrke de faglige kompetencer hos fagforvaltningernes eksperter”.

Spørgsmålet er imidlertid som anført ovenfor, om ”målet altid helliger midlet”? – eller hvor langt det helliger midlet? Det må under alle omstændigheder aldrig blive en beslutning, der kan træffes administrativt. De overordnede juridiske rammer skal Folketinget beslutte, og på kommunalt plan skal vi beslutte, om vi altid ønsker at udnytte de lovgivningsmæssige muligheder fuldt ud.

Teknologisk er vi nået langt længere end vi forestillede os i George Orwells roman ”1984”, som fokuserer på et undertrykkende totalitært regime.  Romanen blev berømt for sin skildring af overvågning og statens stigende indgreb på individets rettigheder. Vi bevæger os fortsat frem med teknologiske kvantespring i et omfang, som selv Orwell aldrig havde fantasi til at forudsige. Juridisk har vi forsøgt at følge med, men vi halter hele tiden bagefter. Den nye GDPR (persondata) lovgivning er et forsøg på at forsvare vores rettigheder som enkeltindivider. Adfærdsmæssigt halter vi tilsvarende langt bagefter at kunne håndtere udfordringerne. Det vil tage os tid at indleve os i det nødvendige adfærdsmiljø, som teknologien og legaliteten kræver af os.

De svageste i samfundet ender med at være konstant i søgelyset 

Det er blevet fremhævet, at man ved dataunderstøttet opsporing kan analysere store mængder data uden at nogen nogensinde får dem at se, og at data fra de familier, hvor det ikke er sandsynligt, at børnene er udsatte, er der ingen, der kommer til at se.

Men vi er altså nødt til at være ærlige. Algoritmerne udpeger konkrete personer ned på cpr-nummer. Det er stadig overvågning, på samme måde som videoovervågning også er overvågning, selvom ikke alt videomateriale bliver gennemset. De mennesker, der bliver udpeget via den foreslåede algoritme, vil sandsynligvis i særlig grad være mennesker, der på den ene eller anden måde allerede er i en vanskelig situation eller er socialt udsatte. Så kan det være meget svært at ”stå op imod” et system, man føler har dømt én på forhånd, og det risikerer at give problemer med retssikkerheden.

Vi er også nødt til åbent at diskutere proportionaliteten imellem det, vi i givet fald opnår ved en meget bred overvågning og samkøring af data fra alle borgere og privatlivets fred.

Læs mere her

Kan vi genbruge den gamle skøjtehal f.eks. som multibevægelses-, gymnastik- og tenniscenter?


Konservative foreslår, at byrådet allerede nu begynder at undersøge, hvilke muligheder vi har for fortsat at kunne udnytte de betydelige investeringer, som gennem årene allerede er lagt i den gamle Gladsaxe skøjtehal – og hvad det i øvrigt indebærer af økonomi.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd (C), medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

I takt med at flere og flere borgere heldigvis vælger at bosætte sig i Gladsaxe Kommune, stiger presset imidlertid også på vores idrætsfaciliteter. Det er konservatives klare holdning, at velfungerende kommunale idrætsfaciliteter ikke er en luksus, men en væsentlig del af kommunens sammenhængskraft og en investering i fremtiden - både socialt og sundhedsmæssigt.

Men vi skal være smarte og få mest muligt ud af de kroner vi investerer. Derfor vil det også være en god idé, at undersøge muligheden for at genbruge og udbygge eksisterende faciliteter på en hensigtsmæssige måde. Det gælder eksempelvis den gamle skøjtehal.

Arbejdet med en helt ny skøjtehal er besluttet igangsat af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 5. februar 2019. Planen er herefter, at skøjtefolket kan tage den ny skøjtehal i brug i august 2022. Byrådet har afsat 85 mio.kr. til den nye hal, hvis placering på idrætsanlægget i Gladsaxe besluttes senere i år. Konservative peger fortsat på, at vi med fordel kan bygge i forlængelse af den nuværende Gladsaxe Svømmehal og samtidig måske sikre en fælles udnyttelse af visse funktioner dér. Det vil passe bystrategisk på det samlede idrætsområde.

Det vil være naturligt - når tiden kommer-  at fjerne de tekniske anlæg i den gamle bygning. Der er mange ideer fremme i den idrætspolitiske debat, men det står klart, at der er brug for mere areal til bevægelse, gymnastik, og så er der præsenteret et ønske om en tennishal. Det vil være kostbart at nedrive den gamle hal og fjerne de mange betonkonstruktioner. Og det er også alt for kostbart at gøre den brugbar for fremtidigt skøjteløb. Der kan imidlertid udlægges et underlag på banen, der gør den brugbar til anden anvendelse. Det vil kunne gøres for 2,5 – 3 mio. kr.

Vi er opmærksom på, at der er tale om en såkaldt "kold" hal, som jo netop har været indrettet til brug for skøjteløb. Hvad kan vi teknisk gøre – og hvad vil der reelt være behov for, hvis vi inviterer andre idrætsgrene ind i hallen? Det er den proces, vi gerne ser påbegyndt snarest.

Stort behov for tennishal

Der har været udtrykt et meget stort ønske og behov for at få en tennishal i Gladsaxe. Kommunens tennisklubber er enige herom. Skøjtehallens dimensioner giver god mulighed for at etablere et antal tennisbaner. Samtidig er der behov for plads til mange andre former for bevægelse, mest massivt gymnastik, men også forskellige andre former for boldspil. I den forbindelse vil jeg erindre om, at Konservative fortsat peger på muligheden for at forlænge nuværende idrætshal 2, så der dér bliver endnu bedre mulighed for plads til boldspil.

Hvad vil det være muligt at gøre plads til i den gamle hal ? – med forskellige opstregninger på et velegnet underlag ? Hvad kan idrætten selv byde ind med af konkrete ideer ?

På sigt kan vi måske få skabt økonomi for at ombygge de nuværende tilskuerareal ud mod Isbanevej, hvor der også i dag findes omklædningslokaler til skøjtefolkene. Hvad er teknisk muligt, hvis vi ønsker at tilføje bedre omklædnings- og klublokaler langs med Isbanevej ? Hvis der skal skaffes økonomi til sådanne planer, tager det jo nok nogle år, før de finder vej til budgettet. Det er imidlertid vigtigt, når vi i øvrigt drøfter fremtidige idrætsfaciliteter, at vi har gjort det klart, hvad vi måske allerede nu – idémæssigt – kan få placeret i den gamle hal.

Februar 2019

Gladsaxe må og skal tage persondataansvaret mere alvorligt


Allerede forud for, at Gladsaxe Kommune i december 2018 fik stjålet 4 PC’ere fra Gladsaxe Rådhus indeholdende 20.000 personers data, forsvandt en ukrypteret PC’er fra en medarbejder i Jobcentret indeholdende 40 personers data. Byrådet blev ikke den gang orienteret om denne første hændelse på trods af, at også denne var blevet indberettet til Datatilsynet.

Manglende information dybt utilfredsstillende
Det er naturligvis dybt utilfredsstillende, at det politiske niveau ikke er blevet orienteret, siger Lars Abel, konservativt medlem af Økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd. Byrådet har det overordnede ansvar for, hvordan vi som kommune håndterer persondata, uanset om der er tale om 40 eller 20.000 personers data. Hvert datalæk er lige uholdbart og foruroligende for den enkelte, det går ud over, og svækker vores fælles tillid til, at det offentlige håndterer vores personlige data forsvarligt.

Borgernes tillid må ikke svækkes
Borgmesteren har tidligere givet en orientering om hændelsen med de 20.000 personer i byrådet. Vi tager naturligvis vort ansvar alvorligt. Derfor er det især uacceptabelt, at vi end ikke er blevet orienteret om, hvad der er sket i den første hændelse, siger Lars Abel. Vi arbejder meget aktivt med brugen af digitale data. Sådan er den teknologiske udvikling, og vi skal naturligvis ikke være ”maskinstormere”, men vi er nødt til at slå fast én gang for alle, at borgerne skal kunne have tillid til, at vi tager ansvar for det, der sker på rådhuset, hver eneste dag i enhver situation. Vi har besluttet klare regler for, hvordan vi arbejder med de mange persondata, som vore medarbejdere løbende instrueres i. Naturligvis kan der ske menneskelige fejl, selv om det ikke bør ske. Men vi har som politikere krav på at vide, hvad der foregår i hverdagen. Det er imod alle regler og retningslinjer, at personfølsomme data udtrækkes og viderebearbejdes på bærbare pc'er på den måde som det har været tilfældet i begge de foreliggende sager. Vi er nødt til at tilsikre, at alle kommunens medarbejdere på alle niveauer forstår alvoren af, at alle retningslinjer følges nøje, når det kommer til håndteringen af personfølsomme data.

Vi skal have klare svar
De to hændelser har nu resulteret i følgende forslag, som skal drøftes i Økonomiudvalgets næstkommende møde:

På vegne af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre, foreslås følgende:

1)
At der udarbejdes en uvildig og ekstern undersøgelse af forholdene omkring brud på datasikkerheden siden GDPR´s ikrafttræden. Undersøgelsen skal belyse alle relevante forhold omkring de indberettede sikkerhedshændelser til Datatilsynet, herunder belyse hvornår og hvilke kommunale aktører i Gladsaxe, dvs. forvaltningschefer, byrådsmedlemmer, borgmester, m.fl., er blevet orienteret og har ageret på hændelserne.

På vegne af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre, foreslås følgende:

2)
Gladsaxe Byråd beslutter, at der skal ske ansættelse af Databeskyttelsesrådgiver på fuld tid til sikring af kommunens overholdelse af GDPR- og andre IT-sikkerhedsregler. Medarbejderen skal være placeret direkte under Byrådet og årligt afgive redegørelse til Byrådet om IT-sikkerhedssituationen i kommunen.

Gladsaxe Byråd træffer denne beslutning for at sikre den nødvendige respekt for og overholdelse af lovgivningen vedrørende IT-sikkerhed. Gladsaxe Byråd kan ikke acceptere nogen risiko for, at kommunens borgere igen skal opleve alvorlige brud på IT-sikkerheden, som kan indebære, at følsomme oplysninger om borgerne kommer uvedkommende i hænde

Januar 2019

Metro gennem Gladsaxe fra 2035 er eneste fremtidssikrede løsning

Af Lars Abel,
medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti


På byrådsmødet 30. januar 2019 foreslår Konservative i Gladsaxe Byråd, at der arbejdes videre med planer for etablering af en metro igennem hele Gladsaxe frem mod Herlev efter 2035. Beslutningen er blevet aktuel efter, at et flertal i Teknik- og Trafikudvalget og Økonomiudvalget nu foreslår, at der skal etableres en ny letbane/sporvogn på strækningen fra Gladsaxe Trafikplads via Blågård gennem Utterslev Mose og Tingbjerg til Nørrebro Station langs Frederikssundsvej.

Beslutningen træffes nu. Mange er desværre ikke opmærksomme på, at vi nu planlægger det, der skal ske fra 2035 og frem mod 2050. Stopper letbaneplanerne ikke nu, bliver det vanskeligt at ændre beslutningen senere. Forleden opfordrede Berlingske på lederplads Folketingets politikere til akut at standse letbaneprojektet langs Ring 3 bl.a. af alle de grunde, som Konservative i Gladsaxe tidligere har påpeget. Det er jo lidt (for) sent! Fejltagelsen bør ikke gentages tværs igennem naturområderne i Utterslev Mose.

Derfor har Konservative stillet følgende forslag i Gladsaxe Byråd:

For at sikre bevarelsen af de grønne naturområder og udvikling af flere grønne byrum og for samtidig at skabe en bæredygtig og langsigtet kollektiv infrastruktur i Gladsaxe såvel som centrale (by)dele af København indstilles det,

Læse mere: Skal Gladsaxes borgere virkelig være de eneste i omegnskommunerne, der snydes for en metrolinje til København?

Giv Skovbrynet Skole ro til at fokusere på fagligheden



Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråds børne- og undervisningsudvalg for Det konservative Folkeparti (C)

Skovbrynet Skole – tidligere Værebro Skole – fejrede i 2018 50 års jubilæum. I forbindelse med jubilæet har mange gamle elever været forbi deres gamle skole og fortalt, hvor meget skolen har betydet for deres udvikling, selvforståelse og senere liv. Det var historien om engagerede lærere, der havde overskud til at se værdierne i den enkelte elev både fagligt og menneskeligt. Det er her skolen gør en forskel for livet.

Gode faglige resultater og forældretilfredshed på trods af åbenlyse udfordringer
Men det er også kendt, at skolen har gennemlevet mange udfordringer helt tilbage fra starten, hvor Værebro Skole også i høj grad blev benyttet til forsøg og eksperimenterende pædagogik, hvilket allerede den gang gav anledning til mange diskussioner.  Beliggenheden i Værebro Park har siden også medført sine udfordringer, aktuelt i forbindelse med et stort antal to-sprogene elever. Samtidig fravælger mange forældre at lade deres børn gå på Skovbrynet Skole – de søger mod andre skoler, primært Bagsværd Skole, og privatskoler. I virkeligheden lever skolen faktisk op til og giver – i forhold til de socioøkonomiske forhold i området – rigtig gode resultater for de elever, der går på skolen. Forældretilfredsheden fejler heller ikke noget.

Hold op med at tale Skovbrynet Skole ned!
Alligevel er der fortsat stor politisk uro omkring skolen. Ved byrådsmødet i juni 2018 foreslog Venstre, at Skovbrynet Skole skulle nedlægges og lægges sammen med Bagsværd Skole Det har ført til et større analysearbejde, som Børne- og Undervisningsudvalget i disse uger og måneder drøfter indgående. Hvad skal der ske i fremtiden med Skovbrynet Skole.

Med den viden vi har i dag, er det Konservatives opfattelse, at det er vigtigt, at vi sikrer ro for skolen. Det gælder ro til ledelsen, lærerne og pædagogerne, eleverne og forældrene. Vi var i juni 2018 ikke enige i, at vi skulle undersøge en sammenlægning med Bagsværd Skole. Lad Bagsværd Skole – kommunens nyeste og moderne Skole – også for ro, om end den er presset af stor søgning. Og naturligvis skal vi ikke begynde at bygge mere og indskrænke, evt. nedlægge Bagsværd Stadion, som i dag er kommunens mest intensivt udnyttede idræts- og fritidsområde.

Vi har igennem årene iværksat en række større og mindre tiltag for at styrke Skovbrynet Skole. Der har været tale om strukturelle tiltag, for at få flere forældre til at vælge Skovbrynet Skole. Blandt disse har været udvidelse af skoledistriktet og ændring af skolens navn – begge tiltag, som Konservative har stemt imod – hvad skulle en navneændring hjælpe. Andre mere konstruktive tiltag har drejet sig om skolens profil, og andre ting, som skal være med til at styrke skolen generelt, samt en forbedret markedsføring.
Senest med forslaget i byrådet i juni 2018 er politikerne med til at ”tale skolen ned”. Det fortjener den absolut ikke. Det er vores opgave at ”tale skolen op”, og i det mindste retfærdiggøre og fokusere på de reelle, gode resultater, skolen faktisk opnår. Skolen rummer i dag nogle store aktiver.


Konstruktive tiltag har styrket skolen
Allerede i 1995 blev Teaterskolen på Skovbrynet Skole oprettet. I dag er der 107 medlemmer i Teaterskolen og interessen på de seks hold er så stor, at der er venteliste til alle holdene. Fra 2013 fik Skovbrynet Skole en digital profil, som bidrager til at give børn og personale viden og de rette kompetencer til at kunne begå sig digitalt.  Vi har også oprettet en særlig international profil: Go Global linjen for unge i 7.-9. klasse. Formålet med linjen er at give et særligt attraktivt skoletilbyd, der kan tiltrække ambitiøse unge fra hele kommunen. De unge får undervisning på engelsk i fagene matematik, geografi og biologi samt to timers ekstra engelskundervisning om ugen. De kommer desuden på en udlandstur, hvor de samarbejder med en klasse i udlandet, samt har samarbejdsprojekter med andre unge på verdensplan på samme alder. Der arbejdes med den internationale profil på alle klassetrin. Herudover er der etableret en særlig kantineordning, som betyder, at alle børn på 3.-8. klassetrin hvert år i tre uger er med til at planlægge og fremstille kantinens mad, og deltager som medhjælpere i kantinen, og samtidig lærer om køkkenhygiejne, sund kost sammensætning og kost økonomi.

Skolen har velkvalificerede lærere og pædagoger, som leverer et stykke arbejde af høj faglig kvalitet. Det understøttes af, at Skovbrynets Skoles karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse generelt ligge på niveau med de øvrige skoler, når der er korrigeret for socioøkonomiske faktorer. Tilmed har Skovbrynet Skole en lavere klassekvotient end områdets øvrige skoler. Det burde også kunne tælle med som et aktiv.

Læs mere her

Fokus på den nære sundhed - Gladsaxe skal være parat til nye og større opgaver

På KL's økonomiske forum i Aalborg 10.-11. januar 2019 beskrev Innovationsminister Sophie Løhde (V) regeringens tanker om det nære sundhedsvæsen. Netop nu fremlægger Regeringen forslag til fremtidens lokale sundhedsvæsen i forbindelse med den varslede sundhedsreform. Lars Abel finder det vigtigt, at byrådspolitikerne får et reelt "råderum", når det nære sundhedsvæsen skal implementeres. Kun gennem lokal forankring kan det nære sundhedsvæsen løse de borgernæreopgaver og skabe den nødvendige sammenhæng i behandlingsforløbet for borgerne. Yderligere centralisering og statslig styring er ikke løsningen.

Af Lars Abel medlem af Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

I december 2018 vedtog Gladsaxe Byråd den nye sundhedspolitik, som byrådet skal arbejde efter i de næste fire år. "Vi er sammen om sundheden i Gladsaxe" er overskriften. Det er vigtigt, at alle borgere får de bedste muligheder for at trives fysisk, psykisk og socialt og dermed have et godt helbred. Ifølge den nye Gladsaxestrategi skal vi som byråd understøtte alles evne til at klare sig selv og til at mestre livet. Vi skal være med til at sikre et sundt liv for alle og fremme trivslen i alle aldersgrupper.

Særlig indsats, hvor behovet er størst
Der skal være en særlig indsats over for dem, der har størst behov. Derfor prioriterer vi naturligvis de borgere, der har de største sundhedsproblemer og de vanskeligste forudsætninger for at leve et sundt liv. I Gladsaxe har vi på nogle områder oplevet en forbedret sundhedstilstand gennem de senere år, bl.a. er der færre, der ryger dagligt eller har et storforbrug af alkohol. Men vi er langt fra i mål endnu. Vi har derfor besluttet to toårige handleplaner, hvor vi har særligt fokus på tobak og mental sundhed.

Vi ønsker først og fremmest at forebygge rygestart blandt børn og unge og give bedre hjælp til borgere, der ønsker at kvittet tobakken. Vi understøtter en røgfri skoletid og røgfrie miljøer på ungdomsuddannelserne, og i øvrigt at indføre flere røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes.

Den anden handlingsplan om den mentale sundhed er et udviklingsfelt, hvor vi har brug for mere viden om, hvilke indsatser der er mest virkningsfulde samt for at udvikle nye metoder til fremme af mental sundhed. Et af sporene retter sig mod mulighederne for etablering af tilbud til stresshåndtering for sygemeldte borgere. Hvad er "stress" ? Det er ikke almindelig travlhed, vi her taler om, i en travl hverdag. Men når lægen når frem til, at diagnosticere en borger med stress, er det vigtig, at vi kan være med til at henvise til f.eks. selvhjælpsgrupper, afprøve nye metoder til at skabe aktiviteter og fællesskaber rundt i Gladsaxe, og i øvrigt opbygge viden om og afprøve indsatser for bedre mental sundhed. Vores medarbejdere, som møder borgerne i hverdagen, skal være med til at tage ansvar og er forpligtet til at understøtte borgernes sundhed. Men også borgere, som færdes i andre sammenhænge, skal vi hjælpe til at finde løsninger, f.eks. gennem en aktiv forebyggelsesindsats. Alt skal være baseret på den bedste viden, så vi kan udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Handleplanerne er et værktøj, som skal sikre dette.

Vi skal være klar til at løse flere sundhedsopgaver, og Gladsaxe er godt rustet
Selv om Regeringens forslag til en sundhedsreform lader vente på sig, er der ikke nogen tvivl om, at langt flere sundhedsopgaver i fremtiden skal løses af kommunerne og i et endnu tættere samarbejde med de praktiserende læger. Det er imidlertid vigtigt, at vi som folkevalgte i kommunerne reelt kan opnå indflydelse på, hvordan vi løser dem. Byrådspolitikerne skal ikke blot være ekspeditionskontor for Staten og Sundhedsministeriet. Når Regeringen ønsker at skabe "nærhed, tryghed og sammenhæng" er det en god målsætning. Vi har imidlertid ikke behov for en overstatslig organisation til at løse funktionerne. Der skal folkevalgte politikere ind over.

Læs mere her

Hvad vil vi med Gladsaxe?


Skal der fortsat være åbne grønne områder i Gladsaxe Kommune? Eller skal der kunne bygges overalt? Konservative vil bevare Gladsaxe som en grøn forstadskommune.
Hvad vil vi med Gladsaxe? Hvor går grænsen for væksten i Gladsaxe? Vi skal have styr på, hvordan Gladsaxe skal se ud i 2030 – ja i 2050. Vi skal fortsat være en grøn kommune. Fortsætter den nuværende udvikling, bliver vi snart en integreret del af indre by i København og ikke en grøn forstad.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd (C)

Hvor går grænsen for væksten, når vi samtidig vil beholde "Vores Grønne Gladsaxe"?
Gladsaxe skal også i fremtiden være en grøn kommune. Byrådet har i juni 2018 vedtaget den grønne strategi: ”Vores Grønne Gladsaxe”. Strategien udstikker de langsigtede mål for udviklingen af Gladsaxe som en grøn by – i øvrigt tæt knyttet til Gladsaxestrategiens mål for den grønne og levende by.

Men samtidig oplever vi, at vækststrategien på en række områder presser kommunen i en anden retning end den grønne udvikling, vi alle helst ser. Det er byrådets opgave at holde fast i den grønne strategi, så flere Gladsaxeborgere får adgang til grønne rekreative oplevelser i deres nærområde. Naturen i Gladsaxe skal være rig og mangfoldig, og de grønne områder skal være inspirerende og rumme stor variation af oplevelser. Sådan har hele byrådet besluttet, det skal være. Vi skal selv styre udviklingen og værre mere bevidst om, hvad vi foretager os.

Vi må ikke tage beslutninger i blinde og gradvist bid for bid lade fortætningen tage livet af de grønne områder
Her opstår et skisma, som vi må adressere med åbne øjne. Vi ser naturligvis gerne, at Gladsaxe kommer til at rumme flere borgere, som kan være med til at sikre fremtidens velfærd for os alle. Konservative har derfor også gennem årene været med til at træffe beslutninger om nye og flere boligområder. Men udviklingen har sin pris, og det må vi hele tiden holde os for øje. Spørgsmålet er, hvor grænsen går for, hvor mange borgere vi med fordel skal give plads til. Hvor stor en rummelighed har vi, hvis vi skal have plads til at også forblive den grønne kommune, som vi også SKAL blive ved med at være? Hvor går grænsen?

Alt for mange beslutninger om Gladsaxes udvikling træffes som enkeltstående, løsrevne initiativer, uden vi på noget tidspunkt stiller alle de overordnede spørgsmål, der i virkeligheden burde være en del af beslutningsprocessen.

Fortætningspolitikken i bred forstand truer allerede nu med at begrænse de grønne muligheder. For hver nye bolig er der naturligvis behov for andre faciliteter, bl.a. børnehuse, skoler, omsorgscentre, idræts- og fritidsfaciliteter osv. Men har vi nu plads til det rent fysisk i vores kommune? Og har vi økonomisk råd til at vokse så meget, som det øgede antal borgere reelt kræver?

Et flertal i byrådet har netop besluttet at bygge store børnehuse på idrætsarealer og i grønne naturområder. Snart vil man nedlægge yderligere idrætsfaciliteter for at bygge endnu mere. Vi skal naturligvis have plads til alle børnene i fremtiden, men der er alternative placeringer, som bør undersøges grundigt, ligesom vi skal tænke os om, hvordan vi eventuelt kombinerer nogle af faciliteterne.

Utidssvarende trafikløsninger risikerer at ødelægge endnu flere grønne områder
Vi har fortsat brug for, at Gladsaxe har et sundt erhvervsliv med gode arbejdspladser. Vi rummer fysisk et par store erhvervsområder, som forudsætter en god trafikal adgang og struktur. Vi har ikke brug for at fjerne mobiliteten for borgerne. Vi skal skabe tillokkende alternativer. Trafikalt lægges der nu skinner på tværs gennem kommunen til letbanen langs en stenbelagt Ring3 – med få passagemuligheder for fodgængere, cyklister og bilister. Bilernes fremkommelighed langs Ring3 begrænses kraftigt. Et flertal ønsker endnu en letbane fra Mørkhøj gennem Utterslev Mose til Tingbjerg. Derved ødelægges endnu et dejligt grønt område, som er med til at inspirere og give borgerne naturoplevelser.

Hvorfor ikke i stedet bygge en fremtidsrettet trafikinfrastruktur, som bevarer de grønne områder og giver mere plads til at etablere grønne byrum uden trafik på overfladen? Lad os få besluttet metroforbindelsen til København nu. Det er fremtiden. Vi er fyldt op med store motorveje, og S-togslinjen gennem kommunen. Letbanen øger fortætningsmulighederne, så der kan bygges højere og tættere langs denne strækning. Men hvor går grænsen for det?

læs mere her

Skal Gladsaxes borgere virkelig være de eneste i omegnskommunerne, der snydes for en metrolinje til København?

Det er trist, hvis fremtidens Gladsaxe kun skal have en discount trafikløsning i forhold til andre bydele rundt omkring København, som ønsker mere metro. Samtidig vil mere letbane betyde kaos for den individuelle transport, ligesom den sandsynligvis vil skulle skære igennem nogle af vores fantastiske grønne områder og endog krydse igennem den fredede Vestvold i Tingbjerg/Husum. Det fremgår af den resumé-rapport som Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden for nyligt præsenterede (visualisering Gottlieb Paludan Architechts).

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd (C)

Er det reelle formål at skabe størst muligt kaos for biltrafikken?
Vi er som politikere i Gladsaxe Byråd i disse uger med til at tage stilling til trafikløsninger, som har afgørende betydning for borgerne i Gladsaxe henimod 2030 og 2050. Det er vigtige beslutninger, som kan blive vanskelige, nærmest umulige at rulle tilbage, hvis vi ikke allerede nu siger fra. Københavns Borgerrepræsentation har netop besluttet, at man gerne vil arbejde videre med at etablere en letbane fra Nørrebro Station langs Frederikssundsvej frem til Gladsaxe Trafikplads. Den skal betales af Københavns Kommune – og af Gladsaxe Kommunes borgere.

Formålet med den nye sporvognsforbindelse er helt klart at forhindre fremtidig biltrafik langs hele Frederikssundsvej. Der er simpelthen ikke fysisk plads langs strækningen til både et letbanetracé og samtidig sikre fremkommelighed for biltrafikken. I realiteten lægger man op til at få etableret en de facto ”betalingsring” om København. Men denne gang kan bilerne ikke betale sig fra at køre igennem – vejstrækningen nedlægges i praksis for individuel biltrafik.

De andre kommuner vil have metro - Gladsaxe skal tilsyneladende have endnu en sporvogn!
Gladsaxe borgmester Trine Græse har allerede meddelt Erhvervsminister Rasmus Jarlov, som er formand for Regeringens Hovedstadsudvalg, at letbaneprojektet bør etableres. Ganske vist har Gladsaxe Byråd endnu ikke fået forelagt et beslutningsforslag herom, men det er lige på trapperne. Gladsaxes borgmester har sammen med andre omegnskommuners borgmestre givet input til ministeren. Alle de øvrige, bl.a. Rødovres og Herlevs borgmestre ønsker at få undersøgt muligheden for en metro – fra København til Rødovre via Hvidovre Hospital, og mellem Vanløse og Herlev. Hvad er det nu der gør, at Gladsaxes borgere skal nøjes med en discount løsning?

Konservative i Gladsaxe har i mange år talt for, at Gladsaxe skal forbindes til Københavns metrolinjer med en metro fra Bellahøj/Brønshøj via Tingbjerg, Høje Gladsaxe og Gladsaxe Erhvervsby til Gladsaxe Trafikplads. Ganske vist tabte vi slaget om letbanen i Ring3, som nu er under anlæg, men kortsynede politikere skal da ikke have lov til at gentage den kostbare fejl, den beslutning har været.

Fremtidens borgere har brug for en hurtig trafikforbindelse til Centrum. Letbanen vil forlænge transporttiden betydeligt for mange. Letbaneprojektet fremstilles og lyder billigere, men realiteten er, at holdbarheden er langt kortere. En metro er en langtidsholdbar og dermed mere lønsom løsning, som åbner helt andre og gode muligheder for byudviklingen.

Læs mere her

Fortsat nedsættelse af skatten i Gladsaxe også i 2019

Budgetaftalen for 2019-2022 handler især om fortsat udvikling af de velfærdstilbud, som vi i Gladsaxe gennem mange år har kunnet tilbyde vore borgere. Men aftalen sikrer også en fortsat skattenedsættelse. Solid og sund økonomi og brede ansvarlige aftaler er forudsætningen.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråds økonomiudvalg (C)

For første gang i mange år er det lykkedes at samle alle partier i Gladsaxe Byråd om budgetaftalen for de næste fire år 2019-2022. Når det har kunnet lykkes, handler det helt sikkert om, at vi har en solid og sund økonomi, som er skabt gennem årlige brede politiske aftaler, hvor også Konservative har taget ansvar. Men det handler også om, at Regeringen lægger stærke bånd på, hvad vi kan og må bruge af de mange penge, som vi har sparet op til at gennemføre de mange væsentlige anlægsprojekter, der også er bred enighed om at igangsætte. Vi har nogle store udfordringer, fordi vi skal gennemføre projekter indenfor dagtilbud og skoler, men også andre vigtige investeringer, f.eks. på sundhedsområdet, skal gennemføres. Med udsigt til Regeringens nye sundhedspolitiske planer, bliver det endnu mere aktuelt.

Allerede på Gladsaxedagen tilkendegav Konservative, at vi var indstillet på at medvirke til en benhård prioritering, men også at vi fandt det muligt at reducere skatten. Når vi ikke kan nå eller få lov til at bruge de mange opsparede penge, behøver vi jo ikke ligefrem forcere skatteopkrævningen. Heldigvis var der forståelse for det også hos borgmesteren. Derfor lykkedes det også at videreføre de mange positive skattepolitiske resultater, som har præget forrige og nu også denne valgperiode. Der er simpelthen iværksat en omfattende rebudgettering af vore anlægsopgaver, som reelt udskyder nogle af projekterne. Vi har ikke kræfter til at gennemføre det hele på én gang.

Allerede sidste år enedes vi om at nedsætte dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 9,2 til 9,0 i 2019. Tilbage i 2013 var dækningsafgiften på 10,0 promille.

Nu nedsættes indkomstskatten også fra 23,7 i 2018 til 23,6 i 2019. Dermed er det lykkedes for os som Konservative at få nedsat skatten fra 24,1 i 2013. En pæn og stabil reduktion.

Læs mere her

Bevar Gladsaxe Idrætspark!

Idrætten skal stå fast og beskytte idrætsområderne i hele kommunen

Gladsaxe StadionDet nye forslag til Gladsaxe Kommunes dagtilbudsstrategi vil placere et 8 gruppers dagtilbud midt i Gladsaxe Idrætspark. Vi skal fastholde, at idrætsarealerne skal bruges til idræt også i fremtiden, siger byrådsmedlem Lars Abel (C).

Af Lars Abel, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Et flertal i Gladsaxe Byråd har besluttet at undersøge, hvorvidt Bagsværd Skole kan udbygges på Bagsværd Stadion. Det nyligt fremlagte strategiplan for udbygning af kommunens dagtilbud frem mod 2025 indeholder forslag om, at der bygges et 8 gruppers dagtilbud midt i Gladsaxe Idrætspark.

Hvis ikke idrætsfolkene holder fast i, at idrætsområderne skal bruges til idræt - også i fremtiden, så risikerer vi at miste vigtige idrætsområder. Det vil være uopretteligt. Vi har brug for at kunne finde plads til mange nye idrætsudøvere i fremtiden. Kommunen er udbygget arealmæssigt, men vi skal fastholde, at der ikke må ske indskrænkninger af idrætsarealerne i kommunen. Vi bliver flere borgere, og vi ønsker aktive og sunde borgere. Derfor skal vi stå fast på at ville bevare alle de eksisterende idrætsområder til idrætsformål også i fremtiden. Det gælder både i Bagsværd Idrætspark og i Gladsaxe Idrætspark.

Det fremgår direkte af sagen, at der gennem flere år har været arbejdet intenst med at udvikle og åbne området med friluftsbadet og Caféhaven mere op for borgerne i kommunen, som er det område, dagtilbuddet foreslås placeret i. Placeringen lægger væsentlige bindinger på eventuelle fremtidige udbygninger af idrætsanlæggets faciliteter. Placeringen af dagtilbuddet bør desuden ses i sammenhæng med placering af en eventuel ny skøjtehal på idrætsanlægget område.

Læs mere her

Nu skal vi også huske at fokusere på hverdagens skole i Gladsaxe


Sommerferien er slut, og nu venter hverdagen. Den hverdag som elever og lærere vender tilbage til i Gladsaxes skoler er lige her og nu - i dag og i morgen. Det skal vi hele tiden holde os for øje, og ikke udelukkende fortabe os i diskussioner af fremtidens skole. Vi må ikke glemme nutidens skole!

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråds børne- og undervisningsudvalg for Det konservative Folkeparti (C)

Fokus på fremtidens skole må ikke forhindre fokus på hverdagens skole i dag

Et af de helt store temaer i den kommunale valgkamp i efteråret 2017 var ”Fremtidens skole”. I Gladsaxe Byråd har vi brugt mange timer på at diskutere netop det tema: Hvad vil vi med fremtidens skole i Gladsaxe? Et af de vigtige mål for hele den pædagogiske indsats har i en årrække været, hvordan fremtidens læringsmiljøer skal se ud. Hvordan sikrer vi os, at alle elever bliver rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet, når de slutter Folkeskolen i Gladsaxe og deres undervisningsforløb i øvrigt.

Mange forældre spurgte under valgkampen: Hvad så med nutidens skole?  - det er nu, vores børn går i skole – når vi når frem til fremtidens skole, så er de allerede videre ude i livet.
Som medlem af Børne- og UndervisningsUdvalget gennem mange år må jeg erkende, at vi ikke i tilstrækkelig grad har formået også at se på nutiden skole. Eller i hvert fald har vi ikke formået at give forældrene en forståelse for, at der er en sammenhæng mellem vores fremtidssyn på fremtidens skole og nutidens skole.

Hvad gør vi for børn og elever i dagens skole - og er det godt nok?

Min refleksion allerede under og i hvert fald efter valget er også, at vi som politikere – ud fra absolut god vilje – fik blandet alt for meget sammen. Vi bad flere gange igennem den seneste valgperiode om nye analyser og forslag fra forvaltningen. Det var med til at forsinke den meget store og altafgørende analyse af, hvordan de fysiske rammer på vore skoler ser ud. Den var ventet inden valget, således at vi for alvor kunne diskutere prioritering allerede inden valget. Sådan gik det som bekendt ikke. Den analyse forelå først i slutningen af året, dvs. efter valget.

Vi er ikke færdige med at diskutere fremtidens skole. Men det betyder ikke, at vi ikke også samtidig for alvor fokusere på hverdagens skole i Gladsaxe. Hvad gør vi for vore børn og elever i dagens skole? – er det godt nok? – hvordan kan vi gøre det endnu bedre? – og hvordan får vi involveret alle forældre endnu mere i, hvad der foregår i skolen i den hverdag, hvor vi alle befinder os nu? Vi skal hele tiden gøre os klart, hvad vi vil med folkeskolen i Gladsaxe – hvad er vores mål? Men vi skal også i gerning vise, at vi også er dér, hvor børnene befinder sig i dag.

Læs mere her

Vi skal tage højde for den hastige ændring af indkøbsmønstre, der påvirker detailhandelen


Vi risikerer at få alt for mange butikskvadratmeter i Gladsaxe. Kommuneplantillæg forudser behov for op til 15 flere dagligvarebutikker på 1.000 m2 i Gladsaxe. Det er totalt urealistisk med de ændrede indkøbsmønstre, mener Konservative. Det ender med tomme butikslokaler.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråds økonomiudvalg for Det konservative Folkeparti (C)

Detailhandelsanalysen fra 2017, som ligger til grund for byrådets forslag til kommunetillæg for detailhandelsudviklingen i Gladsaxe, udtrykker behov for ca. 5 nye dagligvarebutikker á 1.000 m2 og i alt 10.000 m2 udvalgsvarehandel frem mod 2029 alene for at matche det stigende forbrugsgrundlag. Tallet skal lægges oven i det eksisterende handelsunderskud, som svarer til 10 dagligvarebutikker.

Et flertal i byrådet ønsker at gøre det muligt at bygge endnu større og flere butikker end hidtil. Vi har som konservative sagt nej til at ændre de nuværende størrelser. Så længe vi har tomme butiksarealer, vil det være bedst at udnytte dem først, fremfor at åbne for spekulationsbyggeri, som vil betyde lukning af dagligvarebutikker, som findes i dag, og resultere i yderligere tomme butikslokaler især i bymidterne eller bydelscentrene.

Urealistisk detailhandelsanalyse

Detailhandelsanalysen bygger på den forudsætning, at det vil være muligt, at borgere, som i dag køber ind i andre kommuner, vil ”hjemtage” deres indkøb til Gladsaxe, blot vi giver endnu større udvalg i form af flere og større butikker. Men i et sammenhængende storbyområde som vores, er det urealistisk, at borgere, som f.eks. arbejder i andre kommuner, pludselig skulle flytte deres handel ”hjem”, blot fordi der etableres endnu et supermarked ved siden af de mange andre, som allerede findes. Rådgiveren, som har analyseret behovet, vil ved næste bestilte opgave fra en nabokommune kunne hævde det samme lige netop dér. Resultatet bliver alt for mange nye butikslokaler, som der slet ikke er behov for i fremtiden.

Vi har som politikere pligt til at sikre, at vi kigger endnu længere frem i tiden, så vi undgår spildte ressourcer i unødvendige ombygninger og nybyggerier. Klare tal fra Danmarks Statistik viser, at stort set alle typer af butikker er i tilbagegang, bortset fra lavprisvarehuse, som til gengæld ikke udbyder ret mange varetyper til kunderne. Vi skal som politikere også være med til at sikre kvaliteten af de butikstyper, som findes i Gladsaxe i fremtiden, f.eks. at antallet af varetyper ikke forringes. Det skal vi ikke overlade blindt til markedskræfterne.

Nethandel revolutionerer vores indkøbsmønstre

Institut for Centerplanlægning (ICP) offentliggjorde tidligere i 2018 en fremskrivning, der forudser, at tre fjerdedele af danske byer vil miste deres brede butiksliv (fødevarer ikke medtaget) inden 2030, såfremt vi flytter halvdelen af vores forbrug over på nettet. Og det er slet ikke noget urealistisk scenarie.

Læs mere her

Behov for 2 spor mere på Stengård Skole


Her er det muligt at udvide hurtigt uden at ødelægge eksisterende faciliteter eller nedlægge velfungerende idrætsanlæg. Cyklerne skal vi nok få plads til - f.eks. i kælderen under den nye bygning.


Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (C)

Der er behov for at skaffe plads til flere elever på skolerne i området Bagsværd, Stengård og Skovbrynet. En hurtig og teknisk nem måde vil være at udvide Stengård Skole med 2 ekstra spor. Stengård Skole rummer i dag 2 spor, men har tidligere i perioder taget et ekstra spor ind. Et spor svarer til, at der er én klasse på hver årgang i hele skoleforløbet. Vi er begyndt at indskrive et ekstra 4. spor på Bagsværd skole, som ellers kun er bygget til 3 spor.

Konservative har igennem flere år peget på de muligheder, der findes i forbindelse med Stengård Skole. Stengård skole er geografisk centralt placeret i Gladsaxe – også i forhold til de øvrige skoleområder, hvor Vadgård Skole og Gladsaxe Skole bl.a. indgår. Og så er Stengård Skole placeret ikke langt fra Bagsværd Skole på den anden side af S-togslinjen. Vi har i flere situationer måttet regulere skoledistrikterne på en uhensigtsmæssig måde, så elever, som bor lige omkring hjørnet i Stengårdskvarteret er blevet henvist bl.a. til Bagsværd Skole. Elever fra Kongshvile-kvarteret er også blevet henvist til Bagsværd, selv om de naturligt hører til Stengård. Vi ønsker principielt ikke fortsat at medvirke til sådanne distriktsændringer.

Læs mere her

Vær solidarisk og bevar Bagsværd Idrætspark



Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (C)

Jeg opfordrer alle Gladsaxes idrætsfolk til at gå på barrikaderne for at bevare idrætsfaciliteterne i det centrale Bagsværd. Gør det, før det er for sent. Vis solidaritet - måske er det dit idrætsareal, der bliver nedlagt næste gang!

Vi mangler idrætsarealer i Gladsaxe. I forvejen ligger Gladsaxe blandt de kommuner i landet, som har flest brugere i forhold til mange af vore idrætsfaciliteter. Der er rift om pladserne. Adskillige idrætsforeninger har ventelister. Behovet for vedligeholdelse, renovering og modernisering er stort.

Samtidig vokser vi i indbyggertal, uden at der er udlagt nye idrætsarealer. Fortæl én gang for alle, at det må være slut med at indskrænke idrætsarealerne i kommunen, ved idrætscentrene og ved skolerne. Når der igennem årene er sket udbygning af skoler og dagtilbud, har byrådet ofte fundet et bekvemt ”ledigt” areal i form af skolens sportsplads, som derved er beskåret og gjort mindre brugbart til den nødvendige idræt og motion. Det må være slut.

Da den ny Bagsværd Skole skulle bygges, foreslog Konservative i byrådet, at det skulle ske på arealerne ved siden af den gamle Bagsværd Skole, dvs. ved Vadstrupvej, hvor der havde været god plads også til en større skole. Samtidig foreslog vi, at den gamle Søndergård Skole blev nedrevet og hele området dér udlagt til en endnu større Bagsværd Idrætspark. Det havde der været et perspektiv i. Som bekendt besluttede et flertal at bygge den nye Bagsværd Skole netop på Søndergård Skoles areal. Nu lyder der ønsker om at udbygge den ny Bagsværd Skole på idrætsarealerne, som er blandt de mest intenst udnyttede i hele Gladsaxe. Utroligt kortsyn!

En evt. udbygning af Bagsværd Skole må ikke gå ud over idrætsfaciliteterne i Bagsværd Idrætspark.
Ja tak til flere nye idrætsarealer i kommunen, men ikke til ”udflytning” af allerede godt fungerende faciliteter. Der er behov for flere spor på flere skoler, men ikke på bekostning af idrætsudøverne. Vi slås for at skabe bedre rammer for idrætten i Gladsaxe. Men vi behøver jo ikke at spænde ben for os selv ved at begynde på at nedlægge Bagsværd Idrætspark.

Indlæg bragt i Gladsaxe Bladet 24. juli 2018.

Festlig Grundlovsdag i strålende sommervejr!

Mange måtte trække ind i skyggen, da årets Grundlovsmøde fandt sted i strålende solskinsvejr i en velbesøgt Aldershvilepark. Årets hovedtaler var Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler, der blandt andet fortalte om de netop færdiggjorte overenskomstforhandlinger, hvor Michael jo havde en meget central rolle som hovedforhandler på vegne af kommunerne. Herudover talte medlem af Gladsaxe Byråd Lars Abel, Mathilde Dyreborg Skovgaard, KU og Gladsaxe-kredsens folketingskandidat Henrik Sørensen.

Læs Lars Abels grundlovstale her.
Læs Mathilde Dyreborg Skovgaards grundlovstale her.

5. juni 2018.

Gladsaxe Idrætsby skal udbygges


Vi har brug for at lave en samlet, overordnet og langsigtet investeringsplan for idrætslivet i Gladsaxe. Her indgår "Gladsaxe Idrætsby" som et meget væsentligt element. Der er stort behov for en helt ny skøjtehal, ligesom det bør overvejes, om den gamle skøjtehal kan ombygges til en multi- og tennishal.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd (C), medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Gladsaxes mange idrætsforeninger gør et stort og godt stykke arbejde. At dyrke idræt i en forening er både et sportsligt og et socialt fællesskab, hvor man kan møde venner for livet.

Derfor er velfungerende kommunale idrætsfaciliteter ikke en luksus, men en væsentlig del af kommunens sammenhængskraft og en investering i fremtiden - både socialt og sundhedsmæssigt.

Antallet af borgere i Gladsaxe vokser i disse år. Vi har ikke nye områder i kommunen, som umiddelbart kan inddrages til idræt og motion. For at sikre, at endnu flere nuværende og kommende borgere kan få adgang til idrætsfaciliteter i kommunen, skal vi udnytte de allerede eksisterende faciliteter endnu bedre.

Det er derfor vigtigt, at vi søger at optimere og udbygge den eksisterende ”Gladsaxe Idrætsby”, dvs. de faciliteter, som geografisk er placeret i området omgivet af Vandtårnvej, Isbanevej, Gladsaxevej og Vandledningsstien.  Gennem en overordnet helhedsplan åbnes mulighed for indenfor området Gladsaxe Idrætsby at etablere flere (nye) faciliteter og sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende idræts- og motionsfaciliteter.

Det er en vigtig forudsætning samtidig at bevare flest mulige af områdets grønne arealer, som kan nyttiggøres til udendørs aktiviteter, boldbaner m.v.

Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe forslår derfor som udgangspunkt, at følgende ideer indgår i de fremtidige drøftelser:

Alternativ 1:

  1. Helt ny skøjtehal placeres i forlængelse af Gladsaxe Svømmehal langs Vandledningsstien.
  2. Det overvejes, om bygningen kan opføres i flere etager og samtidig rumme faciliteter til bl.a. tennis og andre aktiviteter.
  3. Det grønne område ud for/mellem Gladsaxe Svømmehal og Idrætshal 1 (Sportshallen) mod syd glasoverdækkes og forbindes til Foyerområdet og cafeen, som åbnes ud mod aktivitetsområdet.

Alternativ 2:

  1. Helt ny skøjtehal placeres syd for eksisterende skøjtehal (nuværende Bane 5).
  2. Det overvejes, om bygningen kan opføres i flere etager og samtidig rumme faciliteter til bl.a. tennis og andre aktiviteter.

Yderligere:

  1. Eksisterende gamle skøjtehal ombygges til ny multi- og tennishal, evt. med tilbygning langs Isbanevej.
  2. Eksisterende Idrætshal 2 forlænges for at øge anvendelsesmulighederne (bl.a. gymnastik, motion, badminton mv.).

Marts 2018

Stop udskrivningen af "dummebøder" til Hovedstadsområdet


Gladsaxe får ikke lov til at beholde vores egne penge.
Finansieringsudvalget peger tværtimod på 5 forskellige modeller, som danner grundlag for de politiske forhandlinger om ændringer af udligningen. Disse modeller medfører et yderligere tab på mellem 30-50 mio. kr. årligt for Gladsaxe Kommune.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd (C),
tidl. medlem af Københavns Amtsråd og Hovedstadens Udviklingsråd HUR

Efter at have centraliseret Danmark gennem nedlæggelse af kommuner og amter, af rets- og politikredse, uddannelsesinstitutioner osv. ”decentraliserer” statsministeren nu landet ved at udflytte bl.a. hundreder af statslige arbejdspladser til provinsen. Alt sammen i et forsøg på at reparere på fortidens synder, der nok i et vist omfang har optimeret driften, men til gengæld mange steder har kostet dyrt i form af lokale arbejdspladser og lokal sammenhængskraft.

Det er imidlertid helt forfejlet at tro, at man politisk kan løse en mere grundlæggende problemstilling i Danmark ved helt forenklet at fremstille alt som en kamp mellem den ”rige” Hovedstad og den ”fattige” provins.

Folketinget har netop taget hul på endnu en diskussion om udligningen mellem land og by. Eller rettere, hvor mange flere penge, der skal flyttes fra Hovedstadsområdet til provinsen.

Naturligvis skal der være en mekanisme, der sikrer en vis ensartethed i borgernes serviceniveau og generelle levevilkår over hele landet. Vi har imidlertid nu nået et niveau, der minder mere om politisk begrundede ”dummebøder” til Hovedstadsområdet, end om et sagligt ønske om en fornuftig balance.

I dag flyttes der allerede så mange penge fra Hovedstadsområdet, at vi ikke fungerer under de samme betingelser som landets øvrige kommuner. Serviceniveauet i Hovedstadskommunerne er lavere end i det øvrige land. En almindelig familie i Hovedstadsområdet har 96.000 kr. mindre til rådighed om året end en tilsvarende familie i Region Nordjylland. I 2017 sendte vi 12 mia. kr. ud fra Hovedstadskommunerne. I 2007 betalte vi 7 mia.kr. til landsudligningen. Nu truer man med at fjerne yderligere en lille milliard til provinsen fra 2019.

Siden kommunalreformen fra 2006 har Folketinget i realiteten kun set Hovedstaden som en uudtømmelig pengekiste. De synes at glemme, at en stærk og velfungerende Hovedstad er forudsætningen for, at hele Danmark trives og udvikles. Vi har derfor brug for at få udformet en mere sammenhængende og dynamisk Hovedstadspolitik.

I stedet for at skabe et sammenhængende Danmark er regering og Folketing i gang med at skabe et usandt billede af, at det er en rig og forkælet Hovedstad, der skaber en fattig og forarmet provins. Visse partier kommer utvivlsomt til at fortryde behandlingen af Hovedstaden. Et Danmark i balance kræver respekt – også for borgerne i Hovedstaden.

Landspolitikerne bevæger sig på en farlig kurs. De objektive kriterier for udligningen må tage udgangspunkt i virkeligheden. Man må nødvendigvis også medtage borgernes købekraft. Hvor stort er rådighedsbeløbet, når man har betalt skat til det offentlige?

Jeg er så træt af, at enhver berettiget henvisning til hovedstadsfamiliernes lave rådighedsbeløb altid blot besvares med, at ”de kan jo bare flytte, hvis det er for dyrt, og de har jo formuer i deres dyre huse”! Ingen kan spise mursten, og det kan da ikke være meningen, at almindelige familier skal ”tvangsbeskattes” ud af Hovedstaden. Det er ikke sådan, man skaber sammenhængskraft!

Marts 2018

Letbanekaos og ukendte ekstraregninger...

Det Konservative Folkeparti stemte imod Letbaneprojektet på mødet i Gladsaxe Byråd den 31. januar 2018 med følgende supplerende mindretalsprotokollat: "C ønsker, at der på længere sigt skal anlægges en underjordisk metroforbindelse som en ydre ring i hovedstadens metronet. Metroen er den optimale fremtidssikrede investering og bedste praktiske løsning for passagerer, virksomheder, trafikanter og skatteyderne og sikrer den samfundsøkonomisk største gevinst. På kort sigt ønsker C, at der umiddelbart indsættes hurtigbusser langs Ring 3, jfr. eksempelvis 5C på strækningen Københavns Lufthavn – Herlev Hospital. Hurtigbusløsningen sikrer størst mulig fleksibilitet for en økonomisk overkommelig økonomi.

Illustration: Hovedstadens Letbane - Station på Gladsaxevej.
Illustrationen viser tydeligt, hvordan Letbanen reelt kommer til at danne en mur i Ring 3.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Jeg glæder mig virkelig til juli 2019. Da åbner City Metroringen med 17 nye stationer. Det bliver helt fantastisk. Og i 2020 kommer 5 nye stationer på Nordhavnsmetrolinjen; i 2024 yderligere 5 på Sydhavns metrolinjen. Det bliver så dejligt, både for passagererne, og for borgerne omkring de mange nye metrostationer. Helt nye byrum vil opstå og udvikle sig, skabe nye spændende miljøer. Samtidig vil millioner af passagerer komme rundt i byen. Hurtigt og nemt.

Jeg glæder mig derimod ikke til sommeren 2024. Til den tid risikerer vi at skulle køre i sporvogn langs Ring 3. ”Vi står sammen om letbanen” proklamerer regionsrådsformand og borgmestre i letbanesamarbejdet i Børsen Debat 14. februar 2018. Det kommer til at ske i slæbegear, i modsætning til en metrolinje i samme tracé. Det kommer til at skabe trafikal ravage fra dag ét, når anlægsarbejdet med at forberede de overjordiske skinnespor langs hele ruten går i gang.

Store offentlige infrastrukturprojekter har stort set altid givet anledning til betydelige budgetmæssige overskridelser. Det gælder også metroen. Og det kommer helt sikkert også til at ske med letbanen, hvis økonomi ellers fornyeligt er blevet gransket: Samlet set holder prisen sig indenfor den økonomiske ramme, fastslår borgmestrene.

Vi kender imidlertid slet ikke prisen på Hovedstadens Letbane. 6,2 mia.kr. oplyser man i et faktark er prisen for anlæg, ”inklusive korrektionsreserve” i 2017 priser. Det sker med udgangspunkt i et tæt skrabet projekt, som bygger på kendte standardløsninger, og med betragtelige tillægspriser for de ekstra ydelser, som hver enkelt kommune, måtte ønske sig.

Der tages slet ikke hensyn til den stadig hastigere teknologiudvikling og innovation. Når sporvognen kører i 2024, sker det med en sporvognsstyrer forrest i vognen og med et virvar af luftledninger til strøm i et land, hvor vi gennem flere år har arbejdet for at grave alle el ledninger i jorden. DTU fortæller om batteriinnovationen, men det interesserer ikke letbanefolkene.

I den oplyste anlægspris har man slet ikke indregnet de store omkostninger, som de 54 forskellige ledningsejere skal afholde til at flytte deres forskellige forsyningsledninger før skinnearbejdet kan gå i gang. Det skal de selv betale, dvs. deres kunder, forbrugerne skal betale det over deres regninger.

Læs mere her

Februar 2018

Mere dialog og målrettet investeringsplan for Gladsaxes skoler

Så tager det nye byråd fat på de mange arbejdsopgaver. Jeg har på Det konservative Folkepartis vegne store ambitioner om, at vi kan og skal være med til at sætte vore tydelige fingeraftryk på de fleste af de mange sager, som de kommende uger og måneder kommer til at passere byrådets bord. Størst af alle udfordringerne bliver nu at nå frem til en målrettet investeringsplan for Gladsaxes skoler.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det nye byråds første store og meget vigtige opgave i 2018 er investeringsplanen for Gladsaxes skoler. Heldigvis har vi sparet 250 mio. kr. op til opgaven. Der bliver brug for flere penge, når vi forhandler budget senere på året. Skolerne har behov for en langsigtet plan.

I december fik vi endelig præsenteret den længe ventede analyse af skolernes fysiske rammer. Den viser med al tydelighed et stort behov. Mange steder for mere indgribende strukturelle investeringer. Gennem lang tid har vi arbejdet med de pædagogiske rammer i ”Fremtidens skole”. Det arbejde fortsætter, nu også med praksisforsøg på flere skoler. Vi skal skabe mere spændende læringsmiljøer.

Strukturelt skal vi rumme ca. 800 flere elever i skolerne de næste 10 år. Det bør kunne lade sig gøre indenfor de eksisterende rammer. Det forudsætter, at privatskoleandelen er uændret, dvs. de private skoler skal kunne rumme op imod 175 flere elever. Er det realistisk, eller skal vi øge folkeskolens andel?

Visse skoler har et stort bygningsmæssigst efterslæb. Det gælder primært Søborg Skole (fra 1908). For Søborg Skole er fremlagt hele 5 scenarier. Også Mørkhøj, Stengård og Vadgård skoler er bygningsmæssigt under middel. Ser vi på energi og indeklima, er der store udfordringer på de fleste skoler.

For Konservative er det vigtigt at komme ud på de enkelte skoler. Vi skal mødes og debattere med skolebestyrelser og forældre. Vi skal sikre os et endnu bedre og dybere indblik i, hvordan hver enkelt skole fungerer i dag, og hvordan vi ønsker den skal se ud i fremtiden. Vi må og skal derfor nå frem til en langsigtet plan fremfor at smøre de penge, vi allerede har afsat, ud over alle skolerne indenfor de allernærmeste år. Behov og tyngde er meget forskellig fra skole til skole. Børne- og Undervisningsudvalget skal tilrettelægge nye samarbejdsformer med skolernes interessenter. Det har vi også hårdt brug for.

Børn og unges forhold kommer således til at fylde meget i denne valgperiode. Basalt i skolerne, men også i fritiden, hvor store udfordringer – og ligeledes behovet for en langsigtet investeringsplan på idrætsområdet -  gennem lang tid har presset sig på. Det bliver også en spændende opgave.

Januar 2018

 

Konservative tager fortsat ansvar i Gladsaxe!

Den gamle Søborg Skole blev bygget i 1908 og blev fulgt op med endnu en bygning langs Søborg Hovedgade i 1927. Selvom der løbende er sket udbygning af skolen, er der et akut behov for at opgradere og modernisere skolen. Lars Abel ser frem til at være formand for et nyt §17 stk. 4 udvalg om Søborg Skole, der bl.a. skal fokusere på denne opgave.

Først af alt en kæmpestor TAK til de 2.494 Gladsaxe vælgere, der satte jeres kryds ved Det Konservative Folkeparti ved Kommunalvalget 21. november 2017. Valget gav os en tilslutning på 7,3% af stemmerne, hvilket er en fremgang på 0,9% i forhold til valget i 2013.

Desværre var det akkurat ikke nok til, at sikre mandat nummer 2 i byrådet. Der manglede således under 100 stemmer for, at Lene Scotwin, der med 512 personlige stemmer fik et særdeles flot valg, kunne have sluttet sig til Lars Abel. Med 882 personlige stemmer opnåede Lars Abel genvalg.

Igennem hele valgkampen har vi lagt meget stor vægt på, at Konservative er et parti, der tager ansvar, og går efter efter størst mulig indflydelse.

Indflydelse får man kun ved at sidde med omkring bordet og aktivt påvirke og tage ansvar for de beslutninger, der træffes. Justitsminister og formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape udtrykte det meget klart forud for valget: "Gode skoler, nye arbejdspladser, en værdig ældrepleje kommer ikke af sig selv. Når du stemmer konservativt, stemmer du på arbejdsomme folk, der tør tage ansvar. En konservativ vil altid foretrække at sidde med ved bordet fremfor at stå på sidelinjen og råbe ad de andre"

I forlængelse af valget har Konservative i Gladsaxe derfor ligesom det var tilfældet i 2013 indgået en konstitueringsaftale med A, B, F og Ø, der sikrer maksimal konservativ indflydelse.

Aftalen sikrer bl.a., at Lars Abel kommer i Økonomiudvalget (ØU), Børne- og Undervisningsudvalget (BUU), Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (KFIU) samt Sundhedsudvalget (SU). Lars Abel bliver desuden formand for et nyt såkaldt §17 stk. 4 udvalg om Søborg Skole. Formålet med udvalget er en inddragelse af alle interessenter i en opgradering af Søborg Skole. Udvalget skal også beskæftige sig med at få skolen mere integreret i bymiljø og få skolen åbnet for borgere og foreningsliv, så skolen bliver et attraktiv omdrejningspunkt i bydelen.

Regeringens bandepakke er en hjælp, vi skal udnytte. Gladsaxe skal være en tryg kommune i social balance.

Vi beklager, at det trods stor lokal modstand ikke var muligt at fastholde Gladsaxe Politistation med permanent lokalt politi. Vi ønsker fortsat en politistation i kommunen.

Synlig, permanent politipatruljering i Gladsaxe er en vigtig tryghedsskabende faktor. På samme måde er det meget vigtigt, at der hurtigt oprettes mobile nærpolitstationer, såfremt der opstår særligt belastende situationer.

Læs mere her

Mai Mercado besøgte Sneglehuset i Søborg og blev blæst omkuld!

Børne- og Socialminister Mai Mercado (C) besøgte mandag 13. november 2017 Gladsaxes børnehus, Sneglehuset på Oktobervej i Søborg.

Ministeren blev mødt i solskinnet af glade børn med flag og blomster. Mai Mercado blev vist rundt i huset af områdeleder Marianne Milbo og børnehusleder Pernille Pedersen. I besøget deltog borgmester Trine Græse (A), viceborgmester Lars Abel (C)  og medlemmer af Gladsaxes Børne- og Undervisningsudvalg.

Mai Mercado udtalte i forbindelse med besøget:

” For at give børn den bedste start på livet, er det vigtigt at vi har gode dagtilbud med høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Jeg blev blæst over af benovelse over den målrettede indsats med at løfte bl.a. børnenes sproglige og motoriske evner igennem brugen af den pædagogiske læreplan.
Hele den investeringsplan man har iværksat på dagtilbudsområdet, fremstår rigtig positiv og det er mit klare indtryk, at det kan være med til at give et godt afsæt for børnenes fremtid i Gladsaxe.”

Læs mere om Konservative i Gladsaxes mærkesager på dagtilbudsområdet her

FNs Verdensmål skal være grundlaget for Gladsaxe Kommunestrategi 2018-2022.

Det er god konservativ politik at investere i klima- og miljøforbedringer. Det kan nemlig betale sig - også for Gladsaxe.

Læs mere

Som en del af storbyen København er infrastrukturen i Glasaxe en helt afgørende ramme for både borgere og erhverv. Infrastrukturen skal sikre høj og gnidningsfri mobilitet.

Her skal hurtigbusser være en del af løsningen.

Læs mere

Den kommende letbane vil hverken gøre Gladsaxe kønnere, grønnere eller mere sammenhængende.

I Aarhus er letbanen endnu ikke i drift. Men den har allerede sat sit markante præg på byen. Skandalen med den forsinkede åbning ufortalt, har letbanen i hvert fald ikke gjort byen smukkere.

De, der troede, at der kommer store grønne arealer, dér hver letbanen skal køre, vil blive skuffet. Der lægges skærver af sten under sporene ligesom under almindelige tog-sport, og der bliver ikke mulighed for at passere sporene.

Læs mere

Konservative ønsker et målrettet fokus på og løbende evaluering af kommunens kvalitetsstandarder på ældreområdet.

Som Konservative står vi for en ældrepolitik, hvor de ældre skal kunne stole på, at de får den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for, samtidig med at de har mulighed for at vælge mellem fleksible kvalitetstilbud, som passer til den enkeltes ønsker og behov.

Læs mere

Ud over de helt åbenlyse menneskelige hensyn, der skal tages, er det desuden samfundsmæssigt uøkonomisk, at der går for lang tid, inden der sættes ind med genoptræning.

Ikke mindst når det gælder mennesker, som er sygemeldt og ikke kan komme tilbage til deres arbejdsplads. Naturligvis vil der altid opstå en ekspeditionstid. Den skal være så kort som mulig.

I Gladsaxe Byråd foreslår Konservative, at Regeringens forslag om genoptræningsgaranti indføres hurtigst muligt. Det handler også om værdighed for den enkelte. Patienterne har krav på at blive tilbudt en god genoptræning. Genoptræningen skal ifølge Regeringens forslag iværksættes indenfor syv dage. Sker det ikke, vil Regeringen give mulighed for, at borgeren kan vælge privat genoptræning.

Læs mere her

Lars Abel: Stærke og fleksible dagtilbud

Hverdagen skal bare fungere for de moderne børnefamilier. Alle forældre skal trygt kunne aflevere deres børn i Gladsaxes dagtilbud.

Gladsaxes dagtilbud skal være af høj faglig og pædagogisk kvalitet bemandet med dygtige og engarede medarbejdere, som giver børnene en indholdsrig hverdag, mens forældrene passer deres arbejde.

Læs mere

Visualisering af det nye Spillested på Telefonfabrikken baseret på projektforslag fra BBP
Arkitekter og Lyngkilde Rådgivende Ingeniører
.

Lørdag 7. september 1968 havde det senere verdensberømte rockband Led Zeppelin verdenspremiere i Gladsaxe. 7. september 2018 kan 50 året for denne begivenhed, som fandt sted på Eegård Skole (i dag Gladsaxe Skole), blive fejret i nye omgivelser.

6. november i år tages første spadestik til Gladsaxes nye Spillested i Kulturhuset Telefonfabrikken.

Spillestedet åbner i august 2018.

Læs mere her

Træerne bidrager i høj grad til at gøre Gladsaxe til en god by at leve i. Træerne har en stor værdi i forhold til fremtidens klimaudfordringer, de har en sundheds-, natur- og oplevelsesmæssig samt en vigtig kulturhistorisk værdi. Træerne skal give et væsentligt bidrag til at forme Gladsaxes grønne bystruktur.

Læs mere her

Vi har brug for en investeringsplan for alle Gladsaxes skoler

Gladsaxes unge skal have de bedste muligheder i livet. Det får de bl.a. gennem den uddannelse, vi er med til at give børn og unge i folkeskolen.

Vi arbejder med pejlemærker for Fremtidens skole i Gladsaxe. Men undervisningen skal foregå i gode og venlige rammer, som giver børnene lyst til at lære.

Læs mere her

Bred, ansvarlig budgetaftale med nedsættelse af både kommuneskatten og dækningsafgiften


En af de store sager, som det nye byråd kommer til at tage stilling til, er hvordan vi vil nyindrette og forbedre vore skolebygninger. Bl.a. Søborg Skole har et stort behov. Der er foreløbig afsat 250 mio.kr. til forbedringer af de fysiske rammer på skolerne.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd
Borgmesterkandidat KV17

Konservative har sat solide fingeraftryk på den budgetaftale, som netop er blevet indgået af et bredt flertal i Gladsaxe Byråd for 2018 – 2021. Jeg vil blot fremhæve nogle få eksempler. Bag aftalen står Socialdemokraterne, Radikale, Konservative, SF, Enhedslisten og de to genopstillede Venstremedlemmer Pia Skou og Lone Yalcinkaya. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance samt 2 fra Venstre, der ikke genopstiller, er de eneste, der ikke er med i den brede aftale.

Nedsættelse af dækningsafgiften sikret

Udover borgmesterens oprindelige forslag om at nedsætte kommuneskatten med 0,1 til 23,7 i 2018 og frem, er det lykkedes at få nedsat dækningsafgiften på erhvervsejendomme med 0,2 til 9,2 i 2018, og yderligere 0,2 fra 2019, altså i alt 0,4, til 9,0 promille. Det sidste er til fordel for erhvervsvirksomhederne, som bidrager med gode arbejdspladser og selskabsskatter til kommunens økonomi. Den langsigtede nedsættelse forudsætter, at vi modtager kompensation fra Staten for skattenedsættelsen i 2018, hvilket efter de forhold, vi kender i dag, er realistisk.

Resultater på skatteområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Skatten i Gladsaxe nedsættes Dækningsafgiften for erhvervsejen-domme i Gladsaxe nedsættes
2014 fra 24,1 til 24,0 procent fra 10,0 til 9,8 promille
2015 fra 24,0 til 23,9 procent fra 9,8 til 9,6 promille
2017 fra 23,9 til 23,8 procent fra 9,6 til 9,4 promille
2018 fra 23,8 til 23,7 procent fra 9,4 til 9,2 promille
2019 forhandles i 2018 fra 9,2 til 9,0


Det har været en mærkesag for Konservative at reducere skatten, samtidig med at vi opretholder og udvikler vor service og velfærdsydelser i forhold til borgerne. På trods af nye statslige regler har vi sat midler af til at opretholde det nuværende serviceniveau for byggesagsbehandlingen. Det er vigtigt for os som vækstkommune.

Plan for indretning af skolerne

På undervisningsområdet har vi store ambitioner på vegne af vore unge. Der sker en prioritering af uddannelsen og kompetenceudviklingen af vore lærere og pædagoger på skolerne med klart fokus på de nationale mål. Det skal give mest mulig effekt på børn og elevers læring og trivsel, ikke mindst fagligt udsatte elever skal gøres klar til en ungdomsuddannelse.

Desværre er beslutningsgrundlaget for vore investeringer i skolerne forsinket. I december 2017 får vi resultaterne af en analyse, som skal være med til at pege på, hvordan vi kan nyindrette og forbedre vore skolebygninger på kort, mellemlangt og langt sigt. Søborg Skole har et stort behov. Fra Konservative har vi peget på behovet for at udbygge Stengård Skole med et ekstra spor, andre har peget på behov for opgradering af Skovbrynet Skole Der er afsat 250 mio.kr. til etablering af gode læringsmiljøer på skolerne. Vi har fokus på at forme og skabe kvalitet i de fremtidige læringsmiljøer på de enkelte skoler, i skolernes samarbejde med hinanden og i samarbejdet med aktører i lokalområdet.

Læs mere her

Kerneopgaverne skal løses - og borgernes penge skal administreres med omtanke


Viceborgmester Lars Abel og MF Mette Abildgaard, formand for den konservative folketingsgruppe, talte både politik, budget og folkestyre med interesserede i alle aldre ved Gladsaxedagen 26. august 2017.

Tale ved 1. behandling af forslag til budget 2018-2021.
Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd.

Når byrådet drøfter og vedtager det årlige budget for det kommende år, er det i virkeligheden her vi konkretiserer den aftale, vi har indgået med kommunens borgere ved det seneste valg. Som konservativ ønsker jeg naturligvis at sætte klare konservative fingeraftryk på kommunens udvikling. For Det Konservative Folkeparti er det borgerne, der er i centrum, og derfor skal de kommunale tilbud – der jo i virkeligheden er det helt centrale i kommunens budget – tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Det er derfor vi er her!

Kerneopgaverne skal løses for borgerne
Vi har pligt til hele tiden at have fokus på at løse vore kerneopgaver i forhold til borgerne. Det ligger i vore hænder at være med til at sikre og videreføre det velfærdssamfund, som er skabt over mange år, og som borgerne forventer, vi løser til alles tilfredshed. Heldigvis er det fortsat i stort omfang på lokalt niveau, vi træffer de beslutninger, der påvirker vores nære miljø, og som dermed betyder meget for os og for vores familiers hverdag.

Borgmesterens budgetudspil bygger videre på de budgetaftaler, som vi som konservative igennem en lang årrække har været en del af. Vi ser derfor også frem til for den kommende budgetperiode at kunne tage medansvar for de beslutninger, vi når frem til.

Borgernes penge skal administreres med omtanke
Vi er som byrådsmedlemmer i Gladsaxe så heldige, at vi som kommune har et godt og solidt udgangspunkt for vore forhandlinger. Vi har en robust og god økonomi. Det skal naturligvis ikke gøre os blinde for de store udfordringer, vi har – i forhold til Staten og Regeringen, men naturligvis også i forhold til de mange og store forventninger, som vore borgere har. Vores ret store kassebeholdning kunne friste nogen til at bruge løs af pengene. Vi er imidlertid helt opmærksom på, at vi tidligere har aftalt præcis, hvad pengene skal bruges til. Det står vi naturligvis ved. Der er stor dynamik i vores kommune. Vi har formuleret en vækstdagsorden, som kræver, at vi hele tiden skal have fingeren på pulsen for at være helt sikre på, at vi bevæger os i den rigtige retning.

Det er borgernes og virksomhedernes penge, vi administrerer. Det skal vi altid gøre med omtanke. Vi skal hele tiden sikre os, at vi har en effektiv økonomisk ledelse. Vi skal sikres os, at vi bruger pengene på kernevelfærden og serviceniveauet – ikke på unødig administration. Vi ønsker som konservative, at Gladsaxe også i fremtiden skal være blandt de bedst drevne kommuner i landet.

Læs mere her

Mød Lars Abel og Mette Abildgaard til Gladsaxedagen 2017

Viceborgmester Lars Abel
Det er vigtigt for konservative, at vi har en stabil, lav skat i Gladsaxe, og vi skal være varsomme med at presse vores vækstdagsorden for kraftigt frem. Det bør kunne give plads til, at kommuneskatten allerede i 2018 yderligere sænkes udover de 0,1, som netop er foreslået af borgmesteren.

Skattenedsættelse igen fra 2018 og frem

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Udviklingen af vores velfærd og kerneydelser er helt central. Alligevel er det som udgangspunkt positivt, at borgmester Trine Græse i sit budgetudspil finder plads til en nedsættelse af skatteprocenten med 0,1 til 23,7 fra 2018 og frem. Det er i realiteten den fjerde skattenedsættelse siden 2013, hvor det er lykkedes allerede tre gange at få nedsat skatten med 0,1 hver gang fra 24,1 i 2013.

Det er fortsat Det konservative Folkepartis mål at medvirke til at Gladsaxe er blandt de 10 billigste skattekommuner i landet.

I effektiviserings- og besparelseskataloget fremlægges forslag til besparelser på knap 120 mio.kr. over de næste fire år.

Der er således et realistisk udgangspunkt for budgetforhandlingerne, som begynder i næste uge.

”Sikker drift” fremadrettet på kerneområderne
Der er naturligvis mange store tal i budgetforslaget, men i realiteten lægges der op til ”sikker drift” de kommende år. Der er særligt fokus på at skabe lige muligheder for alle, således at borgerne i høj grad er i stand til at mestre deres eget liv. Der er et stærkt fokus på børn og familierne, på vore skoler og især de sårbare børn og unge, psykisk sårbare unge og hjemløse. Det er vigtigt, at så mange som muligt har tilknytning til arbejdsmarkedet. Der lægges således op til yderligere investering i beskæftigelsesindsatsen.

Vi skal fremtidssikre vores sundhedstilbud, som vi som konservative foreslog for et par år siden. Vi moderniserer boligerne på Kellersvej, og der skal implementeres personlig omsorg på seniorcentrene, så vore svagere medborgere kan leve et værdigt liv.

De grønne områder, rekreative oplevelser, byudviklingen i tilknytning til letbanen, samt fokus lå de trafikale udfordringer, og ikke mindst de store forandringer i klimaet, som kræver ekstra investeringer. Endelig skal vi i endnu højere grad sortere og genanvende affald.

Ikke plads til – eller behov for - nye store ønsker
Heldigvis har Gladsaxe en som udgangspunkt en sund økonomi. Til gengæld kan vi ”ane sorte skyer” i horisonten, f.eks. i form af ændret udligning i forhold til Staten og det øvrige land. Derfor også forslagene til fortsat øget effektivisering. Vi har brug for at øge vores ”råderum”.

2018 bliver ikke året, hvor vi – på trods af det forestående kommunevalg i november – kommer til at igangsætte mange helt nye aktiviteter. Vi har såmænd også mange stående på programmet allerede fra de senere budgetaftaler. Vores kassebeholdning er meget stor på over 1 mia. kr., men alle pengene er allerede disponeret. Så det er vel et spørgsmål om at komme videre i et realistisk tempo.

Der er f.eks. afsat budget til en række store projekter, som skal forbedre de fysiske rammer for velfærd, udvikle byens rum og understøtte social balance. Byudviklingen er langsigtet og projekterne skal kvalificeres og idéudvikles. Hverken byrådet eller embedsapparatet kommer til at mangle opgaver.

Konservative sætter en aktiv og målrettet erhvervspolitik øverst på den politiske dagsorden.

Vi har brug for tilfredse virksomheder i Gladsaxe. Det er vigtigt, for at vi kan fastholde eksisterende og tiltrække nye, gode arbejdspladser.

Tilfredse virksomheder kræver forståelse for erhvervslivets udfordringer. Den forståelse opnår vi bedst i en åben og direkte dialog mellem politikerne og virksomhederne. Det er ikke nok, at vi som beslutningstagere tror, at vi ved, hvad der er godt for virksomhederne. Vi skal have skabt det forum, der gør, at virksomhederne føler, at de også bliver inddraget og hørt i de beslutningsprocesser, der har betydning for deres fremtid i Gladsaxe.

Læs mere her

Seks af de otte konservative kandidater til byrådsvalget den 21. november 2017 samlet i Rådhushaven: fra højre mod venstre ses viceborgmester Lars Abel, der er spidskandidat og partiets borgmesterkandidat, Robert Henrik Krøll, Mogens Busk Sørensen, Lene Scotwin, Niels Stub og Henrik Sørensen. Alexander Lodahl og Jan Nørregård kunne ikke være tilstede ved fotograferingen, da kandidatlisten blev offentliggjort.

Læs mere om kandidaterne her

Den konservative viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abel benyttede sin Grundlovstale bl.a. til at lancere partiets overordnede politiske tanker forud for efterårets kommunalvalg 21. november 2017.

Hovedtemaet for talen var “Sammen om fremtidens Gladsaxe”.

Læs hele talen her

Læs mere om konservatives idrætspolitik i Gladsaxe

Såfremt det nuværende flertal vedtager fortætningsplanerne, vil Det konservative Folkeparti efter kommunalvalget 21. november 2017 gøre alt for at samle flertal for at tilbagerulle ændringerne.

Læs mere her

Gladsaxes investering i ekstra jobindsats betaler sig

Investeringen i en ekstra beskæftigelsesindsats gennem Jobcentret i Gladsaxe kan betale sig. Det viser resultaterne af den analyse, som konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste år, og som netop er blevet offentliggjort.

Kommunernes beskæftigelsesindsats er reguleret tæt gennem Folketingets lovgivning og efterlader desværre ikke et stort frirum for lokale tiltag og tilpasninger i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe deltager i to frikommuneforsøg med ”Fokus på effekt frem for proces” og ”Frihed til frivillighed’. Der er et stort behov for en forenklet lovgivning.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester i Gladsaxe Byråd (C). Borgmesterkandidat for Det konservative Folkeparti.

I budget 2016 besluttede Konservative sammen med de øvrige budgetforligspartier, at afsætte et større beløb til Jobcentret med det formål, at få nedbragt antallet af personer på offentlig forsørgelse yderligere. Jeg husker fra budgetforhandlingerne tidligere år, at nogle af os var forbeholdne for borgmesterens forslag. Ville det nu for alvor føre til de ønskede resultater at ansætte flere medarbejdere i Jobcentret ? Vi har over flere år afsat betydelige ekstra beløb til beskæftigelsesindsatsen. Heldigvis viser den analyse, som Konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste år, at investeringen giver de ønskede gode resultater.

Objektivt set gælder det om at få flest mulige personer, som kan arbejde, i beskæftigelse. Gladsaxe har ikke sit ”eget arbejdsmarkedet”. Vi er en del af hele Storkøbenhavn, hvor folk, der søger arbejde, naturligvis søger helt på tværs af kommunegrænserne. Som mangeårigt medlem af Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn er jeg imidlertid også bekendt med, at vi som kommune ikke måles præcis efter bundlinjen for, hvor mange der reelt kommer i arbejde i Gladsaxe. Dertil er arbejdsmarkedet og reglerne for beskæftigelsesindsatsen alt for komplekst.

Læs mere her

Biofaktoren skal sikre - ikke forringe - de grønne boligkvarterer

Det grønne Gladsaxe skal sikres - også i fremtidens boligkvarterer.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Biofaktoren kan blive et vigtigt nyt redskab i planlægningen, som vi skal forstå at benytte rigtigt. Biofaktoren må ikke bruges til at forringe det grønne præg i de områder, som allerede i dag har mange store og gamle træer og beplantning, og som i det hele taget er med til at give Gladsaxe sit grønne præg. Biofaktoren skal derfor ikke benyttes som en gennemsnitsberegning for hele kommunen, men afspejle de enkelte kvarterer helt konkret, gerne i dialog med kvarterets beboere. Udstykninger fører helt automatisk til træfældninger og mindre beplantning. Træerne er et meget vigtigt og karakteristisk element i kvarteret. Og det tager lang tid, indtil nye træer får en markant højde, hvis de overhovedet genplantes.

Læs mere her

Selvkørende biler er en del af fremtiden
- også i Gladsaxe

Konservative foreslår derfor, at der iværksættes et testprojekt med selvkørende minibusser f.eks. til/fra Kulturhuset Telefonfabrikken og erhvervskvartererne langs Ring 3.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Den helt store udfordring for den kollektive traffk i konkurrencen med privatbilismen er dens manglende fleksibilitet. Fremtidens trafikløsninger rummer med delebiler og selvkørende biler imidlertid en helt realistisk mulighed for at gøre den personlige transport individuel og kollektiv på samme tid. Eksempelvis er selvkørende biler, der for blot få år siden blev anset for fremtidsutopi, i dag meget langt på forsøgsstadiet, og de fleste eksperter anser det for sandsynligt, at vi netop nu ser de sidste generationer, der tager kørekort. Det er en udvikling, som vi allerede nu skal til at indtænke i vores beslutninger - også på lokalt plan.

Byrådet drøfter helhedsplan for og udnyttelse af kommunens ejendom Kulturhuset Telefonfabrikken på Telefonvej i Søborg. Der færdes hver dag året rundt mange mennesker i huset, og med ibrugtagningen af flere aktiviteter vil endnu flere have ærinde på stedet. Samtidig har det været kritiseret fortrinsvis blandt ældre, at der er for lang afstand fra Søborg Hovedgade til Kulturhuset; der stilles faktisk krav om en fast busforbindelse, som dog tidligere har vist sig uinteressant i praksis.

Allerede ved budgetforhandlingerne i september 2016 bragte jeg en idé om at benytte selvkørende biler med til forhandlingsbordet. Desværre uden held. Men tanken bør ikke ligge fjernt for Gladsaxe Byråd. Vi kan med fordel – endda for en begrænset udgift – etablere et testprojekt.

Folketinget er ved at tilrettelægge den nødvendige lovgivning. I Vesthimmerlands Kommune og i Aalborg Kommune planlægger man at lade de første højteknologiske selvkørende biler løse nogle transportopgaver. Det er fonden Autonomous, der undersøger potentialet i Danmark. Gennem en app skal børn og voksne bestille bilen ”Olli” ved at indtaste opsamlingssted og destination. På sigt er det planen, at bilerne skal bruges til kommunal servicekørsel samt for borgere, der ikke selv har mulighed for at køre bil – enten gratis eller mod betaling.

Læs mere her

Vi skal se på de enkelte boligkvarterer hver for sig

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Borgermødet om bæredygtigt byggeri i de forskellige boligkvarterer viste klart, at der er behov for at differentiere kommunens regler for boligkvartererne. Vi har mange boligkvarterer, som er velfungerende, som de er indrettet i dag. Der er ikke behov for at foretage ændringer, heller ikke ved at tillade ukontrolleret fortætning i form af flere to-etages villaer eller to-familiehuse. De henvendelser, jeg som byrådspolitiker modtager, giver et helt klart billede af mennesker, som er glade for og tilfredse med de eksisterende fysiske rammer og som har etableret sig for at bo på stedet i mange år. Lige indtil der kommer en ny, som køber en ejendom for at udstykke den, eller for at ombygge den, f.eks. med to etager. Det skaber fjendtlighed og triste naboforhold. Indblik gener, fældning af træer og nedlæggelse af grønne arealer, f.eks. fordi der opstår behov for plads til flere biler på grunden. Alle har købt i tillid til, at her vil de blive boende i mange år.

Spekulanterne (eller arvingerne) kommer for at få en hurtig fortjeneste ved videresalg, uden på noget tidspunkt selv at bosætte sig. Kommuneplanforslaget er således med til at kompromittere harmonien i de velfungerende boligområder.

Læs mere her

Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø
sat i søen

7. april 2017 offentliggjorde Dommerkomiteen bag Fonden Danmarks Rostadion Gladsaxe Kommune vinderprojektet på Aldershvile Slotspavillion. Moderne faciliteter skal skabe rammerne om flere store danske sportsresultater ved VM, EM og OL.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Konservative i Gladsaxe Byråd fik et stort ønske opfyldt, da vi i budgetforhandlingerne for 2014-2017 sammen med et bredt flertal i byrådet vedtog at igangsætte arbejdet med at udvikle og modernisere Bagsværd Sø til et moderne Danmarks Rostadion.

Gladsaxe Kommune arbejder sammen med Københavns Kommune om at tilvejebringe et grundlag for at opgradere Danmarks Rostadion Bagsværd Sø til en national træningsfacilitet i verdensklasse, der også danner ramme om internationale regattaer i Hovedstadsregionen. Projektet skal samtidig tilgodese områdets rekreative og naturmæssige værdier”

(budgetnote 19. september 2013).

Gladsaxe råder over et af hovedstadsområdet smukkeste og dejligste naturområder ved Hareskoven, Aldershvileparken, Bagsværd Sø og Radiomarken ved den tidligere Lyngby Radio. Samtidig er Bagsværd Sø og området omkring søen flittigt brugt af friluftslivet. Danmark opnår ved såvel VM som EM og OL og andre internationale stævner hvert år flotte medaljeresultater for både roere og kano- og kajak sporten. I 2021 afholdes der VM sprint kano og kajak ved Bagsværd Sø – netop tildelt Danmark – i øvrigt samtidig med, at Danmarks Kano- og Kajakforbund fejrer 100 års jubilæum. Allerede året efter i 2022 håber Dansk Forening for Rosport at få tildelt VM i roning på Bagsværd Sø. Sidste år arrangere DFfR World Masters Regatta med stor succes. DFfR er netop nomineret til Årets Bedste Sportsevent i København i den anledning.

Bagsværd Sø er omdrejningspunktet for alle disse begivenheder, hvor topatleter fra Danmark og verden i øvrigt deltager. I hverdagen træner/motionerer børn, unge, vokse, seniorer, 60+ og mange andre deres færdigheder på land og vand. Senest konkurrerede flere hundrede elever i roning ”Gladsaxes Stærkeste Klasse/Skole OL”. Der er liv, sundhed og fællesskab på Bagsværd Sø.

Læs mere her

Hold fingrene væk fra de velfungerende boligkvarterer i Gladsaxe!

På Borgermødet 3. april 2017 præsenterede byplanchefen processes i forbindelse med høring om Forslag til Kommuneplan 2017. Det er vigtigt, at borgerne indsender skriftlige indsigelser senest 25. april 2017.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Byrådets arbejde med forslag til Kommuneplan 2017 er i fuld gang. Det konservative Folkeparti er imod, at et flertal vil ”fortætte” og dermed i væsentlig grad ændre i dag velfungerende boligområder. Man vil tillade to etager og flere to familieboliger i villaområderne. Det vil betyde flere mennesker, mere trafik, færre grønne havearealer og mere støj. Selve karakteren af boligområdet vil ændre sig og dermed indirekte opfordre dem, der er glade for at bo der, til at flytte væk, fordi områdets karakter ændres.

Vi støtter den fortsatte udvikling af mangfoldigheden i boligbyggeriet i de mange nye boligområder, som skyder op i kommunen. Men lad os fortsat tillade en klar differentiering mellem kommunens mange boligområder, så vi fortsat kan tilbyde mange forskellige typer af boligområder for kommunens nuværende og kommende borgere. Lad os så koncentrere vores indsats for at sikre social balance i forhold til særligt udsatte områder, hvor der kan være et behov for byrådets indblanding. Og lad os gøre brug af den direkte kontakt til beboerne i de enkelte boligområder for at inddrage dem i udviklingen af deres eget kvarter.

Vi har nogle store boligområder, hvor indsatsen for at sikre den sociale balance koster skatteyderne millionbeløb over en årrække. Vi skal ikke skabe yderligere udfordringer ved at ødelægge velfungerende boligområder ved utidig indblanding og forandre villakvarterer for bestandig til skade for de borgere, der netop har valgt at bo her ud fra de kendte forudsætninger.

Støt grundejerforeningernes underskriftsindsamling "Protest mod 2 families huse i 2 etager i villakvarterer" her

og send din egen indsigelse mod de foreslåede ændringer til byplan-dinmening@gladsaxe.dk inden 25. april 2017

April 2017

Bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe

Gladsaxe-strategien 2018-2022 skal bygge på FNs verdensmål.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd. Spidskandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Gladsaxes næste kommunestrategi kommer til at tage udgangspunkt i FNs Verdensmål. Det står klart efter byrådets årlige budgetseminar, som fandt sted 3.-4. marts 2017. Vi hørte et meget inspirerende og klogt foredrag af professor Steen Hildebrandt, som gjorde det klart, hvorfor det er vigtigt, at vi også i kommunerne arbejder videre med verdensmålene. De 17 mål kan synes fjerne, men kigger vi nærmere efter, hænger de fleste tæt sammen med de udfordringer, som vi allerede arbejder med lokalt i Gladsaxe. En bæredygtig vækst og velfærd kræver politiske lederskab globalt. Det gælder så afgjort også lokalt.

Vi skal nok også omdøbe strategien til ”Gladsaxe-strategien”. Vi har jo vores lokale Gladsaxe tilgang til arbejdet med vores kommunestrategi.  FNs Verdensmål er god inspiration for os i vort videre politiske arbejde. Det konservative Folkeparti er parat til at deltage aktivt i dette arbejde i Gladsaxe Byråd i den nye valgperiode.

Budgetseminaret bekræftede for mig, at vi allerede arbejder godt med kommunestrategien for 2014-2018. Den udgør et godt værktøj, som naturligvis både indeholder store, langsigtede mål, men så afgjort også vigtige detaljerede mål for dagligdagens udfordringer. Strategien er med til at sikre en konstruktiv politisk og administrativ tilgang til vores mange opgaver for borgerne. Vi skal både vende blikket ud- og indad for at blive klogere på Gladsaxe Byråds muligheder for at bidrage til bæredygtig vækst og velfærd fremadrettet.

Kommunestrategien giver ikke konkrete svar på, hvordan vi opnår de ønskede effekter. Strategien handler om, hvilke udfordringer kommunen står overfor, og hvilke mål vi vil nå på kort og lang sigt. Med strategien som pejlemærke gives der plads til en styrket dialog og inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger og råd i alle lokalområder med henblik på at skabe de bedste løsninger.

Læs mere her

Gladsaxe Bears er i semifinalen

Fine sportslige resultater for Gladsaxe Bears understreger blot behovet for at finde de nødvendige midler til at få bygget en ny og tidssvarende skøjtehal i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Den helt store sportslige succes lurer lige om hjørnet. Gladsaxe Ishockey Klub – Gladsaxe Bears – har netop spillet sig i semifinalen i 1. division. Og selv om det måske alligevel ikke lykkes at gå hele vejen, så er det en kendsgerning, at Gladsaxe klubben i år oplever sine bedste resultater igennem de seneste 15 år. Det sker på trods af de store banetekniske udfordringer i Gladsaxe Skøjtehal. Den tidligere så medaljevindende og traditionsrige ishockey klub samler fortsat dygtige spillere på et højt sportsligt niveau – og dertil mange unge spillere, der oplever et sandt levende dagligt skøjtemiljø, som stortrives i fællesskabet og de sportslige oplevelser på ungdomsholdene. Og de unge strømmer til – også fra kommunens omkringliggende skoler. Det er en sportsgren med stor fremtid – også i Gladsaxe.

Ny skøjtehal i Gladsaxe

Derfor er der brug for, at vi i byrådet allerede i de kommende budgetforhandlinger lægger en plan for, hvordan vi får udskiftet den nuværende faldefærdige skøjtehal med en splinterny af slagsen. Vi kan søge inspiration i mange andre kommuner, hvor man i de senere år har bygget nye skøjtehaller, senest i København, men også i Esbjerg, Hørsholm og andre steder. Det er trods alt en anlægsinvestering på 80-100 mio. kr.

Det vil koste mere for kommunen at fortsætte lapperierne på den nuværende skøjtehal - uden at vi får blot skyggen af et fremtidssikret idrætsanlæg. Sidste år lykkedes det for Konservative i budgetforhandlingerne at få en beslutning om at foretage en analyse af skøjtehals problematikken allerede i år. Jeg ser frem til, at den kan give baggrund for en beslutning om en ny hal.

Læs mere her

Langsigtet investeringsplan for idrætslivet i Gladsaxe er vigtig og nødvendig

Gladsaxe Kommune har en stor opgave foran sig med fortsat at sikre tidssvarende og varierede idrætstilbud og -faciliteter. Det kan vi kun gøre ved at løfte i flok og skabe en langsigtet investeringsplan for idrætslivet i samarbejde bl.a. med de mange frivillige foreninger. I december 2016 besøgte viceborgmester Lars Abel Bagsværd Vægtløftningsklub på Bagsværd Stadion og fik hjælp af de mange nye talenter blandt klubbens medlemmer til at løfte de tunge vægte.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Vi har brug for at lave en samlet overordnet og langsigtet investeringsplan for idrætslivet i Gladsaxe. Alle finder det helt naturligt, at Gladsaxe Byråd har investeringsplaner for vore folkeskoler, vore dagtilbud, for borgernes sundhed og for vore ældres bomuligheder. Det er tilsvarende vigtigt, at vi planlægger på langt sigt for de mange mennesker i vores kommune, som udnytter kommunens idrætsfaciliteter og får gavn og glæde af motion og bevægelse i idrætslivet.

Idrætsklubbernes mangfoldighed i idrætsgrene er heldigvis stor også i Gladsaxe. Det stiller ekstra krav til os som politikere, når vi skal prioritere. Derfor er det også vigtigt, at vi laver en langsigtet investeringsplan for mindst 10 år frem for idrætslivet, og som vægter såvel bredde som diversitet i idrætsudbuddet. Det fortjener vore mange aktive idrætsudøvere.

"Velfungerende kommunale idrætsfaciliteter er ikke en luksus, men en væsentlig del af kommunens sammenhængskraft og en investering i fremtiden - både socialt og sundhedsmæssigt."

Vision for idræt og bevægelse

Det vil også passe ind i den vision, vi har vedtaget i Gladsaxes Kommunestrategi 2014-2018:
"Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter økonomisk balance."

Stor iderigdom

Ideerne er ikke få blandt kommunens idrætsudøvere. Som formand for Folkeoplysningsudvalget har jeg været med til at drøfte adskillige henvendelser fra idrætsforeningerne. I efteråret afholdt FIG – Idrættens Fællesråd i Gladsaxe – et medlemsmøde, hvor man bad foreningerne præsentere deres ønsker og forslag til udvikling af faciliteterne. Jeg må desværre allerede nu sige, at det ikke er muligt at levere alle de ting, som blev bragt op den dag.

Det er ikke fordi iderigdommen er beskeden - tværtimod. Vi skal som politikere være i stand til at lytte til alle disse ønsker og planer. En vigtig forudsætning for overhovedet at komme videre med nogle af de mange gode tanker er, at vi begynder at ”organisere” vores dialog med idrætten, således at vi kan begynde at lægge de relevante ønsker ind i kommunens langtidsplaner. Derfor behovet for en langsigtet investeringsplan. Vi investerer jo netop i mennesker – deres sundhed og deres adgang til bevægelse. Behovet for det vokser kraftigt.

Læs mere her

I Gladsaxe har vi nul-tolerance overfor dopingmisbrug

Konservative tog i 2013 initiativ i byrådet til at sikre, at Gladsaxe har et dopingfrit idrætsmiljø. Men indsatsen skal ikke kun foregå i idrætslivet. Også folkeskolerne og ungdomsuddannelserne skal være en aktiv del af indsatsen imod doping.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd, formand for Folkeoplysningsudvalget, medlem af Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene i Gladsaxe (C).

Gladsaxe Kommune og Idrætsanlæggene i Gladsaxe har indgået aftale med Anti Doping Danmark (ADD) om at fremme dopingfri idræt gennem Folketingets ”Lov om at fremme dopingfri idræt”. Det er byrådets politik, at idrætsforeningerne skal have et sundt idrætsmiljø, der beskytter børn og unge mod forhold, som er skadelige. Idrætsforeningerne skal være fri for personer, der bruger eller formidler forbudte stoffer. Især fitness faciliteterne har ofte påkaldt sig særlig interesse. Men det er byrådets pligt at sikre, at foreninger og faciliteter er et sted, hvor børn, unge og voksne kan dyrke deres idræt i sociale og trygge rammer.

Byrådet behandlede i maj 2013 et konservativt forslag om, at Gladsaxe skulle indgå en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol på alle kommunens anlæg. Vort forslag var, at aftalen skulle omfatte alle brugere. Idrætsforeningerne og offentlige myndigheder yder i forvejen en stor indsats for at komme dopingmisbrug til livs. Gladsaxe Kommune bakker derfor også op om idrætslivets egen indsats og bidrager nu også aktivt der, hvor kommunen stiller faciliteter til rådighed for idrætsudøvelse.

Aftalen omfatter alle brugere i kommunens faciliteter

I dag har vi en aftale med Anti Doping Danmark, som betyder, at ikke kun medlemmer af idrætsforeningerne kan blive testet af ADD, men f.eks. Gyngemosehallen Fittness indgår i dag i aftalen med ADD om, at ADD kan møde op i faciliteterne og teste for brug af dopingstoffer. Den enkelte bruger skal kunne legitimere sig selv og være indvilliget til at blive udtaget til dopingkontrol ved urinprøve.  Nægter man at lade sig teste eller bliver man testet positiv for dopingstoffer, medfører det en karantæne, ligesom man bliver indført i ADDs register over dopingdømte. Det betyder, at man i to år ikke må benytte de fitness-centre i Danmark, som ADD har indgået aftale med. Er man allerede indført i ADDs register kan man ikke tilmelde sig eller beholde sit abonnement til Gyngemosehallen Fitness og Gladsaxe Motionscenter.

Som konservativ mener jeg, at det er vigtigt, at vi gennem aktiv doping-kontrol medvirker til at sikre, at vi har en nultolerance overfor dopingmisbrug uanset om brugerne dyrker idræt i organiseret form eller ej, så længe de benytter kommunale anlæg.

Læs mere her

Hvordan skaber vi større fleksibilitet i Gladsaxes daginstitutioner?

Den officielle indvielse af det nyudbyggede Børnehuset Nøddehegnet fandt sted 20. september 2016, og er blot et eksempel på Gladsaxes løbende investeringer og moderniseringer på daginstitutionsområdet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Børnefamilierne har naturligvis selv et stort ansvar for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og familie. Men som kommunalpolitikere skal vi også være med til at sikre, at de rammer, vi tilbyder børnene i daginstitutionerne, lever op til familiernes behov og forventninger. Den nye børne- og socialminister Mai Mercado (C) har bebudet nogle forslag senere på foråret til, hvordan vi kan gøre det mere fleksibelt for børnefamilierne. Familien er kernen i vores samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi som politikere gør vores for at sikre gode og fleksible rammer for børnefamilierne, så de selv kan tilrettelægge deres familie- og arbejdsliv efter deres egne ønsker. Ministeren tilkendegav ved sin tiltrædelse, at familien er udfordret af en heldagsskole, meget lange dage og af en øget institutionalisering. Regeringspartierne har på finansloven for 2017 afsat 580 mio. kr. over de næste fire år til at løfte dagtilbudsområdet.

Resultater på dagtilbudsområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Konservative har i Gladsaxe Byråd i gennem flere budgetforlig været med til at afsætte de nødvendige økonomiske midler til modernisering og udvikling af vores daginstitutioner. Vi har pligt til at investere i vores børn og tænke langsigtet.

Eksempelvis er der i de kommende år afsat følgende beløb til :

  udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet (mio kr.) nye dagtilbuds-pladser (mio kr.)
2017 28,75  
2018 12,99  
2019 31,9 25,5
2020 10,5  

Behov for mere fleksible åbningstider

Et af de punkter, som en undersøgelse fra KORA (Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut) peger på er åbningstidspunkterne. Der opleves en begrænset efterspørgsel efter pasning udenfor almindelig åbningstid. Aften-, natte- og weekendtimer bliver sjældent benyttet. Det gør pasning i de tidlige morgentimer til gengæld hos de kommuner, der tilbyder det. Spørgsmålet er, om udvidede åbningstider er en mulig politisk løsning på balancen mellem familie- og arbejdsliv. Forældrene er oftest meget præget af en 8-16 kultur. Når forældrene måler sig op imod hinanden, er der ingen der har lyst til at være den, der henter børnene sidst i børnehaven. Men der er et behov for, at dagtilbuddene bliver moderniseret i takt med, at arbejdslivet udvikler sig. Åbningstiderne er centreret omkring det traditionelle arbejdsliv, selv om du på din arbejdsplads ofte kan have behov for nogle andre tidsmæssige rammer.

 

 

Læs mere her

Skattenedsættelser, ja tak – men heller ikke Gladsaxe kan bruge pengene to gange!

Finansminister Kristian Jensen talte ved Kommunaløkonomisk Forum den 12. januar 2017 og mente, at kommuner med høj likviditet, dvs. stor kassebeholdning, bare kan sænke skatten. Med al respekt for finansministeren er det en noget naiv udmeldning, der ikke tager højde for, hvordan kommunernes budgettering af bl.a. fremtidige investeringer nødvendiggør "opsparing" via kassebeholdningen.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

I løbet af den seneste valgperiode har Gladsaxe sænket såvel skat som dækningsafgift. Og ingen skal tvivle på, at vi konservative fortsat mener, at skatten bør kunne sænkes yderligere i fremtiden. Men som konservative står vi også bag de aftaler og budgetter, vi har indgået, og som bl.a. betyder, at de penge, Gladsaxe kommune i dag har liggende i kassen, allerede er øremærket til helt nødvendige, fremtidige investeringer.

Resultater på skatteområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Skatten i Gladsaxe nedsættes Dækningsafgiften for erhvervsejen-domme i Gladsaxe nedsættes
2014 fra 24,1 til 24,0 procent fra 10,0 til 9,8 promille
2015 fra 24,0 til 23,9 procent fra 9,8 til 9,6 promille
2017 fra 23,9 til 23,8 procent fra 9,6 til 9,4 promille

Det er derfor ikke nødvendigvis korrekt – måske snarere lidt naivt, når finansminister Kristian Jensen mener, at kommuner, som har høj likviditet, dvs. stor kassebeholdning, bare kan sænke skatten. I Gladsaxe har vi som nævnt faktisk formået at sænke indkomstskatteprocenten og dækningsafgiften i flere omgange, samtidig med, at vi aktivt investerer os igennem de store udfordringer, som vi som kommune har hver dag og i mange år fremover. Men vi gør det ”forlæns”, så at sige, ikke ”baglæns”, som Kristian Jensen argumenterer.

Enhver krone, som er skatteudskrevet frem til dato, er allerede disponeret i budgettet. Vi har med andre ord besluttet at foretage investeringer, som vi er i gang med at gennemføre. Såfremt vi sænker skatten for de samme penge, kommer vi jo til at stå og mangle dem, når regningerne bl.a. for store anlægsprojekter skal betales. Det er ikke ligefrem en klog politik.

Læs mere her

Det skal være attraktivt at bo overalt i Gladsaxe

Tobaksbyen bliver snart et af de mange spændende og attraktive boligområder i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, (C)

Har vi det godt i Gladsaxe?

I den nye kommuneplan sætter vi fokus på vore mange boligkvarterer. Stærke fællesskaber indenfor de forskellige boligområder skal styrke sammenhængskraften. Vi skal sammen skabe udvikling og vækst – på den gode måde, hvor der er plads til os alle – samtidig – og til vores forskelligheder. Vi skal sørge for at give menneskene noget at udvikle sig i. Vi skal ikke være små sovebyer, men levende bydele.

I Gladsaxe har vi attraktive boliger for alle – i hvert fald mange – forskellige mennesker og familier. Uanset familiemønstre.

Man skal kunne bo overalt i Gladsaxe og på forskellige måder. Det forudsætter også respekt for de boligområder, vi allerede har. Det kræver et forstærket fokus på hvert enkelt område. Ikke alle vil bo og leve på den samme måde. Det har vi rum til – ikke mindst i de nye boligområder. Det kræver også involvering og selvaktivering blandt borgerne. Boligforeninger og grundejerforeninger har en vigtig rolle.

Vi skal som politikere lytte mere til borgerne. Men det forudsætter, at de reelt selv siger og gør noget. Ellers skal vi gætte os til, hvad de ønsker. Vi har som politikere et afgørende ansvar for at få tingene til at hænge sammen. Skoler og skoleveje, institutioner, anlæg, til idræt og kultur, den kollektive transport. Vi skal analysere, hvilke styrker der findes de forskellige steder. Vi skal fortælle om dem, udvikle dem, styrke dem. Det skal være attraktivt at bo overalt i Gladsaxe.

Vi skal have mere liv i udviklingen af butikslivet i bydelscentrene i Søborg og Bagsværd

Repræsentanter for Gladsaxes handelsliv mødte talstærkt op for at diskutere fremtidens butiks- og byliv i Gladsaxe på et morgenmøde med Økonomiudvalget 8. november 2016.

Gladsaxe Byråd har besluttet at assistere butikslivet i Gladsaxe med at skabe et stærkere sammenhold og en tydelig identitet. Byrådet er med konservativ opbakning klar til at støtte initiativet med 1 mio.kr. over en treårig periode. Men de handlende skal selv gå forrest i indsatsen for at tiltrække de lokale kunder.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd.

Igennem lang tid har der været behov for at få løftet aktivitetsniveauet og styrket samarbejdet mellem de handlende i Gladsaxe. Handelsforeningerne i Søborg og Bagsværd har derfor besluttet, at de vil gå sammen og i fællesskab danne en ny Gladsaxe Cityforening.

Igennem mange år har vi fra konservativ side i byrådet peget på nødvendigheden af at fokusere på udviklingen af butikslivet i de store bydelscentre. Vi har desværre længe stået helt alene med dette synspunkt, f.eks. da der var ønske om at etablere en større detailhandelsbutik på Gladsaxevej/Maglegårds Alle, som nu er helt opgivet. Men heldigvis er flertallet for yderligere decentralisering og etablering af større detailbutikker udenfor bydelscentrene helt væk. Dermed fjernes en vigtig del af den usikkerhed og spredning af såvel investeringer som kunder, som faktisk har været med til at undergrave grundlaget for de eksisterende butikkers omsætning. Konkurrencen er stor – først og fremmest fra Lyngby og senest også fra Herlev. Men spredning og etablering af endnu flere butikker i Gladsaxe ville være totalt ødelæggende.

Vi skal fastholde kunderne hjemme i kommunen

Heldigvis har vi mange gode butikker i kommunen. Vi har pligt til at bistå disse med at få samlet så mange ressourcer, så de kan fastholde så mange kunder hjemme i kommunen som overhovedet muligt. Vi får svært ved at tiltrække de storeudvalgsvarebutikker, men sammenholdet imellem butikkerne vil kunne medvirke til at skabe et bedre butiksliv og -klima og måske lokke nogle udvalgsforetninger til.

Forleden afholdt økonomiudvalget et morgenmøde med repræsentanter fra de handlende. Der er behov for at understøtte den lokale detailhandel. Byrådet har tilbudt at understøtte initiativet med 1 mio.kr. over en treårig periode. Forudsætningen er naturligvis, at den ny Cityforening hurtigt får udarbejdet en handlingsplan for, hvordan vi skal udvikle handelslivet især i bymidterne. Et initiativ, som er på tegnebordet, er ansættelsen af en citymanager, der kan bidrage positivt f.eks. med markedsføring, opsøgende arbejde for at undgå tomme lokaler, fremme et varieret butiksudbud. Og så er der behov for at koordinere forskellige events og arrangementer bedre. Det må gerne også ske ved at involvere f.eks. de kulturelle foreninger.

Læs mere her

”Alle børn skal lære mere” – det gælder også i specialundervisningen for bl.a. autister

Bakkeskolen i Bagsværd er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme.

Konservativt ønske om at få belyst, hvordan Gladsaxe tilbyder børn i specialundervisningen de rette kompetencer, f.eks. autister, rejses i Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) som led i status for Folkeskolereformen.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Skolerådsmødet (formændene for at Gladsaxes skolebestyrelser og medlemmerne af byrådets Børne- og Undervisningsudvalg) blev i juni i år afholdt på Bakkeskolen i Bagsværd. Bakkeskolen er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme. Jeg sidder selv som byrådets observatør i bestyrelsen, og har haft lejlighed til at følge arbejdet igennem en del år. Allerede da jeg i 1998 blev formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Københavns Amtsråd lærte jeg hurtigt særligt at påskønne den store personlige, faglige og pædagogiske indsats, som hele personalet på specialskolerne udfører.

Stærkt fokus på integration
Siden er der sket meget. Der har været – og er fortsat – et stærkt fokus på inklusion, dvs. at flest mulige børn søges integreret i de almindelige folkeskoler. Hvor det har vist sig ikke at være muligt, har vi bl.a. i Gladsaxe oprettet særlige gruppeordninger for de elever, som har særlige behov, f.eks. på Buddinge Skole. Personligt har jeg altid være tilbageholdende med at kræve for megen inklusion. Jeg tror ikke, at det altid er den bedste løsning for det enkelte barn.

Derfor er det vigtigt for mig, at vi i Gladsaxe i forbindelse med status for Folkeskolereformen særligt beskriver og vurderer, om vi løser opgaverne i forhold til specialundervisningsbørnene, f.eks. autisterne, godt nok. Opnår vi den kvalitet i vore tilbud, som de berørte børn har behov for? Hvordan kommer disse børn videre? Vi skal naturligvis arbejde ud fra et helhedssyn i pædagogikken i form af ”forberedelse til hele livet”, specielt da en del af disse børn ikke vil kunne magte arbejde og fritid på almindelige vilkår og nærhed til normalmiljøerne uden tab af spidskompetencer.

Læs mere her

Der synges overalt i Gladsaxe

I Gladsaxe synges der overalt - børn - små og store - drenge og piger – og voksne synger. Vi skal vise mangfoldigheden og være med til at udbrede interessen for at synge. Det skaber glæde og sammenhold. Forslag om at de forskellige kor inviteres til at samarbejde om og tilrettelægge et forløb frem mod en særlig Gladsaxe Korfestival i 2017 eller måske mere realistisk i 2018.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe (C).

Gladsaxe har meget at byde på hvad angår sang og musik.

En særlig aktivitet foregår i de forskellige sangkor. Vi har adskillige kor-foreninger – også flere med mange år på bagen, og ved kommunens kirker er der flere kirkekor eller kor udefra, som benytter kirkerne til at øve og præsentere deres sangkunst og -interesse. Der er tale om kor for børn i alle aldre, og voksne. Genremæssigt deler man sig også rundt på en stor, bred pallet – traditionelle klassiske sange, kammerkor, motetkor, moderne sange, jazz, sving, pop, soul, rytmisk, musicals og meget meget mere. Ved Gladsaxe Musik- og Billedskole og på flere af vore folkeskoler dyrkes der også korsang.

Gladsaxe korfestival i 2017 eller 2018

Jeg synes, vi skylder de mange frivillige mennesker i disse kor langt større og bredere opmærksomhed. Derfor foreslår jeg, at de interesserede kor på tværs af deres interesser går sammen i et fællesskab om at diskutere, hvordan de kan være med i en stor korfestival i 2017 eller 2018. Udover at tilrettelægge et øveforløb frem mod en sådan event i Gladsaxe, forestiller jeg mig, at vi åbner mulighed for flere borgere for at høre disse kor synge. Måske kan de selv få lyst til at synge med.

Læs mere her

Bevar politiet i Gladsaxe

Gladsaxe har fortsat behov for et synligt, og dagligt tilstedeværende politi.

Viceborgmester Lars Abel opfordrer til at protestere imod at politiet helt forlader Gladsaxe.

Politiets tilstedeværelse i Gladsaxe er snart historie. Vestegnens Politi har meddelt byrådet, at man vil ”omprioritere”. Det betyder, at Gladsaxe Politistation på Fremtidsvej helt nedlægges. I fremtiden skal Gladsaxe betjenes fra stationen i Albertslund og stationerne i Rødovre og Taastrup. Politidirektøren kalder det en forbedring, og at det ”gør os i stand til bedre også at kunne løse morgendagens udfordringer” - det ”øger kvaliteten”.

Vi kunne ikke være mere uenige.

Konservative har i Økonomiudvalget foreslået borgmester Karin Søjberg Holst, at byrådet retter henvendelse til justitsminister Søren Pind og protesterer imod udflytningen. Samtidig har økonomiudvalget aftalt at mødes med politidirektøren for at få mulighed for at understrege, at Gladsaxe Byråd ikke kan acceptere beslutningen. Det er en total forringelse, at Gladsaxes næsten 70.000 borgere skal betjenes fra Albertslund i Syd. Det er vigtigt, at politiet er tilstede fysisk og i hverdagen i vores kommune. Vi skal opfordre politiet til at genoptage planerne om at fastholde som minimum en lokalpolitistation i Nord, så vi undgår den store forringelse udflytningen reelt er udtryk for.

Vi ønsker at borgerne i Gladsaxe skal både føle og have tryghed. Det kræver, at politiet bliver i Gladsaxe.

Så: Kære Politidirektør – det er en ommer !

Støt underskriftsindsamlingen for at bevare politiet i Gladsaxe. Klik her …

Detaljerne i forsyningsområdernes økonomi skal være en del af budgetforhandlingerne i fremtiden

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab, og modtager hvert år besøg af mange gæster fra ind- og udland, der ønsker at vide mere om affald, genbrug og energiløsninger. I/S Vestforbrænding ejes i fællesskab af 19 kommuner fra Hovedstadsregionen, herunder Gladsaxe der ejer 7,3%.

De store udfordringer bl.a. på vand- og spildevandsområdet vil de næste år kræve yderligere investeringer, som svarer til en forøgelse af indkomstskatten på 0,1 – 0,2 %. Skatteyderne betaler gennem forbrugertaksterne i princippet alle omkostninger. Derfor skal byrådet principielt gå meget tættere ind i budgetterne for forsyningsområderne.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Når de årlige budgetforhandlinger er i gang koncentrerer vi os altid hovedsagelig om de skattefinansierede udgiftsområder. Sådan skal det ikke være i fremtiden. Bevillingerne indenfor de store forsyningsområder ligger i den meget dyre ende af millionskalaen, og vi har sædvanligvis ikke de store politiske uenigheder i hvert fald hvad angår det mere principielle. En anden årsag til, at vi ikke går så meget i dybden, er nok også, at der er tale om et såkaldt ”hvile-i-sig-selv” område, dvs. borgerne over tid betaler alle omkostningerne gennem taksterne på de enkelte forsyningsområder.

I virkeligheden er det jo helt urimeligt, at vi kan holde store diskussioner om småbeløb på de skattefinansierede områder, og kun i begrænset udstrækning tager diskussionen om millionbeløbene på ”hvile-i-sig-selv” områderne. I den sidste ende belaster de jo også de selvsamme skatteyderes pengepung.

Klimaudfordringerne kræver yderligere millioninvesteringer

Ifølge vore økonomiske rådgivere har taksterne i de senere år udviklet sig stabilt på de store forsyningsområder og denne udvikling ventes at kunne fortsætte på affalds- og fjernvarmeområdet. På et af de andre store områder – vand- og spildevand - forekommer det dog mere tvivlsomt, om denne udvikling kan fortsætte, pga. udfordringerne på området.

På vand- og spildevandsområdet er der aftalt et investeringsniveau på ca. 100 mio.kr. årligt. Fortsætter dette niveau, som det ventes, betyder det, at de takster, som forbrugerne som forbrugere betaler, forøges en del de kommende år. Ønskes der endvidere en forøgelse af investeringsniveauet med 100 mio.kr. yderligere årligt for at håndtere klimaudfordringerne, vil det betyde, at en gennemsnitsfamilie skal betale ca.1.200 kr. yderligere pr. år for vand- og spildevand end tidligere forudsat. Drages en parallel til andre finansieringsformer svarer det til en forøgelse af indkomstskatten på 0,1 – 0,2 % afhængig af indkomstniveau for familien. Derfor skal vi gå mere i detaljer

Manglende valgmuligheder for forbrugerne

Ifølge Regeringens netop fremlagte forsyningsstrategi – ”Forsyning for fremtiden” – bruger en gennemsnitlig dansk husstand f.eks. ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser om året. Det svarer til en gennemsnitlig dansk husholdnings indkøb af fødevarer. Den store udfordring er, at vi ikke har valgmuligheder og alternativer. Forsyningssektoren er i høj grad præget af naturlige monopoler, hvor der ikke er flere udbydere at vælge imellem. De manglende valgmuligheder betyder også et manglende naturligt konkurrencepres på omkostningerne og kvaliteten. Regerings strategi indebærer, at reguleringen skal tilskynde til effektiv drift og investeringer, beskytte forbrugerne mod for høje priser og samtidig sikre hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed.

Læs mere her

Gladsaxe vil også blive udfordret af de uheldige konsekvenser af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og integrationsydelsen.

Desværre er der stor risiko for at de nye begrænsninger rammer mennesker og familier på en måde, som kan føre til behov for en for større social indsats fra kommunen.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Budgetnote i budgetaftale

”I forbindelse med indførelse af kontanthjælpsloft, integrationsydelse samt 225 timers regel forventes det, at flere borgere vil blive berettiget til enkeltydelser. Der afsættes derfor en ekstra bevilling til enkeltudgifter, jf. Aktivlovens §§ 81 og 85 til medicin, tandbehandling, flytning samt andre uforudsete udgifter. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil løbende følge udgiftsudviklingen. Budgettet for udgifter til enkeltydelser øges årligt med 0,5 mio.kr.”

For mig som byrådspolitiker handler det først og fremmest om mennesker. Derfor er jeg som konservativ meget tilfreds med den budgetnote i årets budgetaftale, som indenfor lovgivningens rammer forsøger at imødegå den store udfordring, som Folketingets lovgivning om kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers reglen indebærer. Folketingets nye regler rammer borgerne, men også kommunerne på pengepungen.

Det høje huslejeniveau udgør en særlig udfordring i Gladsaxe

Kontanthjælpsmodtagere, der bliver trukket i boligstøtten, risikerer at blive sat på gaden, hvilket kan blive et problem i forhold til de relativt høje huslejer, som vi har i boligmassen i Gladsaxe. Jeg har hørt mange udmeldinger, der går på, at selvfølgelig kan man da bare flytte til noget billigere. Men det kan altså være en meget svær udfordring i hele Hovedstadsområdet.  Den største udgift for kommunen kommer derfor ved genhusning på krisecenter eller et herberg. For familier, som får behov for mere støtte til familieindsatser, vil et familiebehandlingsforløb koste ca. 125.000, mens en anbringelse udenfor hjemmet koster 1,1 mio. kr. årligt (ifølge Social- og Indenrigsministeriet).  Endelig vil familier som bliver ramt af fattigdom betyde, at kommunen skal hjælpe med flere enkeltydelser. Det er økonomien i de nye regler, der altså i en række tilfælde vil kunne resultere i større kommunale udgifter end før kontanthjælpsloftet.

Men først og fremmest er jeg bekymret for de mennesker, som reelt kommer i klemme i systemet. Og det kan ikke undgås, sådan som jeg oplever situationen.

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men vi må ikke ramme syge og handicappede

For personer, som har et rådighedsbeløb under kommunens fastsatte vejledende rådighedsbeløb kan kommunen yde støtte til enkeltydelser.

Jeg ved godt, at det handler om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, som Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker det: Dels at lægge et loft over hvor meget man samlet set kan få i offentlige ydelser, og så give en målrettet skattelettelse. Og så er det også ud fra en rimelighedsbetragtning: At dem, der står op hver morgen og knokler skal kunne mærke, at de har mere ud af det, end hvis de lod være. Men det er nok ikke lige fra denne gruppe mennesker, vi kommer til at skaffe 40.000 nye mennesker i arbejde.

Risikoen for at ramme kronisk syge og handicappede er desværre også stor. Det er ikke altid folketingspolitikerne og Finansministeriets regneark, der ser mest skarpt og forstår virkeligheden udenfor Christiansborg. Derfor skal vi i kommunerne hjælpe, hvor det er nødvendigt i forhold til den enkeltes situation.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede den aktuelle situation i Gladsaxe på et møde 11. oktober 2016. Jeg har derfor fuld tillid til, at vores sagsbehandlere og Jobcenteret kan håndtere de nye regler på en ansvarlig måde.

Ud af de 392 borgere, der falder for reglen i 2016, er 252 jobparate og 140 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 496 borgere er undtaget grundet begrænset arbejdsevne.

Gladsaxe Kommunes jobcenter har siden lovforslagets vedtagelse, ligesom andre kommuner, haft fokus på at vejlede og bidrage med at finde arbejde især til de borgere, der er berørt af 225 timers reglen. Borgere bliver bl.a. inviteret til jobmesser, hvor både virksomheder og vikarbureauer efterspørger ledig arbejdskraft.

”Bolden ruller i FC Gladsaxe” – og vi skal samle Gladsaxe om endnu mere fodbold

Til glæde for alle børn og unge – både piger og drenge – og de voksne – skal vi udvikle fodbolden i Gladsaxe. Det skal ske i et samarbejde mellem kommunens forskellige fodboldklubber og kommunen. Hvordan får vi samlet Gladsaxe om endnu mere fodbold? Her en gruppe glade fodboldpiger sammen med Allan Petersen, mangeårig formand for HGI ved klubbens 50 års jubilæum.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Fodbold er den mest udbredte idrætsgren i Danmark. Det samme er tilfældet i Gladsaxe. Men udnytter vi fodboldpotentialet blandt de unge godt nok? Det synes jeg ikke. Derfor må vi gøre noget ved det.

Fremtidens fodbold i Gladsaxe

Jeg foreslår, at alle drenge og piger i Gladsaxe skal have et særligt tilbud om at spille fodbold. Allerede i april 2015 afholdt idrætsforvaltningen en workshop med nogle af kommunens fodboldklubber, hvor man drøftede en mulig vision/mission for et samarbejde. Det blev fulgt op af et møde i november 2015. Processen viste, at der er mange fælles ting, som kan samle kommunens fodboldklubber. Derfor er det nu, at vi som politikere skal rykke og få sat gang i fodbold-Gladsaxe. Vi skal naturligvis benytte klubbernes kompetencer meget bedre. Vi skal medvirke til at skabe mere synlighed i forhold til fodbolden i Gladsaxe. Der er brug for bedre kommunikation og dialog, f.eks. gennem netværksmøder blandt klubberne og gensidig rådgivning. Skolerne kan også være en del af samarbejdet.

Hvad kan vi gøre bedre i morgen? – og hvad kan vi gøre bedre på den lange bane? DBU Sjælland er en naturlig samarbejdspartner. DBU – Dansk Boldspil Union - tilbyder f.eks. klubberne et klubudviklingsforløb over fem faser, som tager udgangspunkt i klubbernes ønsker og behov. SBU står klar til at hjælpe igennem hele processen. Det kan være om uddannelsen af ledere og trænere. Måske kan vi skabe et partnerskab mellem kommunen og fodbolden i Gladsaxe?

Det skal være sjovt at være frivillig i en fodboldklub. Det skal være motiverende, når man sammen skaber udvikling og en sund klub. Kan vi sammen formulere nogle pejlemærker for fremtidens fodbold i Gladsaxe? Hvordan kan vi som politikere sammen med de aktive ledere finde frem til gode og holdbare løsninger til gavn for fodbolden i Gladsaxe? I samarbejde med FIG – Foreningernes Idrætsråd i Gladsaxe – foreslår jeg, at der etableres et lokalt netværk, hvor klubberne mødes for at finde frem til, hvad missionen og visionen for fodbold i Gladsaxe er. Og drøfte, hvordan kommunen bedst kan understøtte den indsats.

Læs mere her

Virksomhederne skal også have det godt i Gladsaxe

Konservative støtter Gladsaxes ny erhvervspolitik. Det er vigtigt at have gode arbejdspladser og virksomheder, som kan bidrage til det lokale samfund. Et velfungerende arbejdsmarked og gode lokale rammevilkår er med til at sikre kommunens økonomi og muligheder i forhold til alle borgere.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Virksomhedernes vækst og velfærd i Gladsaxe er naturligvis også et vigtigt politikområde for Det konservative Folkeparti. I byrådet har vi støttet den ny erhvervspolitik. Det er afgørende for alle os, der bor i Gladsaxe, at også virksomhederne har gode vilkår og god velfærd.

Store udfordringer til trafikafviklingen

Ved Gladsaxes erhvervskonference 29. september 2016 var det tydeligt, at alle virksomheder prioriterer infrastrukturen i kommunen særdeles højt. De vælger at lokalisere sig i Gladsaxe på grund af den centrale beliggenhed, vi har i forhold til det regionale marked af kunder og medarbejdere. Men også fordi vi ligger tæt på København – vi er en del af Greater Copenhagen – og ikke mindst vores trafikale infrastruktur. Dette sidste forpligter byrådet.

Vi står overfor meget store udfordringer, når anlægsarbejdet med letbanen går i gang. De forventninger, som virksomhederne og deres medarbejdere har til os, er, at vi vil være i stand til at håndtere de meget store trafikmængder, som skal passere de centrale dele af kommunen. Investorerne vil løbe skrigende væk, såfremt trafikken sander til. I takt med medarbejdernes klager over at køre i kø langs især Ring3 og på Motorringvejen – samt de tværgående veje ind mod byen, vil virksomhedernes ledelse begynde at rynke panden. Skal vi fortsat være i Gladsaxe, eller skal vi flytte hen et sted, hvor transporten kan foregå mere smidigt.

Gladsaxe Byråd stiller i erhvervspolitikken skarpt på det, vi gør som kommune for at sørge for, at virksomhederne har det godt. Vi ønsker hele tiden at være i tæt dialog med virksomhederne for at få det optimale ud af Gladsaxes høje vækst. Det er vigtigt, at Gladsaxe fungerer godt som erhvervskommune. Vi fokuserer på tre roller som servicepartner og myndighed, lokal vækstpartner og regional vækstmotor. Målet er at styrke sammenhængen mellem vækst og velfærd, herunder at italesætte virksomhedernes velfærd. Det er vigtigt at være fremsynede.

Det var heldigvis også muligt i årets budgetaftale for 2017 og frem at få nedsat dækningsafgiften med 0,2 til 9,4 promille. Et venligt signal til virksomhederne. For konservative et vigtigt budgetkrav, som blev opfyldt.

Hvor repræsentative er erhvervsorganisationernes målinger?

Selv om vi selv synes, at vi er gode, er det ikke altid det billede, der gives, når de store erhvervsorganisationer præsenterer deres målinger af erhvervsklimaet. Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og senest DI – Dansk Industri har offentliggjort medlemsundersøgelser af erhvervsklimaet. Gladsaxe faldt helt ned på en 48. plads ud af i alt 96 kommuner – en tilbagegang på 14 pladser i forhold til 2015, hvor vi var nr. 34. I 2010 lå Gladsaxe på en 7. plads.

Læs mere her

Gladsaxe i vækst sikrer kommunens fortsatte udvikling og skattegrundlag

Over 1.000 nye boliger på vej. Vi bliver næsten 71.400 borgere i Gladsaxe i 2020 imod 67.914 i 2016. Skatteindtægterne medvirker til at konsolidere økonomien, hvis byrådet handler fornuftigt. Vi skal have fokus på vore grønne og blå rekreative områder, som skaber livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Den nyligt offentliggjorte befolkningsprognose forudsiger, at Gladsaxe Kommune i 2020 når op på 71.388 borgere; i 2031 bliver vi 76.690, en stigning svarende til 8.746 borgere eller 11,4 pct. I 2016 er vi 67.914 borgere. Udviklingen skyldes først og fremmest det omfattende boligbyggeri, som er under opførelse de nærmeste år. 1.022 nye boliger er på tegnebrættet eller ved at blive bygget frem mod 2020. Det går faktisk stærkt allerede.

Vækst må ikke gøre Gladsaxe til en beton-by.

Ubegrænset vækst - mange nye borgere er ikke et mål i sig selv, men vi må erkende, at netop Gladsaxe er et stort trækplaster i hovedstaden. Tæt på Københavns centrum, tæt på skov og sø og grønne områder. Netop det sidste – vore rekreative områder - er afgørende vigtige at fastholde og værne om. Vi skal sikre en ’smart’ udvikling med en høj grad af æstetik i byggeriet, så vi ikke bliver til en ’beton-by’. Det grønne og blå er Gladsaxes stærke kendetegn. Det er også livskvalitet.  Vi skal alle kunne lide at være her.

I perioden siden 2006 er der opført mange nye boliger i den nye bydel Gyngemose Park, svarende til ca. 1.000 lejligheder i perioden 2006 – 2018. Man har netop taget 35 nye boliger i brug ved Lundevang/Mørkhøjvej.

Store nye bydele på vej

Andre nye bydele i fremtiden bliver Bagsværdlund med 180 boliger (den gamle Bagsværd Skole), og i Bagsværd Bypark (langs Vadstrupvej) forventes foreløbig 100 boliger. Søborg Møbel får 160 nye boliger, og Tobaksfabrikken og Tobaksbyen 290. På både Søborg Hovedgade og Bagsværd Hovedgade pågår i dag byggeri af knap 100 boliger. Befolkningsprognosen bygger på den forudsætning, at der bor i gennemsnit 3,37 personer i parcelhuse og 2,40 personer i mindre familieboliger.

De mange nye boliger vil naturligvis også kræve at kommunen sørger for de nødvendige investeringer i dagtilbud, skoler, osv. Prognosen arbejder med tal for kommunens forskellige bydele (distrikter), ligesom der eksempelvis er opgørelser over udvikling indenfor de i dag kendte skoledistrikter. Der er således et godt udgangspunkt for de kommende års planlægning, såvel fysisk som økonomisk.

Læs mere her

Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale

Samtidig med at vi fortsat sætter massivt ind på udvikling af vore velfærdsområder, dagtilbud, skoler og vore syge, ældre og handicappede medborgere, har det været vigtigt for Konservative at skatten nedsættes med 0,1 og dækningsbidraget med 0,2 fra 2017.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Stort set alle de emner, som jeg fremførte i min budgettale ved 1. behandling i byrådet adresseres i den budgetaftale, som fem af byrådets partier indgik sent onsdag aften på Gladsaxe Rådhus. Derfor er det med stor tilfredshed, at Det konservative Folkeparti også i år indgår i det brede budgetforlig med Socialdemokraterne, Venstre, SF og Radikale for 2017-2020.

Lad mig her blot fremhæve nogle enkelte af disse. Helheden i budgetaftalen ser absolut fin og ansvarlig ud og omfatter mange meget forskellige ting, som også er konservativt hjerteblod. Jeg har tidligere haft indlæg om mange af disse her på hjemmesiden. Vi er i fuld gang med at gennemføre alle de ting, som vi har aftalt i tidligere års budgetaftaler, også med konservativ deltagelse.

Borgerlig garant for skattenedsættelse fra 2017

Gladsaxes økonomi konsolideres i disse år med de mange nye boliger og mennesker, som flytter til kommunen. På trods af et stort udgiftspres til løsning af velfærdsopgaverne, og krav fra regeringen om at spare store beløb via et effektiviserings- og moderniseringsbidrag til Staten, er vi lykkedes med at kunne nedsætte indkomstskatteprocenten med 0,1 pct. til 23,8 pct. fra 2017. Konservative har talt for at nedsætte dækningsafgiften som led i vores erhvervspolitik. Det er også lykkedes, med 0,2 til 9,4 promille. Dermed placerer Gladsaxe sig formentlig samlet blandt de 10 billigste skattekommuner i landet.

Læs mere om vigtigheden af at sænke dækningsafgiften her

Gladsaxes fremtidige rolle på sundhedsområdet

Sidste år var det bl.a. vor fortjeneste, at der blev sat ekstra fokus på Gladsaxes rolle på sundhedsområdet. Vi har fået udarbejdet en faglig god analyse, som kommer med en række gode anbefalinger til den fremtidige indsats. Disse ting har vi i budgetaftalen fundet de økonomiske midler til at gennemføre. Eksempelvis afsættes der midler til ansættelse af læger på seniorcentrene, ligesom vi afsætter midler til at opprioritere indsatsen omkring den personcentrerede omsorg på kommunens seniorcentre. Det er jeg meget tilfreds med. Den helt store opgave er nu udvikling af tankerne om et Sundhedshus i tilknytning til Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret.

Fokus på de praktiserende lægers rolle

Også det konservative ønske om at sætte endnu stærkere fokus på de praktiserende lægers rolle i den fremtidige sundhedspolitik er blev aftalt. Vi har alt for mange sololæger, dvs. enkeltmandspraksisser. Større praksisser skaber muligheder for fleksibilitet og arbejdsdeling lægerne imellem. Det vil være til gavn for borgerne. Vi vil i foråret 2017 få forelagt forslag til yderligere tiltag for fortsat at understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger.

Læs mere om behovet for lægehuse her

Fokus på idræt og bevægelse

Som formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er jeg naturligvis også meget tilfreds med, at der fortsat sættes fokus på især idrætsområdet. Vi var medinitiativtager til facilitetsanalysen forrige år. Nu er den ved at blive omsat til en udviklingsplan. Dér, hvor der især har været udfordringer, sker der nu noget. Det gælder kunstgræs på idrætsområdet ved Gladsaxe Skole, hvor også fritidsbrugerne benytter arealet meget intensivt. Vi foreslog det allerede sidste år, nu realiseres det. Der bliver også bygget en hal til forbedring af idrætsfaciliteterne på skolen. Men ved at få kunstgræs og lysanlæg på stedet, åbner vi for, at de udendørs baner kan benyttes dagligt i mange timer hele året.

Det har vist sig, at der er et nærmest akut behov for at bruge op imod 50 mio. kr. til at renovere Gladsaxe Skøjtehal. I den aktuelle situation er det vigtigt, at vi tænker nyt, dvs. overvejer at bygge en helt ny hal fremfor at gennemføre reparationer, som vi reelt ikke får andet end betonudskiftning for. Idrætsudøverne bliver nu inddraget i arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag for skøjtehallens fremtid. Konservative har den opfattelse, at nye, tidssvarende faciliteter vil give vore skøjteløbere – både kunstløb og ishockey – mere vind i sejlene. Skøjtesporten er på fremmarch, og Gladsaxe har stolte traditioner på isen, som vi helt sikkert kan opnå igen med en helt ny skøjtehal.

Den pulje på 1 mio.kr, der afsættes indenfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget hvert år, kan nu f.eks. også anvendes til realisering af udviklingsplanen for bevægelses- og idrætsfaciliteter. Det bliver spændende at drøfte dette allerede i november i år.

Læs mere om Gladsaxe Skøjtehals udfordringer her

Grøn strategi – nye grønne elementer og forbindelser

Midt i den væksttid, som Gladsaxe er inde i, er det vigtigt, at vi holder fast på vore grønne, rekreative områder. Vi er derfor meget tilfreds med, at der skal udarbejdes en ”Grøn strategi”, som skal beskrive muligheder for at øge biodiversiteten ved bl.a. at etablere nye grønne elementer og forbindelser i byen og udvikle befæstningsanlæggene, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Konservative mener, at vi som led i denne grønne strategi har behov for, at der udformes en særlig træpolitik. Træer er et helt afgørende element, som vi skal være meget påpasselig med. Det tager jo tid for træerne at vokse op. Derfor skal vi være forsigtige med ikke blot at fælde træer. Vi skal ved hver fældning sikre, at der plantes endnu flere nye træer. Det vil vi komme tilbage til, når vi skal diskutere strategien, som vil blive udarbejdet i en dialogproces med borgerne i foråret 2017.

September 2016

Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det grønne bælte mellem Tingbjerg og Mørkhøj

Gladsaxe Byråd har modtaget en henvendelse fra Grundejerforeningen Alléhusene ved Mørkhøj Parkalle, hvor der alene bor 150 børn, og hvor mange færdes til og fra skole. Alléhusene er i dag et attraktivt boligområde, hvorfra man argumenterer imod Københavns Kommunes påtænkte vejforbindelse mellem Mørkhøj og Tingbjerg. Vi skal understøtte grundejerforeningens synspunkter, mener Konservative.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Gladsaxe Byråd skal klart og tydeligt sige nej tak til Københavns Kommunes frieri om at få etableret en 16 m bred vejforbindelse mellem Tingbjerg og Mørkhøj. Henvendelsen skal drøftes i Trafik- og Teknikudvalget, og ender på byrådets bord 9. november 2016.

Københavns Kommune arbejder med en tosporet vej med fortov og cykelsti i et område, hvor der nu ligger en sti i forlængelse af Ruten. Stien i Gladsaxe er en vigtig del af Enghavegård Skoles skolevej, som også benyttes som transportvej for gående til områdets mange børneinstitutioner. Første etape er en bussluse, hvor man vil videreføre buslinje 2A, der går hvert 5. minut i myldretiden. Senere planlægges at åbne for almindelig trafik. Københavns Kommune oplyser selv, at der som mål kan være en trafikbelastning på dagligt 4.460 motorkøretøjer.

Borgmester Karin Søjberg Holst afholdt tidligere i år et møde med Overborgmester Frank Jensen, hvor vejforbindelsen var på dagsordenen. Borgmesteren har udtrykt sine forbehold over for en ny trafikforbindelse. Alligevel indstiller forvaltningen til Trafik- og Teknikudvalget, at Gladsaxe skal medvirke til at undersøge og ”afdække mulighederne for en opgradering af det eksisterende stinet mv.” samt at ”der udformes forslag til foranstaltninger, der sikrer, at vejen alene kan benyttes til busdrift”. I byplansprog svarer det til, at vi accepterer først et lille hul i dæmningen, hvorefter alt vandet snart presser sig igennem, så dæmningen bryder sammen. Konservative vil ikke åbne, hverken for en bussluse eller for en tosporet vej med dagligt 4460 biler mellem de to områder. Tværtimod skal vi straks sætte en stor prop i hullet. Vi skal værne om vores rolige villakvarterer, hvor det er muligt.

Byg de nordvendte ramper ved Hillerødmotorvejen straks

Københavns Kommune peger selv på, at etablere til- og frakørselsramper mod nord ved Ruten (Tingbjerg) mod nord til Hillerødmotorvejen. Det er en meget god idé, som Gladsaxe skal medvirke til at fremme så hurtigt som muligt. Jeg har altid undret mig over, at de ikke blev bygget fra begyndelsen. Det vil i fremtiden være en god måde at understøtte såvel bil- som busforbindelserne mellem Tingbjerg og Mørkhøj/Gladsaxe Trafikplads. Det kan kun gå for langsomt! Københavns Kommune har imidlertid ikke afsat de nødvendige penge til dette projekt, til gengæld har de afsat 1,5 mio. kr. til forprojektering af busvejforbindelsen. Gladsaxe skal opfordre Københavns Kommune til straks at afsætte de nødvendige midler til de nordvendte ramper og glemme alt om vejforbindelsen gennem Utterslev Mose.

Gladsaxe forventer at overtage UCC/Blågård Seminarium i løbet af kort tid. Det betyder en stor udvidelse af Enghavegård Skole og etablering af en række andre institutioner og faciliteter i og omkring det store bygningskompleks. Det indebærer i sig selv en øget trafikbelastning med lokaltrafik, bl.a. mange skolebørn. En vejforbindelse eller bus- og sporvognsforbindelse fra/til Tingbjerg vil belaste området helt unødvendigt. Den trafik kan som sagt blot benytte de nordvendte ramper.

Læs mere her

Det er fornuftigt at se på mulighederne for en helt ny Gladsaxe Skøjtehal i 2020

Omfattende skader i isbanedækket i den gamle skøjtehal vil koste mindst 20 mio. kr. at udbedre. Vi er nået til et punkt, hvor det bedst kan betale sig at bygge nyt, mener konservative. Nye, moderne is-faciliteter vil være et godt udgangspunkt for at genskabe Gladsaxes ry på isen og samle nye skøjteudøvere. Interessen blandt de unge er stor.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Konservative har budt ind i budgetforhandlingerne med et forslag om at byrådet skal overveje at bygge en helt ny skøjtehal på idrætsområdet i Søborg. Op til sommerferien blev der konstateret alvor skade på isbanedækket, som kommer til at koste omkring 20 mio.kr. at udbedre. Gennem en årrække har byrådet i forvejen brugt mange penge på at reparere på den gamle hal, som er bygget oven på et oprindeligt frilufts isstadion tilbage fra 1960’erne. Vi har i et budgetspørgsmål bedt om at få tænkt helt nye tanker, nemlig hvad det forventeligt vil koste at etablere en helt ny skøjtehal indenfor sports- og idrætsområdet.

Mit mål er at få afsat et beløb, så vi henimod 2020 forhåbentlig kan indvi den ny Gladsaxe Skøjtehal. Måske kan den bygges som en multianvendelig hal, så den også tilgodeser andre aktiviteter samtidig. Men vi må benytte anledningen til at tænke ”forfra”. De aktuelle nødløsninger holder kun 3-4 år frem.

Den 16. august 2016 besigtigede Kutur-, Fritids- og Idrætsudvalget de alvorlige skader på isbanedækket i Gladsaxe Skøjtehal. Det er nu tid til at tænke længere end nødløsninger.

Jeg forestiller mig, at en ny skøjtehal bliver opført ”på bar mark”, f.eks. på idrætsområdet vest for Isbanevej, alternativt kan der måske findes plads på arealet sydøst for svømmehallen, hvor der i sin tid lå et stort friluftssvømmebassin. Det eksisterende skøjteanlæg ønskes således nedrevet og arealet planeres, dækkes med græs og gøres anvendeligt for boldspil mv. i tilknytning til stadionområdet i øvrigt.

Det kan måske også skabe nye muligheder for at disponere mere struktureret indenfor det samlede idrætsområde og således åbne for en mere effektiv udnyttelse af arealerne. Hvilke andre behov er der, f.eks. omklædningsfaciliteter til andre udendørs idrætsgrene.

Nye skøjtehaller på vej i København

Aktuelt er man ved at færdiggøre en ny skøjtehal i Arena kvarteret i Ørestad, ligesom der arbejdes med planer om en skøjtehal på Gasværksgrunden på Østerbro. Der kan også være andre tilsvarende projekter under vejs andre steder i landet. Kan vi få nogle erfaringer fra de projekter? Hvordan ser de forskellige planer og økonomi helt overordnet ud i forbindelse med disse projekter?

Læs mere her

Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe

Det er vigtigt, at alle der kan arbejde, sikres en plads på arbejdsmarkedet, så de kan blive selvforsørgende. Det er konservativ politik. Og det skal ske i samarbejde med virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen "velfærd på forkant" i Gladsaxe var også et af debattemaerne på Borgercaféen på Gladsaxedagen 27. august 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Det konservative Folkeparti står bag Beskæftigelsesplan 2016, som Gladsaxe arbejder ud fra. Vi har fokus på at forkorte ledighedslængden for alle jobcentrets målgrupper. Jobcentret arbejder forebyggende med henblik på at undgå længerevarende ledighed, bl.a. ved at screene og afdække hvilke ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Jobcentret arbejder virksomhedsrettet, rehabiliterende og tværfagligt.

I det hele taget er et sundt og velfungerende arbejdsmarked en vigtig forudsætning for, at vi kan få gavn af og råd til den velfærd, som vi alle ønsker. Det er også overskriften i Regeringens forslag til Helhedsplan 2025. Men udfordringerne tårner sig op netop på arbejdsmarkedet. Det er ikke helt så let, som det lyder, når politikerne – især på landsplan – præsenterer deres løsningsforslag. I kommunerne lider vi alvorligt under, at det er os, der skal administrere de komplicerede regler, som Folketinget beslutter. Det er ikke alle nye love og regler, som umiddelbart gør det muligt at måle, om vi løser opgaven, så flere mennesker reelt kommer i arbejde.

I Gladsaxe Byråd er det konservativ politik, at vi skal gøre en ekstra indsats for at løse de opgaver, Folketinget har pålagt os. Også selv om nogle af reglerne måske ikke umiddelbart altid er helt logiske. I de seneste år har vi i budgetforligene koncentreret os om at investere i en aktiv indsats for at få jobcentret til at virke så effektivt som muligt. I sidste års budgetaftale tilførte vi eksempelvis ressourcer til 11 yderligere medarbejdere til at bekæmpe og forebygge langtidsledighed.

Menneskelige og sociale hensyn vejer tungt

Menneskeligt er det alvorligt ikke at have et arbejde. Fællesskabet på arbejdspladsen er med til at sikre os i en social og faglig rolle. Alene samværet med andre mennesker er vigtigt. Det er også med til at styrke selvtilliden hos den enkelte, at man kan løse de fælles arbejdsopgaver i hverdagen. Mister du dit arbejder kan du hurtigt gå i stykker. Mister du selvtilliden, kan det alt for hurtigt føre til en deroute, som næsten øjeblikkeligt gør det vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dyrt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet.

Jobcentret skal være med til at sikre en hurtig tilbagevenden til et aktivt job. Derfor er afklaringsfasen så vigtig med tværfaglige, virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til personerne i målgruppen. Der skal laves en individuel virksomhedsrettet indsatsplan for den enkelte borgers forløb, og der arbejdes tværfagligt omkring borgerens sag i et Konferenceforum, hvor jobkonsulenter, psykolog og medarbejdere fra trænings- og forebyggelsescentret drøfter det videre forløb. Det er heldigvis erfaringen, at kombinationen af disse tiltag har bidraget til at øge både medarbejdernes og borgerens fokus på – og ejerskab til – en virksomhedsrettet og effektiv aktivisering.

Vigtigt at få de unge i uddannelse og arbejde

I foråret 2015 etablerede vi en særlig Ungeenhed, hvor vi har fokus på unge mellem 15 – 29 år, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, heriblandt socialt udfordrede unge, som kan have fysiske eller psykiske handicap. Ungeenheden opsporer f.eks. unge, der mistrives på ungdomsuddannelser og anvender overgangsmentorer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I budgetaftalen for 2016 og frem afsatte vi midler til 2 mentorer/vejledere, som arbejder med at fastholde unge i opkvalificeringstilbud. Målgruppen er unge, som har et karaktergennemsnit, der ligger under 02 i dansk og matematik, og dermed ikke kan opnå adgang til en erhvervsuddannelse uden den fornødne opkvalificering. Endvidere gav vi ressourcer til 4 fremskudte mentorer og vejledere, der arbejder med at motivere udsatte unge til og fastholde em i job og uddannelse.

Læs mere her

Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats

Borgere med psykiske lidelser og handicap er en vigtig målgruppe for den kommunale sundhedsindsats. Det er også et vigtigt konservativt indsatsområde. Konservative støtter, at der etableres et sundhedscenter i tilknytning til Træningscenter Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Som politikere har vi et særligt ansvar for at understøtte de mennesker, som har en psykiatrisk diagnose og som har brug for specialiseret støtte til at håndtere og arbejde med de udfordringer, de møder i deres hverdag. Det er også konservativ politik især at være opmærksomme på disse mennesker og deres behov. Typisk for mange er, at de har komplekse problemstillinger, som kræver en koordineret og tværfaglig samt tværsektoriel indsats. Samtidig er det vigtigt, at vi også forholder os til de borgere, som uden den rigtige hjælp har risiko for at udvikle et psykosocialt handicap.

Kommunernes forebyggende rolle

Landspolitisk arbejder vi ud fra Regeringens handlingsplan ”Styrket indsats for sindslidende” fra november 2009. Heri gives kommunerne en stadig større rolle i forbindelse med forebyggelse og tidlig opsporing. Udviklingen peger desværre på, at vi i de kommende år vil møde flere borgere med misbrug kombineret med sindslidelse. Vi kan også imødese, at målgruppen fremover vil være præget af flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk og et stigende antal borgere med behandlingsdomme.

I de senere år har vi også set en accelererende udvikling, hvor stadig flere børn og unge diagnosticeres med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som f.eks. Aspergers syndrom og ADHD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd mv. Der bliver efterhånden også flere voksne med ADHD, som nok har psykosociale handicap, men som med den rette hjælp, f.eks. kan klare sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet. Borgere med ADHD er fremover en del af det psykosociale indsatsområde. Som konservative er vi meget opmærksomme på denne udvikling – også i Gladsaxe.

Fokus på meningsfuldhed i det rehabiliterende støtteforløb

fremtidige indsats skifter vi helt spor i forhold til den gamle opfattelse af socialpsykiatribegrebet som et sygdomsbegreb. I overensstemmelse med FNs Handicapkonvention er borgere med længerevarende psykiske lidelser og heraf nedsat funktionsevne omfattet af handicapbegrebet. Formålet med den faglige indsats er herefter at understøtte borgerens egen proces med at komme sig og komme videre i livet.

I fremtiden defineres målgruppe ikke af, om borgeren har en diagnose, men om borgerens psykosociale handicap er af en sådan karakter, at borgeren kan få gavn af de tilbud, der er på området. Når indsatsen planlægges, er der derfor fokus på meningsfuldhed frem for funktionsevne. Borgeren tildeles et rehabiliterende støtteforløb i en periode, hvor der i højere grad er mulighed for at sætte massivt ind fra begyndelsen med det formål at kunne forkorte forløbet og give et bedre resultat. Støtten kan både gives individuelt – i egen bolig eller ”ude af huset”, eller i grupper.

Læs mere her

Vi skal åbne Buddinge Batteri som nyt rekreativt område og indsamle ideer til udvikling af Bagsværdfortet

Politikerne fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besøgte sammen med medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget i maj Buddinge Batteri.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget (C)

Gladsaxe rummer nogle væsentlige elementer af Københavns Befæstning, som vi skal nyttiggøre for borgerne. Gladsaxefortet bruges allerede af Hjemmeværnet. Men vi skal også gøre Bagsværdfortet og Buddinge Batteri til en aktiv del af den spændende historie og kulturelle indsats for borgerne.

Et af de konservative ønsker til budgetforhandlingerne for 2015-2018 var et øget fokus på de dele af Københavns Befæstning, som vi lægger arealer til i kommunen. Det førte til en analyse, som i maj 2015 kom med 4 klare anbefalinger:

Hvordan kan vi bruge Bagsværdfortet i fremtiden?

Det er i 2015 lykkedes via forskellige fonde, at opnå tilskud til den udvendige restaurering af Bagsværdfortet, herunder stormgitter og støttemur. Augustinus Fonden (kr. 500.000), Louis-Hansen Fonden (kr. 3 mio.) og Willum Fonden (kr. 1,7 mio.) er de velvilligere givere. Efter Gladsaxe Kommune overtog Bagsværdfortet i 2012 er der sket en rydning i området omkring fortet, en depotbygning er fjernet, og der er etableret en forhindringsbane. Det giver et godt indtryk af det imponerende bygningsværk. Det er værd at besøge parkanlægget, der omkranser fortet ud mod Buddinge Hovedgade.

Læs mere her

Konservative er borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe

Vi kæmper for, at der ikke sker forringelser i social-, sundheds- og handicappolitikken i de forestående budgetforhandlinger. Vi skal understøtte borgernes livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et servicetjek af Gladsaxes muligheder for at leve op til at løse fremtidens opgaver på det primære sundhedsområde.

Sidste år fik Det konservative Folkeparti et klart og tydeligt fingeraftryk i budgetforliget, nemlig en analyse af hele det primære sundhedsområde.  Nu foreligger resultatet af analysen af, hvordan vi løser opgaverne – også de opgaver, som er en del af den opgaveglidning, som reelt pågår fra Staten og Regionen til kommunerne, oftest uden fuld økonomisk kompensation. Analysen er et fornemt og grundigt stykke arbejde. Fagligheden er, som jeg vurderer det, helt i top. Den viser, at vi gør det godt i Gladsaxe og er godt rustet til fremtiden. Der fremlægges anbefalinger, som vi støtter og vil slås for at skaffe finansiering til, såfremt det ikke allerede er muligt at realisere indenfor de eksisterende rammer. Men der er store udfordringer.

Staten presser fortsat kommunernes økonomi

Regeringens omprioriteringsbidrag har presset alle kommuner. Omprioriteringsbidraget er afløst af et moderniserings- og effektiviseringsbidrag. Selv om kravet til kommunerne er reduceret fra 2,4 mia. kr. til 1 mia. kr., så er der stadig tale om et alvorligt, vægtigt økonomisk indgreb i kommunekasserne i forhold til, hvordan vores udgangspunkt allerede ser ud. Regeringen skulle helst have holdt fingrene helt væk fra kommunekasserne.

Derfor er presset - også på kommunekassen i Gladsaxe - fortsat stort. Så stort, at vi uden diskussion har en stor prioriteringsopgave forude i budgetforhandlingerne for 2017 og frem. Forhandlingerne begynder i slutningen af august.

Læs mere her

Flere lægehuse vil forbedre lægebetjeningen af Gladsaxes borgere

Den praktiserende læge er et vigtigt omdrejningspunkt i den nære sundhedspleje. Men vi har alt for mange sololæger.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det nære sundhedsvæsen er i stærk udvikling i disse år. Der kommer flere ældre medicinske patienter og flere med kronisk sygdom. Der er også et ændret aktivitetsmønster i det specialiserede sygehusvæsen præget af øget aktivitet, kortere indlæggelser og mere ambulant aktivitet.

 

Analysen af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe, som blev resultatet af det konservative forslag i sidste års budgetforhandlinger, fremkommer med flere spændende og gode anbefalinger:

  • Udvikling af visioner og scenarier for et muligt fremtidigt sundhedshus på Træningscenter Gladsaxe.
  • Modernisering af de midlertidige pladser på Træningscenter Gladsaxe, som samtidig reduceres fra 80 til 70 pladser pga. reduceret behov.
  • Fremskudt visitation på hospitalet, hvor kommunale visitatorer er til stede på hospitalet.
  • Øget adgang til sygepleje på de midlertidige pladser om natten.
  • Adgang til træning i weekenden for borgere med rehabiliteringsbehov.
  • Fortsat videre- og efteruddannelse af egne medarbejdere inden for trænings- og plejehjemsområdet, bl.a. flere uddannede og autoriserede medarbejdere.
  • Ansættelse af plejehjemslæger på Træningscenter Gladsaxe og i tilknytning til plejeboligerne i samarbejde med almen praksis i kommunen.

Vi er meget tilfredse med den grundige analyse. Der er udført et meget stort og kvalificeret arbejde af medarbejderne bag rapporten. Forhåbentlig kan vi finde de nødvendige økonomiske ressourcer til at følge op på anbefalingerne. Rapporten anbefaler bl.a., at der afsættes en pulje på 5 mio. kr., så vi hurtigt kommer til at leve op til de faglige anbefalinger i den nye handleplan for den ældre medicinske patient.


Scenarier for et Sundhedshus – vigtig proces

Et sundhedshus eller sundhedscenter kan være mange ting. Ombygningen på Træningscenter Gladsaxe kan være en anledning til at undersøge mulighederne for at samle funktioner, f.eks. forebyggelsescenter og træningscenter, og undersøge mulighederne for at understøtte samarbejdet mellem regionale aktører såvel som praksissektoren og relevante private aktører. Allerede i efteråret 2016 arbejdes der videre med forskellige scenarier for ombygning i retning af et mere tværgående og evt. også tværsektorielt sundhedshus i Gladsaxe.

Udviklingen af et Sundhedshus kan samtidig være med til at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer (f.eks. praktiserende læger, praktiserende psykologer, tandlæger, fysioterapeuter e.l. Samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen kan udvikles omkring funktioner, som med fordel kan lægges lokalt, f.eks. svangreomsorg, laboratoriefunktioner og andre typer af ambulante funktioner. Også samarbejdet med private aktører, f.eks. apoteker, bør indgå i overvejelserne.

26 sololæger ud af 31 læger

Borgernes adgang til lægefaglig kompetence har et særligt afsnit i rapporten. Der er 39 fuldtids lægekapaciteter fordelt på 29 lægehuse, uændret siden 2012. Men langt de fleste læger i Gladsaxe er sololæger (26 ud af de 31). Ifølge Sundhed.dk er der i øjeblikket 20 ud af 29 lægepraksisser i kommunen, som har lukket for tilgang. Rapporten vurderer, at der ikke er udfordringer med lægedækningen for borgerne i Gladsaxe.

Læs mere her

Skatten i Gladsaxe nedsættes med 0,1 til 23,8 fra 2017

Sidste års aftale om skattenedsættelse fra 2017 må stå ved magt. Og der sker ingen forringelse af serviceniveauet. Men et nyt lavere omprioriteringsbidrag ”light” betyder, at Gladsaxes økonomi fortsat er hårdt presset.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af budgetforligspartierne løber fra sidste års aftale om, at sænke indkomstskatteprocenten med 0,1 % med virkning fra 1. januar 2017.

Forudsætningen for aftalen var, at kommunens økonomi ikke er forringet i forhold til de skøn for indtægter og den strukturelle balance, der lå til grund for aftalen i september 2015. Aftalen indebærer også, at der ikke må ske en forringelse af serviceniveauet. Jeg mener bestemt, som situationen er lige nu, at forudsætningerne fortsat er opfyldt, når vi tager fat på budgetforhandlingerne for 2017 og frem i september.

Omprioriteringsbidraget afløses af en ”light” udgave

I budgetgrundlaget indregnede vi det omprioriteringsbidrag, som Regeringen den gang havde besluttet at indføre. Ved dette års budgetaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening – KL, blev omprioriteringsbidraget fjernet.

Nogle har ganske vist allerede fastslået, at så kan de mange penge, som Staten alligevel ikke skal have, bruges til nye udgifter i kommunerne. Imidlertid erstattes omprioriteringsbidraget fra 2018 og frem til 2020 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal hvert år bibringe en milliard kroner, hvoraf kommunerne kan beholde den halve milliard, mens Regeringen får den anden halve milliard ”til prioritering bredt i den offentlige sektor”. Jeg støtter, at KL accepterede dette ”tvungne” alternativ. Vi skal i 2017 imidlertid fortsat budgettere med omprioriteringsbidraget, dog bliver 2,2 mia. af de 2,4 mia., det ellers havde kostet kommunerne, i kommunekassen. Hellere ”light”-udgaven end det oprindelige krav.

Læs mere her